Gladsaxes brug af AI giver mere tid til nærvær med borgeren
18.12.2025 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Socialrådgivere og visitatorer i Gladsaxe har taget en ny AI-løsning i brug til at skrive referater og notater, når de møder borgerne. Det letter medarbejderne fra skrivearbejdet og giver mere tid til nærvær med borgerne.

Gladsaxe Kommune er i fuld gang med at implementere den AI-baserede løsning RoboRef, der automatisk transskriberer møder og genererer referater og notater. Løsningen har allerede vist sit potentiale i både Familieafdelingen og i flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor socialrådgivere og visitatorer oplever, at den nye teknologi giver mere tid til nærvær med borgerne.
Medarbejderne oplever, at løsningen gør det lettere at overholde notatpligten og skabe fyldestgørende referater samtidig med, at de kan være mere til stede i samtalerne.
- Når jeg bruger AI-løsningen Roboref under et visitationsbesøg, føler jeg mig mere til stede sammen med borgeren. Løsningen hjælper mig med at få det hele med. Samtidig sparer jeg tid på dokumentation, da løsningen automatisk genererer et referat fra visitationsbesøget, som jeg efterfølgende redigerer. Det giver både bedre dokumentation og en bedre dialog med borgerne, fortæller Bethel Wandt Makumbu, visitator i Social- og Sundhedsforvaltningen.
Medarbejderne skal fortsat kvalitetssikre resultatet
Det nye digitale redskab frigiver tid fra skrivearbejdet til kerneopgaven. Samtidig sikrer løsningen mere ensartede og præcise referater, som styrker kvaliteten i sagsbehandlingen.
Men AI-løsningen fungerer kun som et hjælpeværktøj. Medarbejderen har fortsat ansvar for at gennemlæse, færdiggøre og godkende referatet. Løsningen understøtter dermed den faglige opgave og bidrager til højere kvalitet.
- I Gladsaxe arbejder vi målrettet med at bruge teknologi ansvarligt og meningsfuldt, som en støtte til fagligheden. Implementeringen af AI-løsningen RoboRef er et vigtigt skridt på vejen mod en mere moderne, effektiv og menneskelig offentlig sektor, hvor digitalisering skaber værdi uden at gå på kompromis med kvalitet eller nærvær, siger digitaliseringschef Rune Gråbæk.
I starten af det nye år udbredes løsningen til flere afdelinger i de øvrige forvaltninger i Gladsaxe.
Fakta om RoboRef
- RoboRef er udviklet i et EU-finansieret projekt gennem Digital Lead i samarbejde med en række kommuner og Droids Agency.
- Teknologien bygger på tale-til-tekst og generativ AI og er tilpasset kommunale behov til møder med borgere og interne faglige samtaler.
Kontakter
Digitaliseringschef Rune Gråbæk, telefon: 2421 4003
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum