Juletravlt ved ladestanderne: Sådan bliver turen bedre med god ladeskik
18.12.2025 06:50:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Det er blevet nemt at lade elbilen over hele landet, men juledagene byder på ekstra travlhed ved ladestanderen. Læs her, hvordan både du og dine medbilister kommer godt til juledestinationen. Små justeringer gør en stor forskel.

Det er tid til at finde dit bedste julehumør frem og bruge et øjeblik på at planlægge turen, for nu skal de mange elbiler ud i juletrafikken.
Selvom det sjældent er bøvlet at få ladet bilen på farten i Danmark, hvor der nu står tusindvis af ladestandere, er antallet af elbiler også steget markant. Derfor kan enkelte dage om året stadig byde på ekstraordinær aktivitet på vejene og ved ladestanderne.
Det kræver ekstra tålmodighed, høflighed og for elbilisterne det, man kalder god ladeskik. Det er kort fortalt, at elbilister hjælper hinanden bedst muligt til at få en hurtig og behagelig ladeoplevelse - især når der er travlt.
”Med over 500.000 elbiler på vejene kan der især ved visse trafikknudepunkter opstå nogle udfordringer med ventetid, plads og trængsel. Det skal både de rutinerede og helt nye elbilister navigere i, men heldigvis er det relativt simpelt at få en god ladeoplevelse – også når der er travlt,” siger Jens Bomholt, der er kommunikationschef i OK.
Nødvendigt med god ladeskik
I langt de fleste tilfælde går det rigtig godt ved ladestanderne, men med så mange nye og rutinerede elbilister, kan det godt glippe – særligt på travle dage.
OK’s data fra tidligere år viser, at der formentlig bliver ekstra trængsel 23. december og 26. december. Også d. 20.-22. december forventes en del aktivitet. Det er især i tidsrummet 11-18, mange elbilister oplader bilen – og det foregår især ved ladestanderne langs motorvejen og de mest trafikerede hovedveje og landeveje.
Her kommer fem gode råd, der gør ladeoplevelsen bedre for både dig og dine medbilister.
- Flyt bilen, så snart du er færdig med at lade
Når bilen er færdig med at lade, er det god ladeskik at flytte den hurtigst muligt, for det reducerer ventetiden for alle. Selvom det kan være fristende at drikke sin kaffe færdig i ro og mag, tjekke nyheder eller få styr på GPS’en, så gør en hurtig flytning en mærkbar forskel – både når det gælder tempo og humør.
- Lad kun dét, der er nødvendigt
Det er dejligt at lade bilen godt op, så du kan køre masser af kilometer, men hvis der er travlt ved ladestanderen, er det ikke sikkert, du behøver at lade bilen helt op. Selvfølgelig skal du have nok strøm til at komme godt afsted, men opladningen kan evt. fortsætte et lidt mere roligt sted eller dagen efter.
- Vær klar, når det er din tur
Når du har trillet bilen på plads ved ladestanderen, skaber du juleglæde hos alle ved hurtigt at sætte din opladning i gang – og derefter kan du brainstorme på mandelgave eller tjekke tilbudsavisen.
Det føles som småting, men ved travlhed kan bare 2-3 minutters ekstra pause pr. bil samlet set give lang kø for dem bagved. Kræver ladestanderen en særlig app, kan du hente den, mens du venter.
- Lav en god parkering
En enkel og præcis parkering gør det lettere for både dig og andre at komme til. Hvis nogen holder skævt eller på anden vis uhensigtsmæssigt, kan det hurtigt skabe udfordringer og unødig ventetid.
- Dialog og høflighed løser mange problemer
De fleste af os har prøvet at blive frustrerede som bilister, og det kan ske for selv den bedste – ikke mindst når der er lidt travlt, og børnene kræver at høre Søren Banjomus for 32. gang på turen. Men uanset situationen kommer der sjældent noget godt ud af at lade temperamentet løbe af med dig.
Et smil, et venligt nik og masser af tålmodighed løser mange situationer, også selvom nogen måske har glemt at flytte bilen, bøvler med sin app eller har parkeret lidt skævt. Så find overskuddet frem, for ofte er der mere tale om misforståelser end dårlig vilje. En kort, venlig bemærkning kan fjerne meget af julehektikken.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.800 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum