Dansk EU-formandskab opnår enighed om securitisering og tager vigtigt skridt mod opbygning af en europæisk opsparings- og investeringsunion
19.12.2025 15:01:03 CET | Økonomiministeriet | Pressemeddelelse
Det danske formandskab har i dag opnået enighed i Rådet på den første forslagspakke under EU-Kommissionens strategi for opbygningen af en opsparings- og investeringsunion, der har til formål at udvikle effektive og integrerede kapitalmarkeder i EU. Opsparings- og investeringsunionen skal blandt andet øge mulighederne for at borgernes opsparinger kan blive til investeringer, der kan bidrage til flere finansieringsmuligheder for virksomheder og dermed fremme EU’s konkurrenceevne og vækst samt give bedre afkast for borgerne.
Pakken vedrører rammerne for såkaldt ”securitisering” i EU. Securitisering er en proces, hvor f.eks. en bank kan ”pulje” en række udlån sammen og lave det til et værdipapir, som kan sælges til investorer, særligt institutionelle investorer såsom pensionskasser, der er vant til at håndtere risici. Denne proces muliggør, at der frigøres kapital i f.eks. banker til nye lån til virksomheder og borgere. Det bidrager til opsparings- og investeringsunionens mål om at skabe flere finansieringsmuligheder for virksomheder, samtidig med at man balancerer hensyn til den finansielle stabilitet, fordi kravene bedre afspejler risici.
Økonomiminister Stephanie Lose siger:
“Jeg er meget tilfreds med, at det danske EU-formandskab på kort tid er lykkedes med at opnå enighed mellem EU-landene i Rådet om securitisering, som er det første store skridt i udviklingen af en opsparings- og investeringsunion med effektive kapitalmarkeder i EU, der skal gøre de europæiske økonomier mere konkurrencedygtige og styrke væksten i Europa. Det danske kompromisforslag sikrer balance mellem hensyn til at understøtte økonomisk vækst og at sikre den finansielle stabilitet. Det har været en central prioritet under det danske EU-formandskab og enigheden er et vigtigt resultat. Jeg ser meget frem til det videre arbejde med at skabe bedre rammer for mobilisering af privat kapital i EU til gavn for både borgere og virksomheder.”
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Europa har brug for flere penge til investeringer. Det har Draghi sagt helt tydeligt. Her er tempo afgørende. Derfor har Danmark skubbet på for hurtigt at få forbedrede fælles regler for, hvordan banker ved brug af såkaldte securitiseringer kan låne flere penge ud til virksomheder og borgere i Europa. For vi skal styrke bankernes muligheder for at låne ud til fremtidens innovation og ideer. Og på den måde styrke den europæiske konkurrenceevne, skabe vækst og flere arbejdspladser”
Kommissionen præsenterede pakken om securitiseringer d. 17. juni 2025, lige før Danmark overtog EU-formandskabet d. 1. juli, og det er på kort tid lykkedes at opnå enighed i Rådet om en forhandlingsposition, så der på et senere tidspunkt kan indgås forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Formålet med pakken er at fjerne unødige barrierer for både anvendelse og investeringer i securitiseringer. Pakken skal nedbringe administrative og operationelle byrder og indebærer målrettede justeringer af kapitalkravene, så de bedre afspejler den faktiske risiko. Samtidigt vil man fastholde et tilstrækkeligt niveau af investorbeskyttelse og tilsyn og fortsat sikre finansiel stabilitet.
Kontakter
PressehenvendelserFor yderligere information, kontakt pressetelefonen på tlf. 23 61 64 86 (modtager ikke SMS).
oem.dkFølg pressemeddelelser fra Økonomiministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økonomiministeriet
Aftale om regionernes økonomi sikrer markant løft og akutplan for børne- og ungepsykiatrien19.6.2026 10:40:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om et løft af regionernes økonomi for 2027. Med aftalen hæves regionernes driftsrammer realt med 2,3 mia. kr. Det giver regionerne mulighed for at udvikle og investere i sundhedsvæsenet samt sikre en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
Invitation til doorstep om regionernes økonomi for 202719.6.2026 08:00:44 CEST | Presseinvitation
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr inviterer til doorstep i dag kl. 10.30 om en ny aftale om regionernes økonomi for 2027.
Regeringen og KL indgår aftale om markant løft af den borgernære velfærd18.6.2026 10:32:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og KL er blevet enige om en økonomiaftale for 2027, som markant løfter den kommunale økonomi med 3,3 mia. kr. og samtidig sikrer penge til at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart samt bedre rammer for folkeskolen.
Invitation til doorstep om kommunernes økonomi for 202718.6.2026 08:03:24 CEST | Presseinvitation
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr inviterer til doorstep i dag kl. 10.30 om en ny aftale om kommunernes økonomi for 2027.
Presseinvitation til sættemøder med KL og Danske Regioner om økonomiaftaler for 20279.6.2026 16:50:21 CEST | Presseinvitation
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr afholder onsdag den 10. juni sættemøder med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om økonomiaftaler for 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum