Varde Kommune

Ny direktion på plads i Varde Kommune

Del

Varde Kommune ansætter Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard, som tiltræder direktionen 1. februar 2026.

De tre nye direktører i Varde Kommune. Fra venstre: Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard.
De tre nye direktører i Varde Kommune. Fra venstre: Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard.

NAVNE

Aktuelt er tre ud af fire medlemmer i direktionen i Varde Kommunen konstituerede, men det ændres der på med ansættelsen af tre nye direktører.

Efter indstilling fra ansættelsesudvalget og godkendelse af Byrådet indtræder Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard i direktionen fra 1. februar 2026.

Hans Peter Due bliver direktør for Plan og Teknik, Anders Stryhn bliver direktør for Erhverv, Arbejdsmarked og Kultur, og Anders Lundsgaard bliver direktør for Velfærd.

De tre direktører får ansvar for hvert deres fagområde, men kommer til at understøtte hinanden på tværs af områderne.

Citater

Karoline Klaksvig, kommunaldirektør i Varde Kommune:

”Vi har haft et utroligt stærkt kandidatfelt, og jeg er stolt over, at så mange spændende profiler har valgt at kigge mod Varde. Med Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard får vi et hold med stor erfaring og forskellige kompetencer til at løfte de muligheder, fremtiden byder med store investeringer i vores område og reformudrulningen. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at sætte en god retning for Varde Kommune sammen med Hans Peter, Anders og Anders.”

Hans Peter Due:

”Jeg glæder mig til at bidrage aktivt til den nye direktion og til Varde Kommunes fortsatte udvikling som en fremsynet, handlekraftig og værdibåret organisation. Der er en helt særlig ånd i Varde Kommune, som jeg også håber, at mine nye kolleger i direktionen kommer til at mærke.”

Anders Stryhn:

”Jeg glæder mig til at møde alle de mennesker, der gør Varde Kommune til et godt sted at være for både erhvervsliv, turisme, foreninger og kulturen. Det er en kommune med et enormt potentiale, som jeg ser frem til at bidrage til at forløse sammen med kommende kolleger og samarbejdspartnere.”

Anders Lundsgaard:

”Jeg er stolt over muligheden for at arbejde i den by og den kommune, hvor jeg bor. Velfærdsområdet er under forandring i disse år, og jeg glæder mig til, i samarbejde med dygtige kolleger, at arbejde for, at Varde Kommune også er et dejligt sted at bo i fremtiden.”

De tre nye direktører

Hans Peter Due

Hans Peter Due har været ansat i Varde Kommune siden 2019 som Chef for Teknik og Miljø. Siden april har han været konstitueret direktør for Plan og Teknik.

Hans Peter er uddannet diplomingeniør, og har tidligere været chefkonsulent samt leder i forskellige dele af det tekniske område i Vejen Kommune.

Anders Stryhn

Anders Stryhn kommer fra en stilling som arbejdsmarkedsdirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Han har tidligere været Erhvervs- og turistchef i Jammerbugt Kommune samt Chefkonsulent i Viborg Kommune.

Anders har en kandidat i politik og administration.

Anders Lundsgaard

Anders Lundsgaard er tidligere direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked i Billund Kommune. Derudover har han været Chef for Børn og Unge og Chefpsykolog i Aabenraa Kommune samt Psykolog og Koordinerende psykolog i Esbjerg Kommune.

Anders er uddannet psykolog.

Kontakter

Billeder

Hans Peter Due
Hans Peter Due
Download
Anders Stryhn
Anders Stryhn
Download
Anders Lundsgaard
Anders Lundsgaard
Download

Om Varde Kommune

- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande. 
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab. 
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund. 
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet. 

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye