Ny CEPOS-analyse: Top-topskat gør det markant dyrere at ansætte danske topchefer og specialister
5.1.2026 07:53:27 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Virksomheder får langt højere omkostninger ved at ansætte højtlønnede danskere end udlændinge på forskerskatteordningen, efter at top-topskatten er trådt i kraft ved årsskiftet, viser ny analyse fra CEPOS

Ifølge CEPOS vil den nye top-topskat få alvorlige konsekvenser for danske virksomheders mulighed for at tiltrække og fastholde de dygtigste ledere og specialister.
"Top-topskatten er dybt skadelig. Den rammer danske specialister og direktører og stiller højtlønnede danskere markant dårligere end udlændinge. Det øger risikoen for talentflugt og svækker dansk erhvervsliv," siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.
Efter at top-topskatten er trådt i kraft den 1. januar, bliver det væsentligt dyrere for virksomheder at ansætte en højtlønnet dansk CEO eller specialist end en tilsvarende udlænding på forskerskatteordningen. Det viser nye beregninger fra CEPOS.
Top-topskatten indføres med en sats på 5 pct. på indkomster over 2,6 mio. kr. efter AM-bidrag og hæver den øverste marginalskat fra 55,9 pct. til 60,5 pct.
CEPOS har beregnet, hvad det koster at give en højtkvalificeret medarbejder en løn efter skat på 6,2 mio. kr. Hvis medarbejderen ansættes på almindelige vilkår, koster det virksomheden ca. 13 mio. kr. i likviditet. På forskerskatteordningen er omkostningen ca. 7,3 mio. kr.
"I sidste ende er det lønnen efter skat, der er afgørende. Top-topskatten rammer mennesker, som er internationalt mobile, og som relativt let kan finde job i andre lande med højere løn efter skat. Det tvinger virksomhederne til enten at hæve lønnen eller ansætte mindre kvalificeret arbejdskraft," siger Niklas Praefke.
Ifølge CEPOS giver top-topskatten kun et begrænset provenu. Skatteministeriet vurderer, at skatten vil indbringe 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
"Det giver meget få penge i statskassen. Med et råderum på over 80 mia. kr. er top-topskatten økonomisk meningsløs og mere drevet af misundelse end af sund økonomisk fornuft," siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.
Niklas Praefke kan kontaktes på 24 28 24 52 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Niklas PraefkeSeniorøkonomCEPOS
Tlf:24 28 24 52niklas@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her10.8.2026 11:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum