Lidl Danmark

Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen

18.12.2025 09:43:32 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Del

Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad fra dagligvarekædens butikker uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.

Overskudsmaden bliver hentet lille juleaften efter lukketid i 23 af Lidls butikker i hele landet – lige fra Brønderslev og Odder til Næstved og Middelfart.
Overskudsmaden bliver hentet lille juleaften efter lukketid i 23 af Lidls butikker i hele landet – lige fra Brønderslev og Odder til Næstved og Middelfart.

Lidl Danmark har længe haft fokus på at reducere madspild, og i juleperioden intensiveres indsatsen. I et hjertevarmt samarbejde går dagligvarekæden sammen med hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark om at mindske madspild og samtidig bringe juleglæde til trængte og udsatte familier.  

Et initiativ der glæder generalsekretær i Blå Kors Danmark, Morten Skov Mogensen.  

“Når Lidl giver sin overskudsmad videre, betyder det, at der kan komme mad på bordet i juledagene hos familier, hvor pengene er små. Det giver ro i en presset tid. Den håndsrækning gør en stor forskel, og det er vi meget taknemmelige for.” 

Afhenter overskudsmad i hele landet 
Overskudsmaden vil blive uddelt via Blå Kors' lokale væresteder, varmestuer og familienetværk rundt omkring i landet. Maden bliver hentet lille juleaften efter lukketid i 23 af Lidls butikker i hele landet – lige fra Brønderslev og Odder til Næstved og Middelfart.  

“For mange er det en stærk tradition, at vi samles om måltidet i julen. Det er der nogen, der ikke har mulighed for, og derfor er jeg glad for vores samarbejde med Blå Kors. Det kan være med til at sikre, at god mad ikke går til spilde, men i stedet være et lille lyspunkt for dem, der har allermest brug for det,” fortæller CEO i Lidl, Georgios Tokatlis. 

Det forventes, at en betydelig mængde fødevarer, som er fuldt ud spiselige, men som ellers ville være blevet smidt ud, herunder alt fra kød, frugt og grønt, mejeriprodukter og brød, vil blive uddelt til Blå Kors’ brugere.  

Udover donation af overskudsmad giver Lidl 150.000 kr. til Blå Kors’ julehjælp. Og så har dagligvarekæden en konkurrence på sine sociale medier, hvor kunderne med ‘et like’ kan være med til at afgøre, hvor mange penge Lidl skal støtte Blå Kors’ julelejre med. Det højeste beløb er 50.000 kr.  

I disse Lidl-butikker afhenter Blå Kors’ frivillige overskudsmad d. 23. december efter lukketid:  

  • Lidl Brønderslev, Østergade 52 

  • Lidl Esbjerg, Storegade 225 

  • Lidl Esbjerg, Østervangsvej 2 

  • Lidl Haslev, Grønlandsgade 6 

  • Lidl Hedensted, Dalbyvej 20 

  • Lidl Herning, Viborgvej 71 

  • Lidl Holbæk, Tåstrup Møllevej 1 

  • Lidl Holstebro, Herningvej 36 

  • Lidl Horsens, Vejlevej 54 

  • Lidl Maribo, Brovejen 34 

  • Lidl Middelfart, Brovejen 14 

  • Lidl Nykøbing Falster, Tømmergade 12 

  • Lidl Næstved, Fejøvej 1 

  • Lidl Odder, Banegårdsgade  

  • Lidl Ringsted, Odinsvej 2 

  • Lidl Silkeborg, Nørrevænget 49 

  • Lidl Skjern, Vardevej 87 

  • Lidl Sorø, Apotekervej 19 

  • Lidl Viborg, Marsk Stigs Vej 1 

  • Lidl Aabenraa, Langebro 44 

  • Lidl Aalborg, K. Christensensvej 1-3 

  • Lidl Aalborg, Grønlandstorv 10 

  • Lidl Aalborg, Tornhøjvej 2 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye