Flere dyrker køkkenhave og vil være mere selvforsynende – nu opfordrer Haveselskabet til at gøre haverne til officielt beredskab

KØKKENHAVEN ER TILBAGE – OG KAN BLIVE EN DEL AF VORES SIKKERHEDSNET

Kartofler, kål og gulerødder er ikke kun noget, vi opfordres til at spise mere af for sundhedens skyld. Det er også afgrøder, som tusindvis af danske haveejere igen dyrker selv. Interessen for selvforsyning er steget i flere år, og køkkenhaven har fået en renæssance i tusindvis af hjem. 

Det mærker man i Haveselskabet, og her foreslår man, at haverne bør spille en aktiv rolle i danskernes hjemmeberedskab.

”Vi bliver som befolkning bedt om at opbygge et hjemmeberedskab og forholde os til, at strømmen kan gå og forsyningskæderne bryde sammen. Hvorfor ikke tænke private haver ind i det beredskab? Når vi opfordres til at ’preppe’ dåsemad og vand, hvorfor så ikke også opfordre haveejerne til at dyrke lidt kartofler og gulerødder, som kan opbevares længe i haven og give god næring? Lad os gøre som svenskerne,” siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.

I Sverige anbefaler myndigheden for civilt beredskab (MSB) allerede, at borgerne styrker deres robusthed ved selv at dyrke noget af deres mad – også selvom de kun har en altan eller en vindueskarm til rådighed. MSB peger på, at private haver historisk har spillet en vigtig rolle under kriser, herunder under Anden Verdenskrig, hvor de bidrog til svensk fødevaresikkerhed.

Haveselskabet er en non-profit forening for haveejere med mere end 25.000 medlemmer over hele landet, og den har gennem mere end 150 år arbejdet for at udbrede ny viden om haven til danske haveejere. Opfordringen om at gøre haven til en del af beredskabet handler ikke om at piske en stemning op eller skræmme nogen, understreger Charlotte Garby. 

”Det handler om sund fornuft og om at genopdage noget, vi faktisk godt kan. At kunne dyrke lidt selv giver glæde, tryghed og uafhængighed – også i mindre alvorlige situationer, hvis forsyningskæderne for en periode er pressede,” siger hun og tilføjer: 

”At gøre haven til en del af det officielle beredskab handler ikke om, at vi nu alle skal flytte på landet og være selvforsynende. Det handler om, at der findes mere end en million private haver i Danmark, og de kan tænkes med i det beredskab, vi opfordres til at forberede. Ingen af os håber, at det nogensinde sker, men står vi en dag i en reel krise, så kan man med selv få afgrøder i baghaven have lidt mere til at klare sig igennem med.” 

TABT VIDEN – OG EN NY GENERATION, SOM ER KLAR TIL AT FINDE DEN IGEN

Mens interessen for køkkenhave er stor, er den nødvendige viden ofte lille. Mange ved ikke, hvordan de dyrker egne grøntsager eller opbevarer høsten i haven i stedet for i køleskab. 

”Spørg dig selv: Ved du, hvordan du dyrker kartofler? Hvor dybt den skal lægges, eller hvordan den skal passes og høstes? Mange vil nok grine højt af spørgsmålet, men overraskende mange danskere aner det faktisk ikke. Erfaringerne er gået tabt over generationer, fordi vi er blevet så vant til at hente vores kartofler og andre grøntsager i supermarkedet. Der er et reelt behov for viden og en enorm interesse for at lære det. Det mærker vi tydeligt,” forklarer Charlotte Garby. 

EFTERSPØRGSEL PÅ KØKKENHAVESKOLE FORTSÆTTER

Under det første år med corona kunne Haveselskabet konstatere, at krisestemningen fik flere til at give sig i kast med højbede og selvforsyning. Mange forventede, at interessen ville falde igen, når lockdown blev ophævet, og hverdagen vendte tilbage. Men det skete ikke. Interessen for at dyrke sine egne grøntsager har holdt ved og lader nu til at være yderligere tiltagende.

Det fik Haveselskabet til for nogle år siden at lancere en køkkenhaveskole. Efter flere år er der stadig stor efterspørgsel på det digitale skoleforløb, hvor man med fødderne plantet hjemme i sin havemuld lærer alt om køkkenhaven – fra jordforhold og gødning til valg af sorter og spiringsmetoder. I Haveselskabets rådgivning, hvor medlemmerne henvender sig for at få svar på specifikke spørgsmål om haven, kimer telefonen også med spørgsmål om køkkenhave. 

”Vi får rigtig mange henvendelser om køkkenhave, og de starter tidligere og tidligere på året. Førhen kom der spørgsmål om at så de første afgrøder i april og maj. Nu kommer der spørgsmål om forspiring allerede fra januar og februar, fordi flere er ivrige for at komme tidligt i gang,” siger Marlene Nielsen, havefaglig rådgiver hos Haveselskabet. 

Et emne, der i dag optager flere haveejere, er den spiselige skovhave, fortæller hun. Her dyrker man spiselige afgrøder i lag – træer, buske, klatreplanter og afgrøder i jordbunden. 

”Vi oplever helt klart en tendens til, at folk ser haven som en helhed og ser på de ressourcer, den rummer. Skovhaven kan man i store træk leve af. For nogle år siden så haveejerne meget på biodiversitet, men nu spørger mange sig selv: Hvordan kan vi dyrke noget, familien kan spise og samtidig gøre haven god for insekter og dyr og også bruge havens egne ressourcer til kompost? Der er en klar interesse i at bruge haven til flere formål,” forklarer Marlene Nielsen. 

HAVEEJERNE VIL SELV

Sidste år viste en medlemsundersøgelse i Haveselskabet, at 89 procent af 2.481 adspurgte haveejere forventede at dyrke køkkenhave i den kommende sæson. For 10 procents vedkommende for første gang. Også i Sverige dyrker flere nu spinat og asparges. En rapport fra Fritidsodlingens Riksorganisation viser, at interessen for køkkenhave og øget selvforsyning er vokset gevaldigt.

Ifølge Haveselskabet er den voksende interesse bevis på, at køkkenhaven ikke længere er en niche eller hobby for haveejere. Det er for mange også en følelse af muligheder og af ansvar.

”Da vi startede køkkenhaveskolen for tre år siden, havde ingen forestillet sig, at der år efter år ville være rift om pladserne. Men der er en enorm appetit på viden og en meget stor lyst til at bruge sin have til mere end pryd og få mest muligt ud af den jord, der ligger rundt om ens hus,” siger Bente Enert, kommunikationschef i Haveselskabet og ansvarlig for Køkkenhaveskolen og tilføjer, at mange også ser det som en oplagt julegaveidé eller et nytårsforsæt – enten til dem selv eller som en aktivitet sammen med en god ven, som man kan være fælles om i årets løb.

   

FAKTA: DET SIGER HAVEEJERNE

Haveselskabet spurgte sidste år 2.481 haveejere over hele landet, om de skulle dyrke køkkenhave i 2024. Det svarede 89 procent ja til. For 10 procent var det for første gang. 

Her svarede haveejerne bl.a. om årsagen til at dyrke køkkenhave: 

• ”Vi er relativt nye og vil gerne indrette have og drivhus, så vi bliver så selvforsynende som muligt – i hvert fald i sæsonen.” 

• ”Det er en dejlig fornemmelse at høste sine egne grøntsager.” 

• ”Det er en fornuftig måde at anvende jorden på.” 

• ”Vi er nærmest selvforsynende i perioden maj-oktober. Det er fantastisk at se grønsagerne udvikle sig.”

• ”Nem adgang til mad.”

• ”Jeg kan lide selvforsyningstanken, også selv om jeg ikke er helt selvforsynende … endnu.”

   

FAKTA: FEM GODE RÅD TIL AT KOMME I GANG MED KØKKENHAVEN

Alle kan dyrke køkkenhave – også selv om man aldrig har prøvet det før, og også selv om man kun har ganske lidt jord til rådighed. Her giver havefaglig rådgiver i Haveselskabet Marlene Nielsen fem gode råd:

1) HVILKE GRØNTSAGER Overvej hvilke afgrøder, du vil dyrke. Tænker du også i beredskab, så overvej nogle stabile grøntsager som nemt kan bruges i madlavningen – det kan være agurk og tomat, men også kartofler og rodfrugter som rødbeder eller gulerødder, som kan dyrkes og opbevares ude en stor del af året. De er også nemme at få succes med, ligesom grønkål, der kan give nye blade langt ind i vinteren. 

2) HVEM SKAL SPISE DEM Kartofler er gode, hvis man tænker i beredskab. Men se på, hvad der fungerer for din familie – og tænk fremad, så du dyrker og høster lidt ad gangen i stedet for at stå med 20 kilo kartofler og fem store kålhoveder på en gang. Har du æbler eller pærer i haven, så tænk også dem med. 

3) VALG AF BED  Overvej om du vil dyrke i højbed eller direkte i jorden. Er du nybegynder, kan højbed være mere overskueligt – men kræver lidt mere vanding. Overvej at placere dit højbed eller begynder-køkkenhave tæt på huset, så du nemt kan holde øje med den og luge og vande løbende. På den måde skal du kun bruge 5-10 minutter et par gange om ugen på at passe den. 

4) KØKKENHAVE ELLER BLANDET BED Husk at køkkenhaven ikke behøver være dyrket i lange lige rækker. Du kan sagtens have en squashplante eller en grønkål mellem stauderne i et blomstrende bed. Det kan føles mere overskueligt at komme i gang på den måde, for det kræver ikke et stort anlægsarbejde. Du kan også starte med en kartoffelspand eller en krukke med dværgtomater på terrassen. 

5) OPBEVARING I HAVEN Lav en jordkule til at opbevare frugt og grønt udendørs, så det kan holde sig frisk længe. Sådan gør du: Grav et hul i jorden, fór det med halm eller flamingo og lav et låg af samme materiale. Her kan kartofler, æbler, rødbeder, kål, gulerødder og meget andet opbevares og holde sig frisk meget længe. En mulighed er også at lade fx gulerødderne blive i jorden, indtil de skal spises. Kommer der frost, kan toppene dækkes med lidt blade. I jorden holder de sig friske længe og kan i stedet høstes løbende.