Dansk EU-formandskab lander aftale, der gør investeringer nemmere og billigere for europæerne
18.12.2025 07:54:57 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Mange vælger at lade deres opsparing arbejde i stedet for bare at lade pengene stå i banken. Nu har EU-Parlamentet og Rådet lavet en ny aftale, der skal gøre det nemmere for helt almindelige mennesker at investere i fonde og andre investeringsprodukter.
Mange danskere og europæere investerer deres penge i stedet for bare at have dem stående i banken. Derfor har det danske formandskab haft fokus på at gøre det lettere og mere overskueligt at sætte sine penge i for eksempel en investeringsfond.
Rådet og Europa-Parlamentet har torsdag d. 18 december, indgået en aftale om den såkaldte detailinvestorstrategi. Med aftalen bliver det nemmere at spare op og få pengene til at vokse, fordi europæerne får flere fordele: omkostningerne bliver lavere, det bliver tydeligere, hvad man betaler for, og man får mere klar information, så man undgår ubehagelige overraskelser.
Aftalen sørger for, at banker og investeringsselskaber skal gøre det lettere at gennemskue, hvor mange penge man som forbruger egentlig betaler, når der investeres. Samtidig strammes kravene til, at de skal sikre, at de produkter, du får tilbudt, faktisk giver god værdi for pengene.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Det skal være nemt og trygt for alle at få mere ud af deres opsparing. Med den nye aftale tager vi et vigtigt skridt mod at fjerne unødvendige benspænd og gør investeringer mere gennemskuelige for almindelige mennesker. Nu får danskerne og andre europæere langt bedre mulighed for at træffe gode valg med deres penge, betale færre omkostninger og få mere ud af deres investeringer. På den måde kan investeringerne styrke både den enkeltes økonomi og den samlede økonomi i EU.”
Økonomiminister Stephanie Lose siger:
”Almindelige husholdninger skal i højere grad kunne deltage på de finansielle markeder, hvis de selv ønsker det. Det kan gavne husholdningerne gennem højere afkast end at spare pengene op, men det kan også skabe flere finansieringsmuligheder for virksomhederne. Derfor er det positivt, at vi nu styrker rammerne, så det bliver mere attraktivt at investere, samtidig med at vi sikrer et højt niveau af beskyttelse. På den måde bidrager vi også til opbygningen af en europæisk opsparings- og investeringsunion, så flere penge i Europa kan komme aktivt ud og gøre gavn i økonomien.”
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
Regeringen skærper fokus på fair priser på fødevarer23.1.2026 15:18:11 CET | Pressemeddelelse
Klima, krig og efterdønninger fra Covid-19 har været med til at skrue fødevarepriserne i vejret, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Behov for yderligere overvejelser om den systemiske buffer6.1.2026 17:04:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen gennemgår aktuelt baggrunden og beregningerne bag den henstilling, som Det Systemiske Risikoråd kom med i oktober i år.
Københavnsk biosolutions styrkes med trecifret millioninvestering6.1.2026 08:49:34 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt biosolutions-virksomheden Bactolife på Østerbro, som netop har modtaget en investering på mere end 200 mio. kr. fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Cross Boarder Impact Ventures (CBIV).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum