Fra en glascontainer på Rådhuspladsen i København er nordjyden Jacob ”Jaxstyle” Krull på mission for Røde Kors: Ingen skal stå alene i kulden
22.12.2025 10:02:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Den 26. december flytter den 24-årige aalborgensiske streamer ind i en glascontainer midt på Rådhuspladsen i København. Herfra streamer han døgnet rundt frem til 31. dec. til fordel for de mennesker i Danmark og i verden, der har allermest brug for hjælp

Når vinteren rammer, bliver kulden en fjende for dem, der mangler varme, tryghed og fællesskab. Derfor går Jaxstyle sammen med Røde Kors i kamp for at sprede varme til dem, der har allermest brug for det – både her i Danmark, men også til mennesker på flugt og i nød verden over.
Til daglig bor Jaxstyle med det borgerlige navn Jacob Krull i Aalborg, men den 26. december flytter den 24-årige nordjyde ind i en glascontainer midt på Rådhuspladsen i København. Herfra streamer han – non-stop, 24 timer i døgnet – helt frem til 31. december og samler penge ind til nogle af de mennesker i Danmark og i verden, der har allermest brug for hjælp.
”Efter juledagene, hvor rigtig mange af os har hygget med familien i dejlige, trygge omgivelser, har jeg lyst til at sætte fokus på, at der er mennesker derude, som kæmper med at holde varmen på forskellige måder. Rigtig mange mennesker er på flugt, fordi deres land er ramt af krig og konflikt, og de kan have svært ved noget så basalt som at finde tag over hovedet. Andre føler sig ensomme og har ingen at dele juledagene – eller andre dage – med. Jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan, så jeg dedikerer de fem dage til at støtte Røde Kors’ arbejde for dem, der har det sværest”, forklarer Jaxstyle.
Følgerne bakker op
Undervejs i løbet af de fem dage i containeren får han besøg af spændende og sjove gæster, som på forskellig vis vil både udfordre og hjælpe ham.
Ét mål driver ham: Han vil samle penge ind til at gøre vinteren varmere og tryggere for alle dem, som bliver berørt at den truende kulde og dem, der mangler varme i tilværelsen.
Jaxstyle har tidligere samlet ind for Psykiatrifonden og Alzheimerforeningen. Så selv om hans kanal på twitch sædvanligvis mest er sjov og ballade og computerspil, så ved han, at hans følgere også bakker op om mere alvorlige emner.
”Jeg oplever et fællesskab og en lyst til at gøre en forskel, hvor man kan, og det er jeg rigtig glad for og stolt af. Jeg spændt på at se, hvor meget vi kan få samlet ind på de fem dage i glascontaineren. Hver en krone gør en forskel”, siger Jaxstyle.
Både små og store bidrag kan nemlig blive til lune jakker og tæpper til børn på flugt, mad til dem, der sulter i kulden og trygge, varme fællesskaber til alle dem herhjemme, som føler sig alene. Det er ikke bare hjælp – det er håb, pakket ind i varme.
Om Jaxstyle Charity Subathon
Hvad: Jaxstyle streamer fra sin midlertidige bolig, en glascontainer på Rådhuspladsen i København, døgnet rundt for at samle penge ind til fordel for Røde Kors’ arbejde for de mest udsatte mennesker i Danmark og ude i verden.
Hvor: Rådhuspladsen i København.
Hvornår: Fredag 26. december kl 12 til onsdag 31. december kl. 00.01.
Hvordan: Jaxstyle vil opholde sig i glascontaineren døgnet rundt, bortset fra når naturen kalder. Bag containeren bliver der opstillet en toiletvogn samt et lille teknikrum.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Hvad gør vi, hvis krisen rammer? Nyt undervisningsforløb fra Røde Kors skal forberede elever på strømnedbrud26.2.2026 10:35:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan holder vi sammen, hvis vi kun er forbundet via en nødradio? I et nyt forløb til udskolingen bliver eleverne kastet direkte ind i et fiktivt krisescenarie. Nu skal de handle konstruktivt – sammen
Røde Kors: Fortsat stort behov for støtte til herboende og nytilkomne ukrainere23.2.2026 13:18:55 CET | Pressemeddelelse
Fire år efter modtagelsen af de første fordrevne ukrainere er der stadig brug for indsatser, der støtter vejen til fællesskaber, sprogtræning og muligheder i det danske samfund. Og der er brug for flere frivillige til at drive de vigtige indsatser
’Sammen hjælper vi mere’: Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors går sammen for at sikre mere hjælp til kræftpatienter og pårørende29.1.2026 10:40:40 CET | Pressemeddelelse
Der er brug for, at civilsamfundet rykker sammen og sikrer, at kræftpatienter og pårørende får den hjælp, der er brug for – uanset om det er rådgivning, støtte, fællesskaber eller praktisk hverdagshjælp.
Røde Kors modtager fem millioner kroner til den humanitære indsats i Ukraine fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond22.1.2026 12:46:35 CET | Pressemeddelelse
Tæt på fire års-markeringen af eskaleringen af konflikten mellem Ukraine og Rusland er donationen fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond en meget vigtig støtte
Ny undersøgelse fra Røde Kors viser, at fire ud af ti danskere frygter krig i Danmark inden for fem år21.1.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Krige, konflikt og oprustning fylder – herhjemme og i verden. Den tendens er tydelig i en undersøgelse fra Røde Kors, der også viser, at langt de fleste danskere ved, at der findes regler for krig
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum