Samarbejde med DBI styrker virksomheders vækst og innovation
29.6.2023 07:00:00 CEST | Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut | Pressemeddelelse

Virksomheder, der samarbejder med DBI, øger omsætningen 10-20 procent mere end sammenlignelige virksomheder, der ikke gør. Det viser ny rapport fra konsulenthuset Incentive. For visse brancher er gevinsten endnu større.
Når virksomheder indgår i et samarbejde med DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, stiger deres gennemsnitlige omsætning mere end konkurrenternes. Det er en af konklusionerne fra en ny rapport med titlen Samfundsøkonomisk vurdering af DBI’s aktiviteter som GTS-institut, som konsulenthuset Incentive har udarbejdet for DBI.
Incentive har analyseret udviklingen i omsætningen for DBI’s kunder og holdt den op mod udviklingen i en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder, der er matchet ud fra en række parametre som fx branche, omsætning og antal medarbejdere.
Analysen viser, at virksomheder, der indgår et samarbejde med DBI, 1-2 år senere har øget deres omsætning 10 til 20 procent mere end kontrolgruppen, og for arkitekt- og ingeniørvirksomheder er stigningen oppe på 20-30 procent. Analysen finder samtidig, at der ikke er nogen forskel på de to grupper i årene før samarbejdet med DBI begynder. Det giver en god indikation på, at den øgede omsætning ikke skyldes andre faktorer.
Skaber værdi både for virksomheder og samfund
DBI’s forskningsdirektør Carsten Damgaard ser rapporten som dokumentation for, at DBI som et af de syv GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service) leverer værdi til både virksomhederne og til samfundet.
– Der er ikke noget bedre end at få bekræftet, at DBI’s forskningsprojekter ikke bare er nørderier til skuffen, men rent faktisk frembringer viden, der skaber værdi for vores samarbejdspartnere, siger Carsten Damgaard.
Rapporten fra Incentive har også gennemgået den videnskabelige litteratur på området, som dokumenterer, at samarbejder med GTS-institutter forbedrer virksomhedernes økonomi, og at samarbejderne også tyder på en forbedret produktivitet, der i sidste ende påvirker samfundsøkonomien positivt.
Styrker virksomhedernes innovation
Samarbejderne styrker også virksomhedernes innovationskraft. Effekten er størst ved tætte og lange samarbejder og gælder især for små og mellemstore virksomheder.
– Vi kan se, at det overordnede billede for GTS-institutter også gælder for DBI’s kunder. Når små og mellemstore virksomheder samarbejder med os, giver det både mere innovation og hurtigere innovation. I øvrigt helt i tråd med de intentioner, der ligger bag forskningsbevillingerne fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen,” siger Carsten Damgaard.
Endelig viser rapporten, at virksomheder, der samarbejder med GTS-institutter, får styrket deres netværk – ofte på tværs af brancher. Et eksempel kan være DBI’s forskningsprojekt om brand i elbiler på færger, hvor både rederier, forsikringsselskaber og bilproducenter har været samlet om at skabe uafhængig forskning, der er til gavn for alle led i kæden.
Læs mere i rapporten Samfundsøkonomisk vurdering af DBI’s aktiviteter som GTS-institut.
Yderligere information
Forskningsdirektør Carsten Damgaard, tlf: 51647935, cad@brandogsikring.dk
PR Manager Morten K. Thomsen, tlf: 51572338, mok@brandogsikring.dk
Nøgleord
Kontakter
Morten K. Thomsen
PR Manager
mok@brandogsikring.dk
51572338
Morten K. ThomsenPR ManagerDBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Tlf:51572338mok@brandogsikring.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Aalborg Universitet og DBI indgår strategisk samarbejde29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU og DBI har indgået en strategisk samarbejdsaftale om brand og sikkerhed. Partnerskabet skal styrke koblingen mellem forskning, myndighedsbetjening og praksis og accelerere omsætningen af ny viden til løsninger for virksomheder, myndigheder og samfund.
Mere plast i bilerne presser brandsikkerhed i p-huse21.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne biler er større og brænder langt bedre end tidligere. Det udfordrer brandsikkerheden i eksisterende parkeringshuse, da reglerne er ikke fulgt med udviklingen. En ny rapport kan hjælpe p-husejere med at kortlægge risikoen.
New tool to accelerate safe, green maritime transition4.12.2025 07:00:00 CET | Press release
A new scenario-based digital tool helps the maritime sector adopt methanol, ammonia, and hydrogen by clarifying risks and regulatory gaps for safe, compliant green-fuel transitions. The maritime industry is facing a massive shift towards greener, less CO2-intensive fuels. But the transition will only happen if the alternative fuels can be implemented in a safe and compliant way. A new report from DBI is now giving the industry a clearer route to adopting these fuels without compromising safety. The METAFUEL project has mapped the hazards of methanol, ammonia and hydrogen across the full fuel-handling chain and turned that knowledge into a scenario-based decision tool intended to guide safer design and retrofitting in the maritime industry. “The green transition will be impossible without safety. You want to be able to load your cargo or passengers without thinking twice if it is a methanol-powered ship. The entire value chain needs to make sure that regardless of fuel, it is 'just a sh
Digitalt værktøj skal accelerere grøn omstilling til søs4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt værktøj hjælper den maritime sektor med at omstille til metanol, ammoniak og brint ved at anvise, hvad man kan gøre ved risici og manglende regler.
DBI åbner dørene til nyt Fire Detection Test Lab6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europa mangler faciliteter til test af branddetekteringssystemer. Det ændrer DBI nu på med et nyt, moderne laboratorium og et nyt akkrediteret testområde. Det kan være svært for producenter af branddetekteringssystemer at få nye produkter på markedet. Hvis noget skal testes, har de nemlig hidtil været nødt til at rejse til f.eks. Tyskland, Frankrig, Holland eller Kina. Allerførst har de dog skullet væbne sig med tålmodighed pga. kapacitetsmangel og ventetid på test – og efter testen har de skullet finde et certificeringsorgan, der kunne certificere de testede produkter, så disse kunne opnå den nødvendige CE-mærkning. Det bliver alt sammen meget nemmere nu, hvor DBI har etableret Nordens første laboratorium til akkrediterede tests af detekteringssystemer efter EN54-serien. ’Fire Detection Test Lab’ hedder det nye laboratorium, hvormed DBI også bidrager til GTS-formålet om at styrke virksomheders konkurrencekraft via viden, teknologi og testfaciliteter. "Vi kan teste en række produkter s
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum