2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.
19.12.2025 12:00:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Julen 2025 falder uheldigt for virksomhederne, fordi helligdagene samler sig på hverdage. Det koster arbejdsudbud og kan mærkes på BNP, viser beregninger fra SMVdanmark.

Når julekalenderen i år giver danskerne to ekstra fridage, sender det en regning videre til erhvervslivet. Ifølge SMVdanmark betyder det færre arbejdstimer og en negativ effekt på både beskæftigelsen og det samlede BNP.
– I år har vi det, man kalder en medarbejderjul, hvor julehelligdagene ligger på hverdage, og danskerne dermed har ekstra fridage. Det er uundgåeligt, at det koster på virksomhedernes bundlinje og dermed også på velstanden, siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.
Beregninger fra SMVdanmark viser, at hver helligdag på en hverdag reducerer danskernes samlede årlige arbejdstid med ca. 0,45 pct. Når to ekstra arbejdsdage forsvinder i år, svarer det til en reduktion på 27,4 mia. kr. i BNP og et tab svarende til 24.000 fuldtidsstillinger.
Jesus havde ikke fokus på julens arbejdsudbudseffekter
– Vi må konstatere, at Jesus ikke havde fokus på arbejdsudbudseffekterne, da Han valgte dagen for sin fødsel. Han kunne jo for eksempel have valgt at lade julen falde på den næstsidste lørdag i december hvert år. Ligesom påskedag jo altid ligger på en søndag. Det havde set bedre ud på bundlinjen for både virksomhederne og statskassen, siger Alexander Søndergaard med et glimt i øjet.
Men han understreger, at SMVdanmark ikke foreslår at flytte julen.
– Spøg til side: Julen skal naturligvis blive, hvor den er. Virksomhederne må bare notere sig, at der i år er tale om en dyr kalender. Men sådan er vilkårene, og vi kan se frem til de kommende år, hvor julen ser mere arbejdsgivervenlig ud, siger han.
Han påpeger, at der dog også er en vis trøst for virksomhederne:
– På den lange bane udligner det sig. Nogle år ligger helligdagene i weekender, og så får virksomhederne lidt igen. Men 2025 bliver unægteligt en af de dyre årgange.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: Vent et år med bøder for nye emballageregler11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når nye EU-krav til emballage begynder at gælde i morgen den 12. august, bør virksomhederne have mindst et år til at få styr på reglerne, før myndighederne griber til bøder og andre sanktioner. Det mener SMVdanmark, der opfordrer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til at sikre en vejledningsbaseret indkøring og samtidig arbejde for enklere regler.
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne. Også afskaffelse af bogmoms og kaffeafgift bliver nu effektueret.
Foreningen Danske Revisorer og Cereda fusionerer i ny stærk brancheforening: Regnskab & Revision15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Danske Revisorer og Cereda er fusioneret og fortsætter som Brancheforeningen Regnskab & Revision, som bliver Danmarks største brancheorganisation på området målt på antal medlemsvirksomheder. Sammen med SMVdanmark vil den nye brancheforening styrke det politiske arbejde for færre, enklere og mere smidige regler på regnskabsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum