3F, DI og Byggeriets Uddannelser lancerer ny indsats for trivsel og trygge lærepladser
17.12.2025 12:09:45 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal forebygge grænseoverskridende adfærd overfor lærlinge.
3F, DI og Byggeriets Uddannelser igangsætter nu en omfattende indsats, der skal styrke trivslen, skabe flere bedre lærepladser og sikre, at de voksne omkring lærlingen – mestre, svende, faglige udvalg, skoler og organisationer – bliver klædt bedre på til at tage det ansvar, der er deres.
- Når en lærling oplever grænseoverskridende adfærd, er det aldrig den unges ansvar. Det er de voksnes. Nu igangsætter vi en lang række helt konkrete indsatser, der i endnu højere grad sikrer, at lærlinge bliver mødt ordentligt, trygt og professionelt, siger Signe Philip, vicedirektør i DI.
Hos 3F Byggegruppen uddyber Claus von Elling:
- Historierne er alvorlige, og de lærlinge, der står frem, som vi bl.a. har set i DR’s dokumentarserie Bare en Lortelærling, fortjener både respekt og taknemmelighed. De sætter ord på oplevelser, ingen ung i vores fag skal stå alene med, siger Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen.
Indsatserne i programmet Trivsel og bedre lærepladser adresserer de oplevelser, mange lærlinge har delt i DR-dokumentaren ”Bare en lortelærling”. Derfor skal det nu være lettere for lærlinge at søge hjælp, samtidig med at virksomheder, faglige udvalg og skoler bliver bedre rustet til at tage ansvar for et trygt og professionelt oplæringsmiljø.
- For mange lærlinge har oplevet grænseoverskridende adfærd, som de aldrig burde have stået alene med. Det ansvar ligger hos os – hos mestre og svende, hos skolerne og hos organisationerne. Nu tager vi et markant skridt for at sikre, at lærlinge bliver set, hørt og hjulpet, når noget går galt. Vores ambition er, at ingen lærling nogensinde skal være i tvivl om, hvor de kan række ud efter hjælp, siger Claus von Elling.
- Virksomhederne spiller en helt afgørende rolle i lærlingenes trivsel. Det er vores ansvar at skabe trygge rammer, ordentlige miljøer og god oplæring hver eneste dag. Med de nye initiativer får virksomhederne bedre værktøjer og mere viden til at skabe lærepladser, hvor alle unge kan trives og udvikle sig, siger Signe Philip.
Centrale indsatser i programmet Trivsel og bedre lærepladser
- Ny animationsfilm til lærlinge: giver klar besked om, hvor lærlingene kan få hjælp, hvis noget går galt – og understreger at ingen lærling skal stå alene.
- Ny funktion “Lærlingelinjen” i logbogen: en kontaktknap, der giver lærlingen kontakt til en uvildig rådgiver inden for 24 timer.
- Kodeks for behandling af tvistighedsager om mistrivsel: hjælper lokale uddannelsesudvalg med at håndtere sager om mistrivsel professionelt og ensartet.
- Styrket logbog: nye dialogspørgsmål om trivsel og et oplæringsmål om psykisk arbejdsmiljø, så lærling og mester får en reel snak om hverdagen.
- Manual til godkendelse af virksomheder: skærpede kriterier for at sikre, at virksomheder kan tilbyde et trygt og ordentligt læringsmiljø.
- Kompetenceudvikling af de lokale uddannelsesudvalg: nye redskaber til at vurdere virksomheder, der skal godkendes, og styrkede kompetencer til at håndtere behandlingen af tvistighedssager om kritisable oplæringsforhold.
- Nye oplæringskurser for mestre og svende: udviklet i AMU-regi og designet til at give de voksne omkring lærlingene bedre kompetencer i oplæring og ansvar.
- Undervisningsmateriale om at sige fra: en ny overgangskompetence i uddannelserne og et undervisningsforløb på alle grundforløb, der giver lærlinge viden og mod til at reagere, når grænser overskrides.
- Mikromålinger om trivsel: I 2026 igangsættes et projekt, hvor formålet er at blive klogere på lærlingenes trivsel i oplæringen og på den baggrund iværksætte handlinger, som forhindrer mistrivsel og frafald. Målingerne vil også give viden om, hvordan lærlingene oplever oplæringen i virksomhederne og derfor mulighed for efterfølgende at arbejde med både det faglige niveau i oplæringen men også med tiltag til at øge trivslen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås på DI's pressetelefon 3377 4500.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
DI: Arbejdsgivere skal være opmærksomme på "larven fra helvede"7.7.2026 10:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med udendørs arbejde bør kende myndighedernes anbefalinger til værn mod hud- og luftvejsgener, hvis de arbejder i nærheden af "larven fra helvede", lyder det fra arbejdsmiljøekspert i Dansk Industri.
Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve
DI: Akutplan for elnettet er nødvendig, men ingen langsigtet løsning29.6.2026 11:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Det er nødvendigt at prioritere adgangen til elforsyningsnettet bedre her og nu, men det kræver også en plan for en hurtigere udbygning af elnettet, lyder det fra Dansk Industri
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum