Vigtig EU-handelsaftale udskudt – stærkt bekymrende udvikling
19.12.2025 05:56:21 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Det forlyder, at EU’s planlagte handelsaftale med de såkaldte Mercosur-lande i Sydamerika lider foreløbigt skibbrud. Det vækker stor ærgerlse i Dansk Metal

EU-toppen har besluttet at udskyde handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene i Sydamerika til januar. Dermed misser Danmark og Europa en gylden mulighed. Sådan lyder advarslen fra Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen:
”Det er nærmest uforståeligt, at nogle EU-lande blokerer den her aftale på målstregen og sparker bolden længere ned ad vejen. Aftalen har ikke bare potentialet til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i Europas industri. Den binder os også tættere sammen med stærke allierede i Sydamerika i en tid, hvor vi i Europa skal finde nye venner i verden.”
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen skulle efter planen have rejst til Sydamerika på lørdag for at underskrive aftalen. Frankrig, Italien og flere andre lande har dog haft held til at få udskudt aftalen, der har været mere end 25 år undervejs. Det er i høj grad hensyn til landbruget, der er baggrund for kritikken.
”Europa kan ikke leve af at være et landbrugsmuseum – tværtimod skal vi tage konkurrencen op med Kina og USA, så vi også i fremtiden har gode og højteknologiske industriarbejdspladser og virksomheder på europæiske hænder. Vi lever af at eksportere gode produkter som vindmøller, medicin og maskiner. Her kan en handelsaftale med Mercosur virkelig trække i den rigtige retning," siger Johan Moesgaard Andersen.
Ifølge tal fra Eurobarometer bakker mere end 8 ud af 10 europæere op om, at EU skal indgå partnerskaber med andre dele af verden. Det vil være en fordel for Europa, som kan øge sin modstandsdygtighed.
”I disse dage havde vi en historisk chance for at få aftalen godt i mål – for man skal spise, mens maden står på bordet. Nu må alle gode kræfter selvfølgelig kæmpe videre for at få aftalen underskrevet, og vi opfordrer virkelig de kritiske lande til at genoverveje deres korslagte arme i forhold til aftalen,” siger Johan Moesgaard Andersen.
Fakta om aftalen:
- Mercosur-landene udgør til sammen verdens sjette største økonomi
- EU vil få adgang til kritiske mineraler som blandt andet lithium, aluminium, grafit og niobium
- EU eksporterer i dag for over 600 milliarder kroner til Mercosur. Aftalen forventes at kunne øge EU’s årlige eksport til Mercosur med 39 procent.
- Aftalen vil fjerne tolden på over 91 procent af de varer, EU eksporterer til Mercosur
- Aftalen vil understøtte 440.000 arbejdspladser i EU.
Kontakter
Johan Moesgaard AndersenEU-chef i Dansk Metal
Tlf:60 60 06 06joma@danskmetal.dkJeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
Stor forskel på Øst- og Vestdanmark, når det kommer til unge fritidsjobbere26.2.2026 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde industrivirksomhed vest for Storebælt har ansat en ungarbejder. Det gælder kun for omkring 7 procent på Sjælland. Det viser en analyse fra Dansk Metal.
2035-plan: Forsvarsmilliarder skal skabe danske job24.2.2026 10:19:45 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal bakker op om regeringens investeringer i velfærd og understreger, at de historiske investeringer til materiel til Forsvaret også bør føre til arbejdspladser i Danmark. Der er råd til at genindføre store bededag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum