
Ny måling: Fra sukat til stemmesedler – stort og småt påvirker danskernes julestemning
Danskernes julestemning påvirkes af både de store begivenheder og de små traditioner – fra kommunalvalg til diskussionen om sukat i brunkager. Det viser en ny måling fra markedsanalysebureauet Opinion DK.

Siden uge 45 har Opinion DK hver uge spurgt 200 repræsentativt udvalgte danskere, om de har været i julestemning inden for det seneste døgn. Andelen, der svarede ja, er steget fra 21 procent i uge 45 til 52 procent i uge 50. I uge 47 faldt andelen til fra 39 til 32 procent – netop i dagene, hvor danskerne gik til kommunalvalg.
“Vores måling viser tydeligt, at politik og jul ikke går hånd i hånd,” siger Katrine Bruun Nielsen, partner og kvantitativ leder hos Opinion DK.
Mænd 60+ kæmper mest med juleglæden
Mens mange danskere allerede er i julehumør, halter mænd over 60 år efter. I uge 49 havde kun 20 procent i gruppen været i julestemning inden for det seneste døgn – mod 60 procent af resten af befolkningen.
Julestemningen følger livets faser
Målingen viser også, at livsfasen spiller en rolle for, hvordan vi oplever julen. Hos bedsteforældrene er der julefred over hele linjen, mens børnefamilierne kæmper mod nissedøre, pakkekalendere og julestress. Midt i det hele står de midaldrende, hvor julefreden oftest trues af en småsur partner.
Sukat splitter danskerne
Et af målingens mere pudsige fund handler om julebag. To ud af tre danskere har en klar holdning til, om der skal sukat i brunkagerne. Selv små traditioner vækker stærke følelser, når julen nærmer sig.
Julestemning findes faktisk i hjernen
Julestemning er ikke kun en følelse. Allerede i 2015 påviste forskere fra Rigshospitalet, at man fysisk kan måle julestemning hos indfødte danskere, når de udsættes for julemotiver – et fund, de med et glimt i øjet kaldte et “videnskabeligt bevis på julestemningen”.
“Julen er en vigtig del af det at være dansker. Den varme og glæde, der spreder sig i december, er værd at holde fast i – og det er derfor, vi måler julestemningen. For tænk, hvis den en dag forsvandt,” siger Katrine Bruun Nielsen.
Om målingen
Målingen er gennemført af Opinion DK, et dansk markedsanalysebureau med rod i Norge. Undersøgelsen bygger på ugentlige svar fra 200 repræsentativt udvalgte danskere og undersøger, hvad der styrker og svækker julestemningen.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Bruun NielsenPartner and Head of Quantitative ResearchOpinion Danmark A/S
Tlf:+45 27836630katrine.nielsen@opinion.dkLinks
Opinion DK Markedsanalysebureau
Opinion DK er et dansk markedsanalysebureau, der udspringer af Norges største analysefirma. Vi leverer handlingsorienterede indsigter igennem kvantitative og kvalitative undersøgelser.

Følg pressemeddelelser fra Opinion DK A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.