Elbil i juletrafikken: Sådan undgår du stress på årets travleste rejsedage
18.12.2025 14:50:45 CET | NRGi | Pressemeddelelse
Med rekordmange elbiler på vejene og ekstra pres på landets ladestandere er det vigtigt at planlægge juleferiens lange køreture i god tid. Ekspert deler sine bedste råd til en rolig og effektiv tur gennem juletrafikken.

Julen er traditionelt højsæson for lange bilture, familiebesøg og fyldte veje, og i år også for rekordmange elbiler. Det kan betyde et øget pres på flere af landets ladestandere og et behov for ekstra planlægning, før turen går mod julemiddagen.
Sådan lyder det fra Bo Halm Andersen, energikonsulent i energi- og rådgivningskoncernen NRGi. Ifølge ham starter den gode juletur allerede derhjemme, inden man sætter sig bag rattet i sin elbil.
”Helt grundlæggende handler det om, at man forbereder sig på, at turen kan tage lidt længere tid end normalt. Overvej, hvor du vil holde pause på turen, og sørg for at lade bilen helt op, inden du kører. Du kan også forvarme bilen, mens den stadig er koblet til ladeboksen, så slipper du for, at batteriet skal bruge ekstra energi fra start,” siger Bo Halm Andersen.
Han anbefaler også, at man har en plan B klar, hvis den første ladestander er optaget. De mest populære ladestandere langs motorvejen bliver hurtigt fyldt op i juledagene, så det kan være en fordel at vælge et alternativ, for eksempel ved et supermarked eller et sted, hvor man alligevel holder pause.
Husk de sidste forberedelser inden afgang
Når bilen er ladet op og ruten planlagt, handler det om at få de praktiske detaljer på plads.
Bo Halm Andersen anbefaler, at man tjekker bilens dæktryk og tænker over, hvordan bilen er pakket. For lavt dæktryk og tung last kan nemlig forkorte rækkevidden betydeligt, især i koldt vejr. En jævnt fordelt vægt og moderat oppakning kan derfor gøre en mærkbar forskel på de lange juleture.
”Når du har mange kilometer foran dig, handler det om at køre med omtanke. Kør økonomisk og jævnt uden kraftige accelerationer. Har din bil en ECO- eller spareindstilling, kan du med fordel bruge den. Jo mere roligt du kører, desto mere strøm har du til resten af turen. Husk også, at kulden påvirker bilens batteri, og det betyder, at rækkevidden bliver kortere på de kolde vinterdage. Og hvis man vælger at køre tidligt om morgenen eller sent på aftenen, undgår man ofte den værste trængsel på vejene og kø ved ladestanderne,” forklarer han og tilføjer:
”Hvis der er ekstra pres på ladestanderne, er det naturligvis god stil at tænke på de næste i køen. Mange elbiler lader hurtigst op til omkring 80 procent, mens de sidste 20 procent tager længere tid. Ved at stoppe opladningen tidligere og flytte bilen, når den er færdig, bliver der hurtigere plads til andre, og det er med til at sprede lidt god julestemning undervejs.”
Ifølge Vejdirektoratets trafikprognose er der størst risiko for tæt trafik på vejene den 23. og 26. december, hvor mange danskere kører til og fra juleferie samt julearrangementer.
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
NIS2 stopper ikke ved IT: Virksomheder overser bygningernes sikkerhed8.7.2026 07:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Med indførelsen af NIS2-direktivet sidste år har mange virksomheder rettet blikket mod IT-afdelingen for at få styr på kravene til cybersikkerhed. Men bygningernes sikkerhed, herunder adgangskontrol, alarmer og sikring af tekniske anlæg, risikerer at blive overset, advarer NRGi ELCON.
17 projekter i Aarhus-området får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 17 lokale foreninger, organisationer og virksomheder i Aarhus-området fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, energieffektiv belysning og grønne fællesskabsprojekter.
Syv projekter i Horsens-området og på Samsø får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til syv lokale foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, ladestandere og energibesparende løsninger.
16 projekter på Djursland får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 16 lokale foreninger og virksomheder på Djursland fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper og energibesparende belysning.
32.500 elkunder flyttes: NRGi er klar til at tage imod deres andel2.7.2026 07:51:44 CEST | Pressemeddelelse
Elselskaberne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende er opsagt af netselskabet Cerius-Radius, og tusindvis af kunder er blevet flyttet til nye elleverandører. NRGi er blandt modtagerne og står klar til at tage imod elkunderne med et dedikeret kundeteam, der skal sikre en tryg overgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum