DBI’s ‘Mr. Brand’ går på pension

17.3.2025 09:16:21 CET | Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut | Pressemeddelelse

Del
N/A
N/A

Direktør Ib Bertelsen går på pension den 1. april – efter 21½ år hos DBI og i alt 45 års arbejde inden for brandsikkerhed og forebyggelse. Dermed slutter en lang, glorværdig karriere, som efterlader et meget flot aftryk.

Det er helt i orden og ved gud velfortjent at træde tilbage, når man er 71 år gammel og har brugt to tredjedele af sit liv på at redde liv og værdier. Både indirekte og helt bogstaveligt.

For før Ib Bertelsen kom til DBI, har han nemlig både været vicebrandinspektør ved Vejle Brandvæsen, viceberedskabschef ved Fredericia Brandvæsen og indsatsleder på omkring 2.000 udrykninger. Desuden har han arbejdet med myndighedsbehandling og brandteknisk byggesagsbehandling i en årrække. Med uddannelser som bygningskonstruktør og Master i Brand har han således haft et både teoretisk og praktisk fundament at stå på i sit arbejde hos DBI.

Her blev han ansat i 2003 som brandrådgiver, men avancerede hurtigt til leder af brandrådgivningsafdelingen og siden til direktør for Kunder & Relationer, hvor han også blev en del af DBI’s ledergruppe.

- Ib har været et meget stærkt fagligt kort for DBI. Han har en kolossal bred og dyb viden om brand og en meget alsidig faglig baggrund. Samtidig har han en eminent evne til at skabe relationer, så at gøre ham til direktør for Kunder & Relationer var det helt rigtige for både ham og DBI, siger Jesper Ditlev, adm. direktør i DBI, og uddyber:

Relationsstærk og medievant
Brian V. Jensen, DBI’s markedschef for byggeri, stemmer i, når talen falder på Ib Bertelsens meget store netværk og evne til at skabe relationer:

- Ib kan man sende i byen til hvad som helst. Han er både fagnørd og generalist med et stort udsyn, og han kender hvert et hjørne af det beredskabstekniske og forebyggende arbejde. Derudover kan han agere på alle scener og navigere i meget forskellige farvande, både teknisk og politisk, siger Brian V. Jensen og fortsætter:

- Ib har været min chef og har i mange år været en fortrolig og tæt kollega og en god sparringspartner. Vi har rejst sammen, repræsenteret DBI sammen og flankeret hinanden i forskellige sammenhænge, og man kan godt sige, at jeg i dag varetager det forarbejde, som Ib har gjort.

- Ud over at være en stærk formidler, som kan forklare tingene, så de er til at forstå, har han også en meget høj troværdighed med sin faglige baggrund. Samtidig er han jo tilgængelig 24/7 og stiller også op til interview, selvom han står på en skibakke i Italien, siger Marcello Francati, der er brandrådgiver hos DBI.

Foregangsmand for forebyggelse
Marcello Francatis samarbejde med Ib Bertelsen går helt tilbage til tiden, hvor Marcello Francati var ansat ved Hovedstadens Beredskab, og de begge var involveret i forebyggelsesarbejde.

- Jeg lærte Ib at kende for mange år siden, da vi begge var i Brandbevægelsen, som er en sammenslutning af producenter, kommuner, myndigheder m.fl. Her udarbejdede vi bl.a. en national forebyggelsesstrategi, som var et venligt skub til Beredskabsstyrelsen om at få lavet en officiel forebyggelsesstrategi. Det var et arbejde, som Ib lagde mange kræfter i, men det lykkedes, for et år senere lå der omsider en strategi fra styrelsen, fortæller Marcello Francati og nævner også de mange oplysningskampagner om forebyggelse, som Ib Bertelsen har medvirket til sammen med Brandbevægelsen.

- For år tilbage var forebyggelse nok noget af det mest usexede, man kunne beskæftige sig med som beredskabsmand. Men Ib så virkelig lyset i forebyggelse frem for bare at fokusere på slukningsarbejdet, når skaden var sket. I dag er der et langt større fokus på forebyggelse – bl.a. bliver der afholdt store forebyggelseskonferencer. Så man kan virkelig sige, at Ib har været foregangsmand og first-mover på forebyggelse i Danmark. Og han ved, hvad han taler om, så man skal stå tidligt op, hvis man vil diskutere forebyggelse og beredskab med ham, siger Marcello Francati.

Hjerteblod og en høj moral
Men Ib Bertelsen er ikke kun viden, høj faglighed og stærke relationer. Han er også et meget engageret menneske med stærke holdninger til brandsikkerhed og en høj moral omkring emnet.

- Der er en meget høj grad af ordentlighed, moral og etik i Ib. Han arbejder ikke med en personlig vinkel, men i samfundets tjeneste og med hjertet på rette sted. Dét at gøre det rigtige er en del af hans DNA. Han er om nogen tro mod missionen om at sikre liv og værdier og er altid på jagt efter at finde bedre og mere effektive måder at gøre tingene på, siger Brian V. Jensen og tilføjer:

- Samtidig har han aldrig været bange for at stille sig op på ølkassen og kalde en spade for en spade. Han har ingen spidse albuer, men han har klare holdninger og er altid stået op for sin sag og har stået på mål for DBI. Ib er virkelig en firmaets mand.

Også Jesper Ditlev udtrykker Ib Bertelsens store betydning for DBI:

- Ib har altid stået vagt om det rigtige, han har været 100% loyal og har haft øje for DBI’s værdier og mission. Han har været en absolut nøglemedarbejder og en kæmpe kapacitet på brandområdet. Jeg vil derfor gerne sige Ib en meget stor TAK for hans fantastiske indsats og meget store betydning for DBI igennem rigtigt mange år. Vi har været usædvanligt heldige at have en så fagligt komplet og relationsstærk medarbejder som Ib hos DBI, siger Jesper Ditlev.

Nøgleord

Kontakter

Morten K. Thomsen
PR Manager
mok@brandogsikring.dk
51572338

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

New tool to accelerate safe, green maritime transition4.12.2025 07:00:00 CET | Press release

A new scenario-based digital tool helps the maritime sector adopt methanol, ammonia, and hydrogen by clarifying risks and regulatory gaps for safe, compliant green-fuel transitions. The maritime industry is facing a massive shift towards greener, less CO2-intensive fuels. But the transition will only happen if the alternative fuels can be implemented in a safe and compliant way. A new report from DBI is now giving the industry a clearer route to adopting these fuels without compromising safety. The METAFUEL project has mapped the hazards of methanol, ammonia and hydrogen across the full fuel-handling chain and turned that knowledge into a scenario-based decision tool intended to guide safer design and retrofitting in the maritime industry. “The green transition will be impossible without safety. You want to be able to load your cargo or passengers without thinking twice if it is a methanol-powered ship. The entire value chain needs to make sure that regardless of fuel, it is 'just a sh

DBI åbner dørene til nyt Fire Detection Test Lab6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Europa mangler faciliteter til test af branddetekteringssystemer. Det ændrer DBI nu på med et nyt, moderne laboratorium og et nyt akkrediteret testområde. Det kan være svært for producenter af branddetekteringssystemer at få nye produkter på markedet. Hvis noget skal testes, har de nemlig hidtil været nødt til at rejse til f.eks. Tyskland, Frankrig, Holland eller Kina. Allerførst har de dog skullet væbne sig med tålmodighed pga. kapacitetsmangel og ventetid på test – og efter testen har de skullet finde et certificeringsorgan, der kunne certificere de testede produkter, så disse kunne opnå den nødvendige CE-mærkning. Det bliver alt sammen meget nemmere nu, hvor DBI har etableret Nordens første laboratorium til akkrediterede tests af detekteringssystemer efter EN54-serien. ’Fire Detection Test Lab’ hedder det nye laboratorium, hvormed DBI også bidrager til GTS-formålet om at styrke virksomheders konkurrencekraft via viden, teknologi og testfaciliteter. "Vi kan teste en række produkter s

Ny kampagne skal forebygge katastrofale tagbrande25.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark bør aldrig igen opleve en tagbrand som den, der gjorde 130 familier i Vanløse hjemløse for tre år siden. Kampagnen Brandsikre Tage skal klæde boligforeninger og håndværkere på, så fremtidens tage bliver bygget og renoveret brandsikkert. Det burde være en menneskeret at have et brandsikkert tag over hovedet. Men desværre er virkeligheden, at mange bygninger er opført eller vedligeholdt på en måde, der går ud over brandsikkerheden. Derfor lancerer DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut tirsdag den 25. marts kampagnen Brandsikre Tage, der samler den vigtigste information om brandsikring af tage i et lettilgængeligt format på hjemmesiden brandsikretage.dk. Sitet henvender sig til to målgrupper: Dels til håndværkere, der arbejder med at bygge og renovere tage, og dels til bestyrelsesmedlemmer eller administratorer i en etageejendom, der skal i gang med et tagprojekt. Til håndværkerne har DBI udarbejdet en vejledning til, hvordan en lang række forskellige tagtyper kan bygges

Nyt center skal modne Danmark til usikker fremtid27.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Med oprettelsen af Resilienscenter Danmark styrkes udviklingen af viden og løsninger, der kan hjælpe virksomheder og organisationer med at leve op til nye krav om øget robusthed. Centret samler de syv danske GTS-institutters indsats for at fremme vækst og eksport af resiliensteknologi – og ultimativt gøre Danmark mere resilient. Oversvømmelser, cyberangreb, brand, nedbrud i forsyningskæden, terror, strømsvigt, hybridkrig og pandemier. Listen over trusler mod danske virksomheder er lang, og sandsynligheden for hændelser, der vil påvirke virksomhedens drift, er stigende. Derfor er de syv GTS-institutter gået sammen om at oprette Resilienscenter Danmark, der skal styrke udviklingen af innovative løsninger, så leverandører kan hjælpe virksomhederne med at blive mere robuste og mindre sårbare over for det øgede trusselsbillede. Skal både skabe forretning og hjælpe virksomheder Resilienscenter Danmark skal bidrage til at styrke Danmarks teknologiske kapacitet inden for samfundssikkerhed og b

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye