Disse skader truer julefred og nytårsfest
19.12.2025 06:15:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Der er tryk på kedlerne i de danske hjem, når julemiddagen og nytårsfesten står for døren. Det giver travlhed hos installatørerne, der her deler de hyppigste årsager til akutopkald i jul og nytår.

Når julefreden sænker sig, kommer hjemmets installationer ofte på overarbejde. Kombinationen af madlavning på fuldt blus, ekstra opvarmning i alle rum og julesul, der havner i afløbene, fungerer som en stresstest af boligen. Det mærker man hos landets installatører, som kører ud til akutudkald i løbet af jul og nytår.
- Julen er højsæson for hygge, men det er også en tid, hvor boligens installationer bliver presset til det yderste. Vi laver masser af fed mad, som stopper afløb og faldstammer til, og har i det hele taget fuldt tryk på el-, vand- og varmeforbrug i løbet ferien. Den ekstra belastning kan få installationerne til at give op på de mest ubelejlige tidspunkter, siger Birger T. Christiansen, teknisk konsulent i erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Sort jul slukker glæden
Strømsvigt fylder i statistikken over akutudkald. Når alt fra ovn og kogeplader til vaskemaskine og varmepumpe kører på samme tid, risikerer man, at eltavlen siger fra. Og har man gammeldags smeltesikringer, så er det ærgerligt at få en dyr regning på akutudkald, fordi man ikke lige havde sikringer liggende. Men det sker også, at der er tale om større nedbrud på varmekilden eller varmtvandsbeholderen, som kræver en fagmand at få op at køre igen. Og det kan ende med at blive rigtig dyrt, hvis man ikke har gjort sit forarbejde.
- Den pludselige spidsbelastning kan være dråben, der får eltavlen eller varmekilden til at sætte ud midt i julehyggen. Den bedste forsikring mod sort jul og kolde fødder er at sørge for at have basale ting som sikringer liggende klar, men samtidig sørge for, at varmekilden er blevet serviceret løbende, siger Birger T. Christiansen.
Julefedtet skal selvfølgelig i...
Udover strømmen er stoppede afløb en klassiker, når fedtet fra julemaden størkner i rørene. Også utætte vandrør eller radiatorer, der pludselig skal yde maksimalt i "den fine stue", som måske sjældent bruges, kan skabe problemer.
- Mange skader kan undgås med sund fornuft. Hvis man husker at rense riste og vandlåse før helligdagene, er man nået langt. Skulle uheldet alligevel være ude, er det afgørende at vide, hvor man lukker for vandet og strømmen, siger Birger T. Christiansen.
Hyppige jule- og nytårsudkald
-
Stoppede afløb: Fedt fra julemaden og øget aktivitet i køkkenet stopper rørene.
-
Strømsvigt: Overbelastning fra køkkenmaskiner, vaskemaskiner, tørretumbler m.m. springer sikringer eller får fejlstrømsafbryderen til at slå fra.
-
Manglende varme: Nedbrud på varmeanlæg, som ikke er blevet serviceret korrekt.
-
Vandskader: Utætte rør eller samlinger, der giver efter for det øgede forbrug.
Sådan sikrer du julefreden
-
Kend din eltavle: Tjek om du har automatsikringer eller smeltesikringer. Hav altid ekstra smeltesikringer liggende.
-
Fordel strømforbruget: Vent med at starte vaskemaskine og tørretumbler, til madlavningen er overstået og udskyd opladningen af elbilen.
-
Husk service: På samme måde som bilen har dine varmekilder brug for at blive set efter af en fagmand løbende for at mindske risiko for nedbrud.
-
Tjek julelysene: Brug kun godkendte udendørskabler, og tjek ledningerne for skader inden brug.
-
Brug udelukkelsesmetoden: Hvis strømmen går, så sluk alle grupper og fejlstrømsafbryderen (RCD’en). Tænd igen og slå dernæst grupperne til én efter én for at finde fejlen.
-
Luk for vandet: Find dine afspærringshaner, så du hurtigt kan lukke for vandet, hvis et rør springer læk.
Yderlig information, kontakt:
Birger T. Christiansen, teknisk konsulent i TEKNIQ: 77424244 / btc@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Boligmarkedet kan give renoveringer et grønt skub10.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet er på vej i gear og med et højere grønt håndværkerfradrag kan flere ejerskifter blive det skub, der får boligejere til at vælge energiforbedringer, når der alligevel skal renoveres, vurderer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Danskbygget flåde sikrer fremtidens forsvar2.2.2026 15:16:14 CET | Pressemeddelelse
Når Danmark vælger at bygge og udvikle fremtidens forsvarsskibe herhjemme, handler det ikke kun om industri – men om sikkerhed. I en tid med oprustning i Europa og øget usikkerhed i Arktis er det afgørende, at Danmark selv kan producere, vedligeholde og reparere centrale dele af sit forsvar, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Toldtrusler og tøvende markeder begrænser industrien2.2.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mangel på efterspørgsel er fortsat den største begrænsning for metal og- maskinindustrien, viser statistikkerne. Øget uro omkring internationale handelsvilkår og nye toldbarrierer lægger låg på efterspørgslen, lyder det erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tryk på kedlerne: Vvs-uddannelsen sætter historisk rekord28.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der uddannet så mange vvs’ere som nu, og det er et vigtigt skridt for at indfri samfundets grønne ambitioner, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Energiø Bornholm er et grønt gennembrud for Europa26.1.2026 18:01:57 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om Energiø Bornholm er nu på plads, og ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ markerer den et afgørende skifte for både Europas energisikkerhed og dansk konkurrenceevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum