Nu bliver affaldet efter københavnernes julemad også til bygas
Fra nytår vil den biogas, der bliver lavet på organisk affald fra København indgå i HOFORs bygas. Det er ét af de sidste skridt på vejen mod målet om at blive selvforsynende med lokalt produceret biogas til de københavnske gaskunder.

De københavnske virksomheder, restauranter og borgere, der bruger bygas til varmeprocesser og madlavning, kan i stigende grad gøre det med god samvittighed. HOFORs mål om at blive selvforsynende med lokal biogas, der stammer fra københavnernes egne efterladenskaber, rykker nemlig nærmere.
Det organiske køkkenaffald, som kommunens borgere, restauranter og kantiner i mange år har sorteret i grønne poser, vender fra nytår ’tilbage’ til byen i form af biogas. Her vil den indgå i HOFORs bygas, som bliver distribueret til mere end 200.000 gaskunder i København.
HOFOR har lavet en aftale med Bigadan, der omdanner det organiske affald fra Københavns Kommune til biogas på et anlæg i Solrød, om at købe en stor del af biogassen fra københavnernes køkkenaffald ’tilbage’.
100% selvforsynende i løbet af 2026
”Vi nærmer os vores helt store mål – at blive 100% selvforsynende med lokal biogas, der er lavet på københavnernes egne efterladenskaber. Det handler selvfølgelig blandt andet om klima og CO2. Men det handler i høj grad også om forsyningssikkerhed samt om at spare på den fossile naturgas,” siger Morten Stanley, områdechef for Bygas i HOFOR, og fortsætter:
”I dag er cirka to tredjedele af den bygas, vi leverer til kunderne, produceret på to af byens store renseanlæg, hvor borgernes toiletskyl og spildevand bliver omdannet til biogas. Når HOFOR næste år sætter endnu et biogasanlæg i drift på det sidste af byens store renseanlæg, Damhusåens Renseanlæg, bliver København selvforsynende. Det betyder, at der er så meget biogas lavet af københavnernes egne efterladenskaber i byens gasrør, at det svarer til det samlede forbrug hos HOFORs bygaskunder.”
Biogas kommer i rør fra Solrød
De københavnske borgere har allerede i en årrække ’leveret’ til byens gasforbrug i form af toiletbesøg. Derfor kan det måske undre, at det først er nu, at biogassen fra københavnernes køkkenaffald også bliver tænkt ind i HOFORs bygasforsyning.
”Gasdistributøren Evida har i 2024 lavet installationer ved biogasanlægget i Solrød, så der nu kan blive leveret opgraderet biogas – såkaldt bionaturgas – fra Solrød til HOFORs bygasnet i København. Det betyder, at det ikke kun er på papiret, at vi køber biogassen tilbage. Vi kan rent faktisk nu også få leveret fysisk gas gennem rør fra Solrød,” forklarer Morten Stanley.
Det meste bygas bliver brugt af erhverv
Antallet af erhvervskunder, der vælger HOFORs bygas til, er stigende. Det gælder også store virksomheder, der skal bruge gas til at skabe høje temperaturer i produktionen, for eksempel i medicinalindustrien. Derfor stiger bygasforbruget i København.
”Det er afgørende, at vi stadig kan have velfungerende virksomheder og industriel produktion i København. I dag går cirka 85% af den bygas, som HOFOR leverer, til erhvervskunder, og dén andel vil formentlig blive endnu højere i de kommende år,” siger Morten Stanley og slutter:
”Derfor vil bygas også i fremtiden spille en vigtig rolle i Københavns energiforsyning. Aftalen med Bigadan om tilbagekøb af københavnernes ’egen’ biogas er med til at sikre, at vi kan nå målet om at levere bygas, også til de store virksomheder, der er produceret af københavnerne selv.”
____________
Fakta:
HOFOR leverer bygas til mere end 200.000 kunder i København. Cirka 85% af HOFORs bygas bliver brugt af erhvervskunder, for eksempel restauranter, vaskerier eller industri med damp- og højtemperaturprocesser. Resten bliver brugt af private bygaskunder, primært til madlavning i hjemmet.
Biogasanlæg på BIOFOS’ renseanlæg på Lynetten og i Avedøre producerer biogas på det organiske slam, der kommer til renseanlæggene via kloakken. Denne biogas kan i dag dække godt 65% af forbruget hos HOFORs bygaskunder. Resten af bygassen er fossil naturgas.
I løbet af første halvår 2026 forventes HOFOR at åbne endnu et biogasanlæg ved Damhusåen Renseanlæg. Når det åbner, vil produktionen herfra – sammen med leverancen af biogas fra det københavnske køkkenaffald – kunne dække behovet for bygas hos HOFORs kunder.
Det betyder, at København bliver selvforsynende med lokal biogas, der er lavet af københavnernes egne efterladenskaber i toilettet og skraldespanden.
Kontakter
Pressevagt
Kan kontaktes af medier/journalister 24/7
Billeder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
HOFOR: Vandpriser for 202617.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand vil stige i de otte kommuner, der er en del af HOFOR, men vandprisen vil fortsat være under landsgennemsnittet.
Vandpris for 2026 i Dragør17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Dragør Kommune vil i 2026 være 84,48 kr. pr. m3. Det svarer til en stigning på en krone for 100 liter. Vandprisen i Dragør forventes at være under landsgennemsnittet næste år.
Vandpris for 2026 i Herlev17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Herlev Kommune vil i 2026 være ca. 8 kr. for 100 liter - en stigning på 1,3 kr. Vandprisen i Herlev vil fortsat være under landsgennemsnittet.
Vandpris for 2026 i Vallensbæk17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for HOFORs kunder i Vallensbæk Kommune vil i 2026 være 75,60 kr. pr. m3. Det svarer til en stigning på 25 øre for 100 liter. Vandprisen i Vallensbæk vil fortsat være under landsgennemsnittet.
Vandpris for 2026 i København17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Københavns Kommune vil i 2026 være 4,96 kr. for 100 liter - en stigning på 57 øre. Vandprisen i København vil fortsat være under landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

