Udvalg investerer i overvågning for at øge trygheden i Nykøbing bymidte
17.12.2025 11:13:59 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Teknik, Klima og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune har netop godkendt en stor investering i overvågning i bymidten i Nykøbing. Det sker efter at både kommunen og erhvervs- & cityforeningen Vores Nykøbing oplever en stigende tendens til hærværk og tyveri.

Teknik, Klima og Miljøudvalget har netop besluttet at investere 500.000 kroner i øget overvågning i bymidten i Nykøbing F. Erhvervs- & Cityforeningen Vores Nykøbing bakker op om initiativet, som skal forebygge hærværk og øge trygheden for borgere, handlende og erhvervsdrivende.
Investeringen skal bruges til at opsætte overvågningskameraer i handelsgaderne, på Torvet og ved Banegården.
"Vi ser desværre en stigende tendens til både hærværk og tyveri i bymidten. Det koster butikkerne mange penge, og samtidig stiger vores egne udgifter til at reparere byens udsmykninger. Det er ærgerligt, når vi pynter byen op til Halloween og jul, og det ikke får lov at stå i fred. Derfor håber vi, at det vil gøre en stor forskel at få opsat overvågning. Vi forventer, at det ikke alene vil forebygge en del hærværk, men også skabe større tryghed i bymidten," siger André Andersen, erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing.
Stigende udgifter til reparationer
Kommunen oplever en markant stigning i udgifter til reparationer som følge af hærværk. Alene i år forventes udgifterne at overstige 600.000 kroner.
"Den stigende forekomst af hærværk presser vores driftsbudget. Samtidig er det til stor gene for byens besøgende, når vi må lukke toiletter i længere perioder for at reparere dem igen og igen. Derfor handler vi nu, så vi ikke ender med endnu større udgifter fremover," siger Jesper Blomberg, formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget.
For at forebygge hærværk har kommunen allerede tidligere i år indført nye åbningstider på de offentlige toiletter i bymidten. De følger nu butikkernes åbningstider, med mulighed for justering ved større events.
"Det ærgrer os, at det er nødvendigt at indskrænke åbningstiderne – for vi vil allerhelst kunne tilbyde god service hele tiden. Desværre er det nogle få, der ødelægger det for mange. Vi ser dog allerede en positiv effekt, da meget hærværk typisk sker om aftenen og natten. Når vi nu også får overvågning op, forventer vi, at det vil gøre en markant forskel – så vi året rundt kan sikre, at byens gæster har adgang til velfungerende toiletter i butikkernes åbningstid," siger Jesper Blomberg.
Overvågningen i bymidten etableres hurtigst muligt.
Kontakter
André AndersenErhvervs- og citychefVores Nykøbing
Tlf:40184873aa@voresnykobing.dkJesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Kunstprojekt for børn og forældre i vinterferien: Vasen som krop27.1.2026 14:20:43 CET | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket i Nykøbing F inviterer indenfor i vinterferien, hvor børn og voksne kan hjæpe til med et spændende kustprojekt sammen med billedkunstneren Emil Krog
Vil du blive klogere på kunstig intelligens (AI)27.1.2026 14:02:16 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til et foredrag, hvor du kan lære meget mere om kunstig intelligens, når forfatter og forsker Anders Søgaard kigger forbi.
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til bogcaféer20.1.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Elsker du at læse? Ønsker du nye læseanbefalinger?
Giv børnene flere gode læseoplevelser14.1.2026 11:24:24 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne give børnene flere gode læseoplevelser? Eller trænger du selv til ny inspiration til børne- og ungdomsbøger?
Kan du lide at læse og vil du gerne være med i et fællesskab om læsning?14.1.2026 10:24:40 CET | Pressemeddelelse
Hvis du kan sige ja til ovenstående, så kan du melde dig til et gratis guidet fælleslæsningshold, som styres af Guldborgsund-bibliotekernes frivillige læseguide, Connie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum