Lidl Danmark

Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen

18.12.2025 09:43:32 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Del

Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad fra dagligvarekædens butikker uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.

Overskudsmaden bliver hentet lille juleaften efter lukketid i 23 af Lidls butikker i hele landet – lige fra Brønderslev og Odder til Næstved og Middelfart.
Overskudsmaden bliver hentet lille juleaften efter lukketid i 23 af Lidls butikker i hele landet – lige fra Brønderslev og Odder til Næstved og Middelfart.

Lidl Danmark har længe haft fokus på at reducere madspild, og i juleperioden intensiveres indsatsen. I et hjertevarmt samarbejde går dagligvarekæden sammen med hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark om at mindske madspild og samtidig bringe juleglæde til trængte og udsatte familier.  

Et initiativ der glæder generalsekretær i Blå Kors Danmark, Morten Skov Mogensen.  

“Når Lidl giver sin overskudsmad videre, betyder det, at der kan komme mad på bordet i juledagene hos familier, hvor pengene er små. Det giver ro i en presset tid. Den håndsrækning gør en stor forskel, og det er vi meget taknemmelige for.” 

Afhenter overskudsmad i hele landet 
Overskudsmaden vil blive uddelt via Blå Kors' lokale væresteder, varmestuer og familienetværk rundt omkring i landet. Maden bliver hentet lille juleaften efter lukketid i 23 af Lidls butikker i hele landet – lige fra Brønderslev og Odder til Næstved og Middelfart.  

“For mange er det en stærk tradition, at vi samles om måltidet i julen. Det er der nogen, der ikke har mulighed for, og derfor er jeg glad for vores samarbejde med Blå Kors. Det kan være med til at sikre, at god mad ikke går til spilde, men i stedet være et lille lyspunkt for dem, der har allermest brug for det,” fortæller CEO i Lidl, Georgios Tokatlis. 

Det forventes, at en betydelig mængde fødevarer, som er fuldt ud spiselige, men som ellers ville være blevet smidt ud, herunder alt fra kød, frugt og grønt, mejeriprodukter og brød, vil blive uddelt til Blå Kors’ brugere.  

Udover donation af overskudsmad giver Lidl 150.000 kr. til Blå Kors’ julehjælp. Og så har dagligvarekæden en konkurrence på sine sociale medier, hvor kunderne med ‘et like’ kan være med til at afgøre, hvor mange penge Lidl skal støtte Blå Kors’ julelejre med. Det højeste beløb er 50.000 kr.  

I disse Lidl-butikker afhenter Blå Kors’ frivillige overskudsmad d. 23. december efter lukketid:  

  • Lidl Brønderslev, Østergade 52 

  • Lidl Esbjerg, Storegade 225 

  • Lidl Esbjerg, Østervangsvej 2 

  • Lidl Haslev, Grønlandsgade 6 

  • Lidl Hedensted, Dalbyvej 20 

  • Lidl Herning, Viborgvej 71 

  • Lidl Holbæk, Tåstrup Møllevej 1 

  • Lidl Holstebro, Herningvej 36 

  • Lidl Horsens, Vejlevej 54 

  • Lidl Maribo, Brovejen 34 

  • Lidl Middelfart, Brovejen 14 

  • Lidl Nykøbing Falster, Tømmergade 12 

  • Lidl Næstved, Fejøvej 1 

  • Lidl Odder, Banegårdsgade  

  • Lidl Ringsted, Odinsvej 2 

  • Lidl Silkeborg, Nørrevænget 49 

  • Lidl Skjern, Vardevej 87 

  • Lidl Sorø, Apotekervej 19 

  • Lidl Viborg, Marsk Stigs Vej 1 

  • Lidl Aabenraa, Langebro 44 

  • Lidl Aalborg, K. Christensensvej 1-3 

  • Lidl Aalborg, Grønlandstorv 10 

  • Lidl Aalborg, Tornhøjvej 2 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl Danmark styrker kundeloyaliteten med nyt pointsystem i Lidl Plus29.1.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse

Med et nyt pointsystem giver Lidl sine kunder, der benytter sig af kædens loyalitetsapp Lidl Plus, mulighed for selv at vælge, hvordan deres indkøb belønnes. Point optjenes automatisk ved køb og kan veksles til rabatter og kuponer i butikker over hele landet. Kundedirektør i Lidl Danmark, Mette Schacht Færch, ser frem til at tilbyde kunderne endnu flere fordele end dem, de allerede kender fra Lidl Plus.

Lidl stiller an med helt ny fanzone og en træningscamp for børn ved EM i håndbold 202613.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lidl er stolt Official Fresh Food Partner for EM i håndbold 2026, der finder sted fra 15. januar til 1. februar 2026 i Danmark, Sverige og Norge. Når der spilles kampe i Herning, stiller dagligvarekæden desuden an med en helt ny fanzone med konkurrencer og snacks, og så har Lidl inviteret en række børn til Lidl Youth Camp i finaleweekenden, hvor de skal trænes af blandt andre Jesper Nøddesbo og Nikola Karabatić.

Vækst og ansvarlighed går hånd i hånd: Lidl Danmark sætter kurs mod Net Zero og sundere produkter i indkøbskurven15.12.2025 08:51:33 CET | Pressemeddelelse

Lidl Danmark har forpligtet sig til Science Based Targets Initiative (SBTi) og har validerede Net Zero-mål for 2050 – foruden validerede FLAG- og E&I-mål for 2034. Som Europas største dagligvarekæde er ambitionen, at Lidl vil være med til at vise vejen mod en verden, hvor der bliver tænkt på både jordens og befolkningens sundhed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye