2025 bød på markant fald i vejrskader
21.12.2025 09:03:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Trods en våd sommer bød 2025 på et stort fald i antallet af vejrskader hos Gjensidige.

Tiltagende vildere vejr har de seneste år fyldt meget hos danske boligejere, i medierne og på den politiske scene. Og det med god grund.
Men til trods for en særligt våd sommer, faldt antallet af skadesager relateret til vejr med 30 procent i 2025 sammenlignet med 2024. Det store fald er ikke et tegn på, at man skal være mindre bekymret for klimaskader på sin bolig, men understreger i stedet uforudsigeligheden ved det omskiftelige vejr, siger skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
“Det er selvfølgelig en glædelig nyhed, at færre boliger har været udsat for klimarelaterede skader gennem året, men samtidig kigger vi ind i et skadebillede, der er blevet langt mere uforudsigeligt, og hvor voldsomme vejrhændelser kommer på alle tider af året.”
Derudover tilføjer Lene Rasmussen, at en af årsagerne til de færre skader i 2025 er, at der var færre stormhændelser, hvorimod skader forårsaget af vand er det, der fylder i skadetallene i år.
Særligt våd sommer
Selvom der gennem 2025 var færre vejrrelaterede skader i Gjensidige, så var sommermånederne ganske våde. Faktisk kom hele 48 procent af årets vejrskader i juni, juli og august, fortæller Lene Rasmussen.
“Juli måned i år var klart den måned i år, hvor flest kunder oplevede skader som følge af voldsomt vejr, og vi har ikke i de seneste fem år haft en juli måned med så mange skader, som det var tilfældet i år.”
“Jeg håber, at det sender et tydeligt signal til både boligejere og politikere om, at selv i år, hvor antallet af vejrskader generelt set er lavere, vil der stadig være måneder, hvor voldsomt vejr påvirker mange danske hjem. Det er derfor også vigtigt, at der fortsat er et stort fokus på at skadeforebygge boliger og skabe rammer, der både muliggør og gør det attraktivt for boligejere, at tage de rigtige valg inden skaden sker.”
I Gjensidige står 2023 ud som det år med flest vejrskader de seneste fem år, hvor både stormflod og gentagende skybrud påvirkede danskerne i stort omfang.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Utryg trafik ved skolerne: Forældre efterlyser flere tiltag8.8.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokken snart ringer ind igen, er trafikken ikke altid lige tryg. Mange danskere har oplevet utrygge situationer i trafikken omkring en skole, og to ud af tre forældre mener, at der bør gøres mere for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Beruset på cykel: Flere danskere tager chancen4.8.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
De lyse sommernætter får flere danskere op på cyklen. Men når cyklisterne strømmer gennem gaderne dag og nat, er det langt fra alle, der er ædru, når de sætter sig i sadlen. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hver tredje tager arbejdet med på ferien29.7.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
30 procent af danskerne formår ikke at lægge arbejdet fra sig, når de holder ferie. Det viser en ny undersøgelse.
6 ud af 10 glemmer vigtigt tjek inden badeturen på ferien25.7.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Populære feriedestinationer som Albanien, Frankrig og Italien kæmper nogle steder med dårlig badevandskvalitet, men 6 ud af 10 danskere tjekker det aldrig inden badeturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum