Sund kost og bedre økonomi: Her er danskernes nytårsforsæt
30.12.2025 07:31:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Boblerne springer kun én nat, men de gode vaner skal holde hele året. Ny undersøgelse viser, at danskerne er klar til at give sundheden og økonomien en ny frisk start ved årsskiftet.

Fra farverige salater til strammere budgetter. I år går sundhed og økonomi hånd i hånd, når det gælder danskernes nytårsforsæt for 2026.
I en ny undersøgelse som YouGov har lavet for Gjensidige, svarer 4 ud af 10 danskere at de enten overvejer eller planlægger at lave nytårsforsæt. Her er det de grønne salater, mere medvind i privatøkonomien og færre kilo på badevægten, der topper listen: 16 procent vil nemlig spise sundere, lige så mange vil forbedre økonomien, og 15 procent håber på at tabe sig.
Tallene taler for sig selv. Mange danskere anser nytåret som en god anledning til at sætte nye mål og skabe forandring, men vaneændringer kan ske når som helst på året, lyder rådet fra Mette Glad, fagchef i Sundhed hos Gjensidige:
“Forandring behøver ikke at vente til kalenderen skifter. Små skridt kan tages når som helst. En helt almindelig mandag kan være lige så god som den 1. januar. Det vigtigste er at have motivationen og sætte realistiske mål, så det bliver en succesoplevelse,” tilføjer hun.
For én ting er at sætte nytårsforsæt, noget andet er at holde fast i dem. Mange mister motivationen allerede i februar, men med den rette tilgang kan dine mål blive til varige vaner. Nedenfor deler Mette Glad, sine fem bedste råd til at komme i mål.
Sådan gør du dine nytårsforsæt til en succes
-
Start småt og realistisk: Vælg ét eller få mål, der er opnåelige. Store ambitioner kan føre til hurtig opgivelse.
-
Sæt klare og målbare delmål: Bryd dit nytårsforsæt ned i mindre skridt. F.eks. “gå en tur 3 gange om ugen” i stedet for “bliv mere aktiv”.
-
Find din “hvorfor”: Spørg dig selv, hvorfor målet er vigtigt. Et stærkt formål giver motivation, når det bliver svært.
-
Del dine mål med andre: Fortæl familie eller venner om dine nytårsforsæt, det skaber ansvar og støtte.
-
Fejr små sejre: Anerkend dine fremskridt undervejs. Det giver energi til at fortsætte.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.006 respondenter i 2025 af YouGov for Gjensidige.
|
Har du planlagt eller overvejer du at planlægge et eller flere nytårsforsæt for 2026? Du kan markere flere svar |
|
|
Spise sundere |
16% |
|
Spare op/forbedre min økonomi |
16% |
|
Tabe mig |
15% |
|
Dyrke mere motion |
15% |
|
Forbedre min mentale sundhed |
12% |
|
Bruge mere tid med familie/venner |
8% |
|
Ændre min arbejdssituation |
6% |
|
Starte med at motionere |
5% |
|
Ændre i min partner-situation |
4% |
|
Stoppe med at ryge |
3% |
|
Nej, men lavet et andet/flere andre nytårsforsæt |
3% |
|
Nej, laver ikke nytårsforsæt for 2025 |
49% |
|
Ved ikke/har ikke bestemt mig |
10% |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum