4.000 danskere testet på en enkelt dag: Hver femte viste tegn på frygtet lungesygdom
Det anslås at op mod en kvart million danskere går rundt med lungesygdommen KOL uden at vide det. 790 af dem blev måske fundet på Lungeforeningens årlige Lungedag.

Alt for mange danskere har lungesygdommen KOL uden at vide det, og det er et stort problem, da det er altafgørende for det videre sygdomsforløb at man opdager sygdommen så tidligt som muligt.
Derfor afholder Lungeforeningen hvert år den såkaldte Lungedag, hvor danskere kan blive testet for tegn på nedsat lungefunktion hurtigt, nemt og gratis. Denne gang var Lungedagen større end nogensinde, da man kunne blive testet næsten 100 forskellige steder i hele landet. Og det var der mange, der gjorde brug af. 4.093 danskere var taget forbi teststederne for at få tjekket lungerne. Af dem blev lidt over 19 procent sendt videre til egen læge, da testen viste muligt tegn på KOL.
Og det glæder direktøren for Lungeforeningen, at så mange har taget imod opfordringen om at tage de små tegn alvorligt:
“Alt for mange reagerer ikke, selv når de oplever tydelige tegn på lungesygdom. Derfor har vi i efteråret haft fokus på at øge kendskabet til de tre tegn på KOL. Oplever man åndenød, hvæsende vejrtrækning eller hoste med opspyt, bør man blive testet. KOL koster hvert år alt for mange menneskeliv i Danmark, men opdages sygdommen i tide, kan der sættes effektivt ind og livskvaliteten forbedres markant,” siger Ann Leistiko
Det kan redde dit liv
KOL er den enkeltsygdom flest dør af i Danmark, og der er aldrig registreret flere dødsfald fra sygdommen end nu. Således viser Lungeforeningens seneste analyse, at 3.835 danskere mistede livet til sygdommen i 2023 – det svar til, at 10 danskere mister livet til KOL hver eneste dag. Men sådan behøver det ikke at være, hvis flere følger rådet om at reagere, hvis man oplever symptomer. Testen er en såkaldt spirometer-test, hvor man skal puste ind i et apparat et par gange, og så får man et resultat, der viser, om der er nedsat lungefunktion. Er funktionen for lav, kan det indikere, at der er tegn på KOL. Men selvom lungedagen er overstået, kan man sagtens blive testet alligevel. Spirometer-testen kan nemlig laves hos egen praktiserende læge.
“Mit budskab er klart: Kend de tre tegn på KOL og reager på dem. En test hos egen læge er gratis, hurtig og smertefri. Til gengæld kan det gøre en afgørende forskel og potentielt redde liv, hvis man reagerer i tide.” siger Ann Leistiko
Ifølge den seneste opgørelse er der godt 160.000 danskere med KOL. Men det vurderes, at der er endnu flere, der har sygdommen. Således viser lungeforeningens beregninger, at der statistisk set er 240.725 personer, der burde være i behandling, men ikke er kommet det endnu, fordi de ikke har fået diagnosen.
Forventede antal uopdagede personer med KOL:
Region Hovedstaden: 61.891
Region Sjælland: 41.185
Region Syddanmark: 57.131
Region Midtjylland: 52.445
Region Nordjylland: 28.074
De tre tegn på KOL:
- Åndenød: Du bliver let forpustet, når du anstrenger dig, går på trapper eller klarer små gøremål i hjemmet.
- Hvæsende vejrtrækning: Det piber, når du trækker vejret.
- Hoste og opspyt: Du hoster ofte og spytter slim op.
En undersøgelse Lungeforeningen har fået gennemført viser, at 2 ud af 3 af de danskere, der har symptomer på lungesygdomme, ikke reagerer på dem. De går ikke til lægen og undskylder symptomer med, at de er blevet ældre eller er kommet i dårlig form. Det skyldes givetvis, måden KOL udvikler sig på. Det sker nemlig gradvist over mange år. Det sker langsomt, så man skal allerhelst reagere mens symptomerne er i det små. Og altså inden det bliver rigtig alvorligt.
Symptomerne er, at du lettere bliver forpustet eller får langvarig hoste, at du får en mere pibende eller hvæsende vejrtrækning, eller får gentagne lungeinfektioner fx lungebetændelse.
Kontakt
For oplysninger om resultaterne fra Lungedagen, interview med Lungeforeningens direktør eller for hjælp til at finde cases kan du kontakte Anders Riisgaard, presse- og kommunikationschef i Lungeforeningen, tlf. 60 82 87 07, ar@lunge.dk
Du kan hurtigt lave en hurtig test af, om du har symptomer på lungesygdom på kampagnens hjemmeside: https://lunge.dk/tretegn. Her kan du også se, hvor du ellers kan få målt din lungefunktion den 19. november.
Fakta om KOL
KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og lungevævet bliver nedbrudt efterhånden, som sygdommen forværres.
Både mænd og kvinder rammes af KOL. I Danmark anslås det at ca. 400.000 har KOL, men mere end halvdelen ved det ikke. KOL er den enkeltsygdom der er årsag til flest dødsfald i Danmark, og i gennemsnit dør 10 mennesker på grund af KOL hver dag. I 2023 slog sygdommen rekord med 3.835 dødsfald i Danmark. Der er aldrig registreret flere, og tallet er steget med næsten 30 procent de seneste 20 år.
KOL kan ikke helbredes, når man først har sygdommen. Men man kan mindske mange af sygdommens symptomer og generende følger ved at holde op med at ryge, være fysisk aktiv og tage inhalationsmedicin. Jo før man opdager KOL og bremser faldet i lungefunktion, jo bedre. Tabt lungefunktion kan nemlig ikke genvindes.
På www.sundhed.dk kan man finde generelle informationer om sygdommen, dens symptomer, behandlingsformer og forebyggelse.
Fakta om lungesygdomme
Omkring 700.000 danskere lever med en lungesygdom i Danmark, men alt for mange ved det ikke. De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL.
Der findes også en lang række mere sjældne lungesygdomme som lungefibrose, Alfa-1 antitrypsin mangel og bronkiektasier. Udfordringen ved kroniske lungesygdomme er, at symptomerne kan virke harmløse eller bortforklares med dårlig form eller alder.
Få mere viden om lungesygdomme på www.lunge.dk og www.sundhed.dk.
Kontakter
Anders RiisgaardPresse- og kommunikationschefPresse- og kommunikation
Tlf:60828707ar@lunge.dkLungeforeningen
Lungeforeningen kæmper for et samfund, hvor flere har sunde lunger for livet.
Mere end 700.000 børn og voksne er syge i lungerne
- Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år
- Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL
- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne i den vestlige verden, og i Danmark har ca. 300.000 astma, heraf 150.000 børn
Det skal vi for alt i verden ændre.
Vi arbejder for færre lungesyge i befolkningen og et bedre liv for mennesker med en lungesygdom tæt inde på livet
Følg pressemeddelelser fra Lungeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lungeforeningen
Rekordmange dødsfald med KOL – nu kører bus rundt til arbejdspladser for at finde de ramte i tide17.11.2025 13:52:41 CET | Pressemeddelelse
Næsten en kvart million danskere anslås at leve med uopdaget KOL, og rekordmange dør af sygdommen. Derfor kører PensionDanmark i samarbejde med Lungeforeningen ud med mobile lungetjek på arbejdspladser i anledning af Lungedag d. 19. november. For det er vigtigt at reagere i tide.
Stort set alle landets kommuner har sat en stopper for velkendt dræber i arbejdstiden – men 11 af dem hænger stadig i bremsen12.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rygning er dybt skadeligt for både den enkelte og for samfundet, og derfor har 87 kommuner i hele landet valgt at forbyde rygning i arbejdstiden. Men nogle få kommuner har endnu ikke sat en endelig stopper for røgen. Blandt andet må medarbejdere i Københavns og Frederiksberg Kommuner fortsat ryge i arbejdstiden.
Danmarks mest dødelige sygdom slår rekord9.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse: Flere end nogensinde dør af KOL – 3.835 dødsfald på ét år
Lungeforeningen opruster i kampen for sunde lunger og et bedre liv med lungesygdom15.8.2025 14:09:38 CEST | Pressemeddelelse
Over 700.000 danske børn og voksne lever med lungesygdom og KOL er den sygdom, der hvert år koster flest danskere livet. Danmark har Europarekord i KOL-dødsfald, og astma er den mest udbredte kroniske sygdom blandt børn. Så der er stort behov for at sætte endnu mere fokus på lungesygdom.
Unges nikotinforbrug bekymrer Lungeforeningen26.2.2025 09:21:45 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har i dag offentliggjort en ny rapport for danskernes rygevaner som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten viser, at det heldigvis går den rigtige vej med danskernes tobaksrygning, men udviklingen i de unges tobaks- og nikotinforbrug bekymrer Lungeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum