Christina Rovsing Vingborg bliver ny chef med sundhedsfaglig baggrund ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
19.12.2025 13:20:00 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital har ansat Christina Rovsing Vingborg som chef med sundhedsfaglig baggrund ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling med start den 1. februar 2026. Christina er cand.psych. og autoriseret psykolog.

Christina Rovsing Vingborg indtræder i en nyoprettet stilling som afdelingsleder ved BUA. Stillingen er oprettet for at styrke den tværfaglige ledelse og den samlede ledelseskraft i en afdeling i vækst og forandring
- Med en master i offentlig ledelse og mange års erfaring med strategisk udvikling, samarbejde på tværs af sektorer og politisk rådgivning, bringer Christina en stærk faglig og ledelsesmæssig profil ind i rollen. Særligt er hendes erfaring fra den kommunale sektor vigtig i en tid, hvor vi skal samarbejde tæt mellem hospital og kommuner, siger Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør og kontaktdirektør for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling fra januar 2026.
- Vi glæder os til samarbejdet og til at drage nytte af hendes store viden og engagement indenfor børne- og ungepsykiatrien, som har stor offentlig bevågenhed.
Senest har Christina været konstitueret chef for Børn & Læring i Syddjurs Kommune, hvor hun har haft det overordnede ansvar for kommunens skoler, dagtilbud, PPR og ungdomsskole. Her har hun blandt andet arbejdet med politisk betjening, implementering af folkeskolens kvalitetsprogram og inklusion, samt været forperson for visitation til specialtilbud.
Siden 2021 har Christina desuden været leder af PPR i Syddjurs Kommune med ansvar for 28 medarbejdere og en række tværgående projekter om bl.a. bekymrende skolefravær og lettilgængelige behandlingstilbud. Tidligere har hun haft ledelsesroller i Favrskov og Norddjurs Kommuner.
Nøgleord
Kontakter
Christina Rovsing Vingborg
Mail: cvingborg@gmail.com
Tlf.: 6178 7788
Lars Elgård PedersenPresseansvarligKommunikation
Tlf:2479 2436larspese@rm.dkMichael Braüner SchmidtLægefaglig direktørHospitalsledelsen
Tlf:7845 0508mischm@rm.dkBilleder

Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland og er det lokale hospital for borgerne i Aarhus og på Samsø.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Funktionel lidelse medfører forbrug af sundhedsydelser på niveau med andre kroniske sygdomme31.3.2026 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk befolkningsundersøgelse finder markant øget brug af sundhedsvæsenet og højere sundhedsudgifter blandt personer med funktionel lidelse
Nyt stort forskningsprojekt sætter fokus på kvinders livskvalitet efter fødsel30.3.2026 08:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Mange kvinder lever med efterfødselsgener i stilhed, og viden på området er fortsat begrænset. Et nyt omfattende forskningsprojekt i Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Klinik for Bækkenbundslidelser på Aarhus Universitetshospital sætter fokus på kvinders livskvalitet efter første fødsel.
Ny forskning: Tidligt folinsyretilskud forbundet med halvering af risiko for misdannelser27.3.2026 08:25:48 CET | Pressemeddelelse
Nordisk studie med deltagelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at tilskud med højdosis folinsyre før graviditet er forbundet med 45 % lavere risiko for misdannelser hos kvinder der bruger epilepsimedicin i graviditeten – mens opstart efter graviditetens start ikke har effekt.
Patienter på Aarhus Universitetshospital giver flot feedback til hospitalet18.3.2026 07:18:04 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2025 (LUP) viser, at patienterne på Aarhus Universitetshospital (AUH) igen i år er yderst tilfredse med deres møde med hospitalet.
Ny forskning peger på, at HIV kan holdes i skak – uden medicin3.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at en kombination af to dele af immunforsvaret – antistoffer og T-celler – kan holde HIV nede uden livslang medicinering. Opdagelsen kan være et skridt mod den første reelle kur mod HIV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum