Globenewswire

Bavarian Nordic A/S

Del

Bavarian Nordic iværksætter nyt langsigtet incitamentsprogram for koncernledelsen og udvalgte medarbejdere

Bavarian Nordic iværksætter nyt langsigtet incitamentsprogram for koncernledelsen og udvalgte medarbejdere

KØBENHAVN, Danmark, 18. december 2025 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at bestyrelsen har besluttet at etablere et nyt langsigtet incitamentsprogram for koncernledelsen som en del af den årlige aflønning i overensstemmelse med vederlagspolitikken, som er vedtaget på generalforsamlingen. Medlemmer af koncernledelsen tildeles performancebaserede betingede aktier, der er baseret på succesfuld opnåelse af relevante Key Performance Indicators (KPI’er), målt over en treårig periode fra tidspunktet for tildeling. Desuden, og ligeledes i overensstemmelse med vederlagspolitikken, etableres der et tegningsoptionsprogram for udvalgte, øvrige medarbejdere i Bavarian Nordic koncernen, der giver optionsholderne ret til tegning af nye aktier i selskabet, forudsat opfyldelsen af visse betingelser herunder kravet om en vesting-periode på tre år.

Performancebaserede betingede aktier til medlemmer af koncernledelsen
Der tildeles i alt 104.009 performancebaserede betingede aktier til medlemmer af koncernledelsen. Værdien af de performancebaserede betingede aktier, der tildeles det enkelte medlem af koncernledelsen, udgør op til 100% af deres faste årlige basisløn på tidspunktet for tildeling. De performancebaserede betingede aktier vil blive overdraget tre år efter tidspunktet for tildeling, forudsat at alle betingelser herfor er opfyldt, herunder opfyldelse af KPI’er, som fastsættes af bestyrelsen samt underlagt regulering, såfremt værdien af de performancebaserede betingede aktier for hvert medlem på tidspunktet for erhvervelse måtte overstige den i vederlagspolitikken fastsatte maksimumværdi.

Værdien af hver af de performancebaserede betingede aktier, der tildeles medlemmer af koncernledelsen, udgør DKK 188,26, og er fastsat som den gennemsnitlige markedskurs (lukkekurs) på selskabets aktie på Nasdaq Copenhagen over en periode på 15 dage forud for tildelingen.

Tegningsoptioner (warrants) til udvalgte medarbejdere
Der tildeles i alt 1.270.820 tegningsoptioner til udvalgte medarbejdere i Bavarian Nordic koncernen, hvilket giver optionsholderne ret til tegning af op til i alt 1.270.820 aktier a nominelt DKK 10. Udnyttelseskursen er DKK 216,50 pr. aktie, fastsat som den gennemsnitlige markedskurs (lukkekurs) på selskabets aktie på Nasdaq Copenhagen over de seneste 15 dage før tildelingstidspunktet, tillagt 15%. Udnyttelse af erhvervede tegningsoptioner kan ske, helt eller delvist, i otte fastsatte tegningsperioder i løbet af 2029 og 2030.

Ved anvendelse af Black-Scholes model er værdien pr. tegningsoption til udvalgte medarbejdere beregnet til DKK 69,52. Beregningerne er foretaget ud fra en aktiekurs på DKK 188,00, en risikofri rente på 2,0% og ud fra den historiske volatilitet for aktierne i relevante peers.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et globalt vaccineselskab med en mission om at forbedre sundheden og redde liv gennem innovative vacciner. Vi er en foretrukken leverandør af mpox- og koppevacciner til regeringer med hensyn til at forbedre det offentlige sundhedsberedskab og har en førende produktportefølje af rejsevacciner. For mere information, besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt investorer:
Disa Tuominen, IR Manager, detu@bavarian-nordic.com

Kontakt presse:
Nicole Seroff, Vice President Corporate Communications, nise@bavarian-nordic.com, Tlf. +45 53 88 06 03

Selskabsmeddelelse nr. 46 / 2025

Denne meddelelse er oversat fra den originale engelske version. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version, der er gældende.

Vedhæftet fil


Vedhæftede filer

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye