Modermælkserstatning mistænkes for alvorlig sundhedsrisiko
18.12.2025 15:09:11 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Som følge af mulige sundhedsrisici opfordrer Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut alle forældre, der har købt modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, 800 g i dåse, til straks at kassere produktet eller returnere det til butikken.
Nestlé tilbagekaldte onsdag d. 10. december 2025 produktet Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1 i 800 grams dåse, batchnummer 53030346AB, efter fund af bakterien Bacillus cereus i produktionsmiljøet. Det skete efter et forsigtighedsprincip. Fødevarestyrelsen indskærper nu advarslen om at kassere produktet eller returnere det til butikken.
”Produktet er ikke længere i butikkerne, men da holdbarheden strækker sig helt til oktober 2027, er det vigtigt, at forældre tjekker, om de har det omtalte produkt stående og i så fald kasserer det,” siger sektionsleder Sørine Quaade Møller, Fødevarestyrelsen.
”Bacillus cereus kan i almindelige tilfælde give diarré og opkast, og da bakterien er fundet i et produktionsmiljø for modermælkserstatning er det en meget alvorlig situation, fordi spædbørn er særligt sårbare,” siger Steen Ethelberg, der er sektionsleder i SSI.
Råd til forældre
Hvis du har produktet derhjemme, skal du kassere det. Produktet kan ikke længere købes i butikkerne. Hvis dit barn har indtaget det pågældende produkt og har symptomer som diarré eller opkast, bør du kontakte læge og oplyse, at barnet har fået produktet.
Fakta om den tilbagekaldte modermælkserstatning:
- NAN EXPERTPRO Sensilac 1, 800 g modermælkserstatningspulver i dåse med
- DK Batchnummer: 53030346AB
- EAN: 8445290170408
- Bedst før dato: 10 2027
- Produktet er solgt i dagligvarebutikker i hele landet og netbutikkerne Ammenam, Med24.dk og Nemlig.com
- Produktet er efter et forsigtighedsprincip tilbagekaldt efter fund af bakterien Bacillus cereus på en del af produktionslinjen i den fabrik, der har fremstillet produktet.
- Bacillus cereus kan danne giftstoffer, som kan give symptomer i form af f.eks. opkastning og diarré. I ekstremt sjældne tilfælde kan bakterien give anledning til et langt mere alvorligt og fatalt forløb.
- Produktet er tilbagekaldt af Nestlé Danmark A/S onsdag den 10. december 2025, Fødevarestyrelsen har fulgt op med advarsel, webalert torsdag den 11. december.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum