EU dropper kvotekrav for ellastbiler
EU-Kommissionen har netop præsenteret sin nye bilpakke, og det står klart, at lastbiler bliver undtaget fra de planlagte kvotekrav for nul-emissionskøretøjer. Det betyder, at danske vognmænd ikke bliver tvunget til at have et bestemt antal ellastbiler i deres flåde.

Dansk og europæisk pres har virket
Beslutningen kommer efter et stærkt pres fra DTL – Danske Vognmænd, Nordic Logistics Association (NLA) og den internationale organisation IRU. I efteråret kørte organisationerne en kampagne i hele EU med underskriftsindsamling og dialog med nøgleministre. Deltagelsen var stor, og de danske vognmænd stod for en betydelig del af underskrifterne.
”Vi støtter klimamålene, men omstillingen skal ske på realistiske vilkår – ikke gennem tvang og planøkonomi,” siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard. Han understreger, at investeringer skal følge kundernes behov og understøttes af ordentlig ladeinfrastruktur og økonomiske incitamenter.
Bekymring for varebiler
Mens lastbiler slipper for kvotekrav, vil varebiler efter forslaget blive omfattet af bindende nationale mål. Det kan i praksis betyde, at danske varebilsvognmænd bliver tvunget til at købe et vist antal elbiler. ”Varebilerne er kommet i den sorte gryde, og vi er ikke færdige med at kæmpe imod,” siger Erik Østergaard.
DTL vil fortsat arbejde for en grøn omstilling baseret på markedsvilkår og realistiske løsninger – ikke tvang.
Nøgleord
Kontakter
Erik ØstergaardAdm. direktørDTL - Danske Vognmænd
Tlf:40151225eoe@dtl.euMorten LindboPressechefErhvervspolitisk afd.
Tlf:21 20 14 00Tlf:21 20 14 00mol@dtl.euBilleder

DTL - Danske Vognmænd
DTL - Danske Vognmænd er en brancheorganisation for det danske godstransporterhverv på vej. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Vognmændene tilbyder ”Lastbilmatik” til udskolingen22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DTL – Danske Vognmænd har i samarbejde med kommercielle partnere og fagbevægelsen lanceret det nye undervisningsprojekt Lastbilmatik, der skal styrke trafiksikkerheden blandt unge.
DTL: Vejafgiften er en skandale15.9.2025 06:00:35 CEST | Pressemeddelelse
Transportministeren skal rydde op i forholdene omkring vejgiften for lastbiler, mener DTL-Danske Vognmænd
Vognmændene skal have ny formand12.2.2025 14:02:04 CET | Pressemeddelelse
Formand for DTL – Danske Vognmænd og næstformand i DTL’s arbejdsgiverforening, Martin Danielsen, forlader til maj på organisationernes generalforsamling sine poster og genopstiller heller ikke til bestyrelserne. Dermed skal DTL’s kommende bestyrelse finde en ny formand, der kan bringe DTL videre efter 11 succesfyldte år med den fynske vognmand ved roret.
Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd20.6.2024 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringens sænkning af skatteprocenten for virksomheder, der går i arv, er en god måde at få gang i generationsskifte i tide i vognmandsbranchen. Det mener DTL – Danske Vognmænd, der også er glade for, at virksomhedsejerne fremover får krav på selv at værdisætte deres virksomhed
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum