Ny beregning af råderummet: De offentlige finanser forværres efter 2030
10.2.2026 07:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
De offentlige indtægter kommer til at tabe terræn til udgifterne, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Selvom bruttoråderummet vokser, når man kigger helt frem til 2035, er der ikke øget luft i de offentlige budgetter.
OFFENTLIGE FINANSER
I årene efter 2030 og frem mod 2035 kommer udgifterne til velfærd til at stige hurtigere end de offentlige indtægter. Regeringen har dog lempet saldomålsætningen i 2035, så der er rum til et underskud på 0,6 procent af BNP.
Dermed er der akkurat penge til at opretholde medarbejdernormeringerne i velfærden fra 2031 til 2035.
Det viser ny analyse af det finanspolitiske råderum fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Finansministeriet.
Analysen er en beregning af det finanspolitiske råderum helt frem til 2035. Finansministeriet er endnu ikke kommet med et bud på råderummet efter 2030.
"Presset på de offentlige finanser øges efter 2030. Det skyldes, at antallet af ældre stiger i forhold til antallet af personer i den arbejdsdygtige alder," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I de kommende fem år (2026-2030) vil der være et stigende behov for udgifter svarende til 31 milliarder kroner, hvis de nuværende normeringer i velfærdstilbuddene skal fastholdes.
Det beløb stiger til 48 milliarder kroner i de efterfølgende fem år (2031-2035). I samme fem-årige periode vil bruttoråderummet ifølge analysen beløbe sig til netop 48 milliarder kroner. De stigende udgifter bliver altså udlignet af statens indtægter.
”Der er mange milliarder i bruttoråderummet, især hvis man kigger mange år frem. Det er dog vigtigt at huske på, at råderummet kun siger noget om, hvordan indtægterne vokser, men ikke udgifterne. Hvis vi vil opretholde den velfærd, vi har i dag, så lægger det beslag på en stor del af råderummet,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
- I årene efter 2030 og frem mod 2035 stiger udgifterne til velfærd en smule mere end de offentlige indtægter. Saldoen forværres især som følge af demografisk modvind (flere ældre relativt til antallet af mennesker på arbejdsmarkedet).
- Samlet set forværres den strukturelle saldo fra -0,5 procent af BNP i 2030 til -0,6 procent i 2035.
- Med regeringens lempelse af saldomålsætningen for 2035 til -0,6 procent er nettoråderummet uændret. Dermed rækker råderummet i perioden 2030-2035 akkurat til at medarbejdernormeringerne i den offentlige velfærd kan fastholdes.
Tabel: Nettoråderummet er uændret frem mod 2035
Tabellen viser råderummet og udgiftsbehovets udvikling frem mod hhv. 2030 og 2035.
|
2026-2030 |
2031-2035 |
I alt |
|
|
Bruttoråderum |
83 mia. kr. |
48 mia. kr. |
131 mia. kr. |
|
Udgiftsbehov til velfærd |
-31 mia. kr. |
-48 mia. kr. |
-79 mia. kr. |
|
Nettoråderum |
53 mia. kr. |
0 mia. kr. |
53 mia. kr. |
Anm.: Tabellen er i 2026-priser
Kilde: Finansministeriets 2030-planforløb og svar på FIU spm. nr. 316 af 3. juli 2025.
Kontakter
Gustav Elias DahlSenioranalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job – for 15. år i træk17.7.2026 09:06:12 CEST | Pressemeddelelse
Det danske arbejdsmarked er i europæisk topklasse, når det gælder at få ledige hurtigt i job, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Også når det kommer til at få langtidsledige i job, er Danmark bedst.
Over 900.000 danskere lever med meget generende smerter og ubehag3.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte dansker har smerter eller ubehag i lemmer og led, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 gjaldt det hver syvende dansker. Forskning viser, at fravær fra arbejdsmarkedet på grund af smerter koster samfundet 58 milliarder kroner om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum