CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 66
18.12.2025 11:03:49 CET | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.

Som en del af samarbejdet vil den ene af deres kæder Mr. arbejde sammen med næste generation af branchen fra VIA College i Herning, som står for det kreative udtryk i området. Dette giver et friskt og inspirerende perspektiv på, hvordan kollektioner kan præsenteres i tæt dialog med retailmarkedet.
Højdepunkter fra Mr.-området på CIFF 66:
- Syv udvalgte herrebrands præsenterer ikke kun deres kollektioner, men også deres kommercielle USP’er og strategier for produktudvalget i Mr.
- Et tæt samarbejde med VIA College Herning, som sikrer et kreativt og innovativt udtryk i området.
- En indbydende lounge, hvor medlemmer kan opleve kollektioner, netværke og hente inspiration.
- Små aktiviteter og events gennem CIFF, der skaber nye møder, dialog og muligheder for samarbejde.
Initiativet er en del af CIFFs nye strategi om at inddrage retailere aktivt de tre CIFF-dage og sætte fokus på partnerskabet mellem brands og retailere. CIFF og Indkøbsforeningen ønsker at fremhæve, at succes i dagens marked kræver mere end blot en flot kollektion – kommerciel indsigt, partnerskaber og kreative præsentationer er afgørende.
“Vores samarbejde med Mr. og Din Tøjmand handler om at styrke relationen mellem brands og retailere og samtidig skabe et inspirerende rum, hvor både etablerede og nye aktører kan mødes og udveksle ideer,” siger Sofie Dolva, Direktør hos CIFF.
Indkøbsforeningen ønsker samtidig at give deres medlemsbutikker et roligt og samlende rum, hvor der er tid og plads til at arbejde med de strategiske tiltag, som den kommende sæson kræver. Derfor opfordrer organisationen medlemsbutikkerne til at deltage – gerne sammen med deres personale. Det er nemlig en effektiv måde at hente ny inspiration, få øje på nye muligheder og samle masser af godt materiale, som butikkerne senere kan dele med deres kunder.
”Vi har gennem alle årene haft et super stærkt samarbejde med CIFF, og det vil vi rigtig gerne blive ved med. Vores mål er at skabe en platform, hvor vi mødes, taler sammen og inspirerer hinanden – både kunder og kolleger i branchen. Kort sagt: en unik mulighed for alle os i modeverdenen,” siger Frank Skovgaard, administrerende direktør i Indkøbsforeningen af 1964.
CIFF 66 bliver derfor ikke kun en platform for kollektioner, men også en arena for dialog, kreativitet og kommerciel udvikling i herresegmentet.
Om Indkøbsforeningen af 1964
Mr. og Din Tøjmand er landsdækkende frivillig kæde med kvalitetsbutikker og en webshop indenfor herremode. Begge kæder tilbyder et bredt sortiment af stærke mærkevarer og lægger vægt på et højt fagligt niveau og en professionel service i butikkerne og online.
Om CIFF
CIFF (Copenhagen International Fashion Fair) er Nordeuropas førende mode- og livsstilsplatform og samler globale brands, indkøbere og kreative fællesskaber. Med et stærkt fokus på innovation, kultur og tværfaglige samarbejder fortsætter CIFF med at redefinere fremtiden for modemesser.
Nøgleord
Kontakter
Rebecca Retz Svejborg-LaudrupPR & Creative Production Manager
Tlf:+45 22889955resv@ciff.dkFølg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Copenhagen Gaming Week sætter rekord med 31.438 besøgende17.2.2026 10:21:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week har for alvor bidt sig fast som en af landets store kulturbegivenheder, og i vinterferien (12.–14. februar) lagde 31.438 gæster vejen forbi festivalen i Bella Center – en stigning på 37 % i forhold til sidste års 23.000 besøgende – og cementerede dermed sin position som Danmarks største gaming- og spilfestival målt på både besøgende og kvadratmeter.
CIFF 66 Concludes One of Its Strongest Editions to Date9.2.2026 13:01:32 CET | Pressemeddelelse
High international attendance, renewed energy, and a modern interpretation of the trade fair format.
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
Bellagroup opnår international certificering for bæredygtighedsindsats9.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, en af Nordens førende virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, er det første store eventcenter i verden, der er blevet B Corp-certificeret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum