Dansk EU-formandskab leverer Rådsenighed om rammerne for udstedelse af en digital euro
19.12.2025 15:00:30 CET | Økonomi- og Indenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Det danske formandskab har i dag opnået enighed i Rådet om pakken for den fælles valuta, euroen, der bl.a. gør det muligt for ECB at udstede en digital euro.
Den digitale euro er en elektronisk version af eurokontanter (dvs. eurosedler og -mønter), hvis formål er at sikre bred adgang til et simpelt, sikkert og billigt digitalt betalingsmiddel i eurolandene. EU-landenes stats- og regeringschefer har løbende på eurotopmøder understreget den strategiske vigtighed for Europa af den digitale euro.
Det danske formandskab er nu lykkedes med at skabe enighed i Rådet.
Økonomiminister Stephanie Lose siger:
“Det er et vigtigt strategisk resultat for Europa, at det danske formandskab i dag er lykkedes med at skabe enighed i Rådet om rammerne for udstedelse af en digital euro. Den digitale euro er et vigtigt skridt mod et mere robust og konkurrencedygtigt europæisk betalingssystem, som er mindre afhængigt af lande og løsninger uden for EU, og som derfor kan bidrage til Europas strategiske autonomi og økonomiske sikkerhed og en styrket international rolle for euroen.”
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Europas strategiske autonomi skal styrkes. Det gælder også på betalingsområdet. Forslaget om den digitale euro har netop til hensigt at styrke robustheden af betalingsinfrastrukturen i euroområdet. Enigheden i Rådet sender derfor et klart signal om, at EU kan handle på denne vigtige dagsorden.”
Formålet med forslaget til forordning om indførelse af den digitale euro er at skabe rammerne for, at ECB og centralbanker i euroområdet kan udstede en digital euro, hvis ECB måtte træffe beslutning herom.
Rådet skal nu forhandle med Europa-Parlamentet mhp. enighed om pakken for den fælles valuta, herunder rammerne for udstedelsen af en digital euro. Hvis ECB herefter beslutter sig for at udstede den digitale euro, vil den digitale euro blive indført i eurolandene, men ikke i lande uden for euroen, såsom Danmark. Forslaget indebærer mulighed for, at et ikke-euroland på frivillig basis kan få adgang til at anvende den digitale euro, hvis der indgås en aftale mellem det pågældende lands centralbank og ECB.
Kontakter
PressehenvendelserFor yderligere information, kontakt pressetelefonen på tlf. 23 61 64 86 (modtager ikke SMS).
oem.dkFølg pressemeddelelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Nyt lovforslag skal sikre et mere effektivt og håndfast tilsyn med kommuner og regioner14.9.2026 13:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Statens tilsyn med kommuner og regioner skal gå mere systematisk til værks, prioritere bedre, følge op og gribe ind, når loven ikke bliver overholdt. Det følger af et nyt lovforslag, som regeringen i dag sender i høring.
1 milliard kroner til landets mest pressede kommuner31.8.2026 10:46:30 CEST | Pressemeddelelse
22 kommuner får nu del i den historisk høje særtilskudspulje på 1 mia. kr. Puljen er en hjælp til kommuner med særligt vanskelige økonomiske vilkår og kommer ikke mindst land- og yderkommunerne til gavn.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed blandt forældre til børn i dagtilbud27.8.2026 10:08:50 CEST | Pressemeddelelse
Forældre i hele landet er godt tilfredse med deres børns dagtilbud. Det viser en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse.
Jakob Roland Munch udnævnes til overvismand og Morten Overgaard Ravn udnævnes til vismand18.8.2026 14:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende overvismand Carl-Johan Dalgaard udtræder af De Økonomiske Råds formandskab. Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr udnævner nuværende medlem Jakob Roland Munch som formand for og professor Morten Overgaard Ravn som medlem af De Økonomiske Råds formandskab.
Aftale om regionernes økonomi sikrer markant løft og akutplan for børne- og ungepsykiatrien19.6.2026 10:40:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om et løft af regionernes økonomi for 2027. Med aftalen hæves regionernes driftsrammer realt med 2,3 mia. kr. Det giver regionerne mulighed for at udvikle og investere i sundhedsvæsenet samt sikre en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum