Danske Spil efterlyser 3 millionærer
29.12.2025 09:15:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Er du millionær uden at vide det? Danske Spil uddelte 1. juledag millioner til 29 heldige danskere – men mangler stadig at finde 3 af vinderne.

Den bedste gave er ofte den, du ikke har åbnet endnu… og hvis du har spillet med i Det Store Jule Lotto, har du måske stadig en stor gave til gode: Danske Spil efterlyser nemlig, at 3 heldige vindere endnu ikke har hentet deres julemillion.
Hvis man spiller Lotto via sin app eller online, går gevinsterne automatisk ind på bankkontoen. Men spiller man med via en kupon, der er købt nede i supermarkedet, skal man selv være opmærksom og huske at få tjekket kuponen for gevinst – og det er det, som Danske Spil nu opfordrer til.
Danske Spil oplyser, at kuponerne, som der er gevinst på, men som ikke er blevet indløst endnu er købt i:
- Føtex Vejle, Strandgade 20, 7100 Vejle
- Spar Grauballe, Grønbækvej 9, 8600 Silkeborg og
- Kvickly Frederiksværk, Torvet 35, 3300 Frederiksværk.
Det er efterhånden blevet en tradition, at Danske Spil uddeler 25 julemillioner den 25. december, og det er helt normalt, at ikke alle vinderne melder sig lige med det samme.
”Når vi nu trækker lod om så mange milliongevinster på en gang er det helt som forventet, at nogen slet ikke opdager deres eget held i første omgang. Der kan jo være meget at se til med julefester og julegaver. Indtil videre siger vi tillykke og glæder os på vegne af de heldige danskere, der allerede har opdaget, at de er blevet julemillionærer, men vi vil meget gerne lige have de sidste med på millionær-vognen også, så derfor: Husk nu at tjekke din kupon, hvis du spillede med i Det Store Jule Lotto,” opfordrer Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Det Store Jule Lotto.
Fakta om Det Store Jule Lotto
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke som normalt finder sted på en lørdag.
Det er femte gang, at Danske Spil afholder Det Store Jule Lotto. De første par år blev der, udover de normale præmier, trukket 12 vindere ad gangen, men siden er antallet mere end fordoblet til i alt 25 nye julemillionærer.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum