Du skal passe på både dine øjne og ører nytårsaften
29.12.2025 06:01:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Mange af os ved ikke, at vi skal være bedre til at passe på ørerne. Høreskader kan være alvorlige, men svære at opdage, og mange gange viser de sig først senere i livet.

Det er snart nytår og tid til at finde fyrværkeriet frem. Og vi ved det godt. Vi skal passe på øjnene.
Men mange af os glemmer, at vi også skal passe på ørerne.
Vi fødes med et antal nerveceller i ørerne, som vi langsomt mister, når vi er udsat for støj og kraftig lyd. Hvis nervecellerne først bliver ødelagt, kommer de ikke igen.
”Det er alvorligt. Høreskader er svære at påvise, og de viser sig først efter et stykke tid. Så du kan ikke altid stole på kroppens advarsler. En del får tinnitus, men det er langt fra alle. Du kan også få høreskader, selvom du ikke mærker noget med det samme”, siger Dorte Hammershøi, der forsker i lyd og hørelse, og er professor på Aalborg Universitet.
Hun opfordrer til, at alle passer på ørerne. Det gælder også børn og unge.
”Det er let at beskytte ørerne til nytår, da de kraftige lyde er meget kortvarige. Hav hænderne fri, så du kan dække ørerne med dem. Brug ørepropper eller høreværn, hvis det er dig, der fyrer af. ”
Alt for meget lyd
Det handler ikke kun om de store brag, som fyrværkeriet giver. Det handler også om den samlede mængde af lyd, du får over tid.
”Ørerne har brug for pauser uden lyd. Hvis du for eksempel skal til koncert, så skån ørerne før og efter koncerten. Et par timer i fitnesscenter, høj musik i baren og så en koncert er en farlig cocktail for ørerne”, siger Dorte Hammershøi.
Det er særligt vigtigt, at børn og unge udvikler sikre lyttevaner.
”De skal lære, hvordan de bruger en volumenknap. De skal kunne skrue op for lyden, så den bliver hørbar og ned, når den er for kraftig.”, siger Dorte Hammershøi.
Antallet af unge med tinnitus er fordoblet fra 2013 til 2023, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. I dag har 1 ud af 10 unge mellem 16 og 24 år tinnitus. Skyldes den en høreskade, vil den være ledsaget af nedsat høreevne, hvilket har alvorlige konsekvenser.
”En nedsat hørelse påvirker ens sociale liv og mange risikerer at isolere sig. Det går ud over arbejdsevne og livskvalitet, og har måske betydning for en evt. udvikling af demens”, siger Dorte Hammershøi.
Faktaboks
Pas på ørerne: Tre gode råd
• Brug høreværn eller ørepropper. Dæk dine ører med dine hænder, hvis det er eneste mulighed.
• Hold afstand til fyrværkeriet. En fordobling af afstand giver en halvering af lydniveau.
• Tænk på retning af lyden. Står du tæt på, og vender dit øre uheldigt mod eksplosionen, kan du skade både det indre øre og sprænge trommehinden.
Nøgleord
Kontakter
Dorte HammershøiProfessor og lydforskerInstitut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet
Tlf:99 40 87 05dh@es.aau.dkKim Rathcke JensenAAU Communication and Public Affairs
Tlf:(+45) 6196 7166kiraje@adm.aau.dkAAU Pressetelefon (Hverdage 9-15)
Tlf:+4522150192presse@adm.aau.dkwww.aau.dk/nyheder/pressenFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny indsigt i arvelighed kan gøre behandlingen af kroniske tarmsygdomme mere præcis12.2.2026 09:58:04 CET | Pressemeddelelse
Kronisk tarmbetændelse er en alvorlig og uforudsigelig sygdom, og mange med sygdommen får i dag enten for lidt eller for meget behandling. En ny dansk undersøgelse åbner for at forudsige, om et sygdomsforløb udvikler sig mildt eller alvorligt. Det er første skridt på vejen mod personaliseret behandling af mennesker med kronisk tarmbetændelse.
Dansk forsker: Kvinders risiko for stroke ved atrieflimren undervurderes11.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyeste europæiske retningslinjer har fjernet køn som risikofaktor for stroke ved atrieflimren. Ifølge dansk forsker hvilede beslutningen på et spinkelt datagrundlag og kan få alvorlige konsekvenser for håndteringen af kvinders behandling. Nu skal et nyt forskningsprojekt give mere præcise svar.
AAU-forskere: Sådan tager du magten over dit digitale liv tilbage29.1.2026 12:40:08 CET | Pressemeddelelse
Krisen mellem USA og Danmark skaber usikkerhed - også digitalt. Hvis du bruger software og digitale tjenester fra tech-giganter i USA, kan det være tid til digital prepping. Her får du AAU-forskeres anbefalinger.
Forskere: Fordrivelse er en systematisk del af Israels politik28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden terrorangrebet i oktober 2023 har Israel fordrevet palæstinensere fra Gaza ved hjælp af bombninger, sult, gentagne evakueringer og angreb på civile, der søger hjælp. Bosætterkolonialismen dybe rødder i Israelsk politik, lyder det i en ny rapport fra DIIS og AAU.
Danskerne har ændret syn på, hvornår man er for gammel til at arbejde – men ikke på, hvornår man er for ung til at stoppe26.1.2026 11:15:17 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse af forskere fra Aalborg Universitet beskriver befolkningens, seniorernes og arbejdsgivernes opfattelser af, hvornår man er ”for gammel” til og ”for ung” til at forlade arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum