DMI bidrager til ny europæisk månemission: Skal forbedre både månelandinger og klimaforskning
Danmark er med i den nye europæisk månemission Máni, der skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljeringsgrad. DMI’s klimaforsker Peter Thejll bruger månens refleksion som input til klimamodeller.

I dag har ESA netop godkendt månemissionen Máni, hvor en satellit i 2029 skal sendes ud i omløb om månen for at kortlægge månens overflade. Den viden skal støtte fremtidige månelandinger og kan også bruges som input til klimamodeller.
DMI spiller en central rolle, fordi missionen også skal udnytte det såkaldte Earthshine – det lys, Jorden reflekterer mod Månen. Målingerne kan give forskerne ny viden om Jordens skydække og refleksionsevne (også kaldet albedo), og dermed være med til at udvikle klimamodeller.
- Máni giver os mulighed for at se Jorden gennem Månen. At se Jorden ude fra rummet er en unik måde at forstå ændringer i klimaet på, siger seniorforsker Peter Thejll fra DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Den danske virksomhed Space Inventor bygger satellitten, mens DMI bidrager med mere end 12 års forskning i Earthshine og et omfattende billedarkiv fra både jordbaserede teleskoper og den Internationale Rumstation.
“Máni-missionen markerer et historisk øjeblik for dansk rumfart. Det er den største satellit, der nogensinde er udviklet og bygget herhjemme, en opgave der vil strække sig over de kommende tre år. Det er et projekt, der ikke blot cementerer Danmarks position i europæisk rumsamarbejde under ESA, men også sikrer vækst og gavner hele den nationale rumindustri. Samtidig muliggør vi verdensklasse forskning i kredsløb om Månen.” Peter Davidsen, Chief Technology Officer ved Space Inventor A/S
Missionen ledes af ledes af Københavns Universitet, og flere danske universiteter samt danske og internationale industripartnere, deltager. Máni skal også producere detaljerede 3D-kort over Månens poler, hvor man forventer at finde is – vigtige områder for fremtidige månemissioner og eventuelle bemandede ekspeditioner.
Projektet, der i øvrigt er opkaldt Máni efter månen i nordisk mytologi, er blevet muliggjort af øget dansk støtte til ESA på ministerkonference CM25, hvor 29 lande og 17 ministre deltog.
FAKTA - Earthshine og klima
- Earthshine (jordskin) er det sollys, Jorden reflekterer ud i rummet, og som rammer Månen.
- Målinger af jordskin giver viden om skydække, aerosoler, albedo og variationer i Jordens energibalance – alle vigtige for at forbedre klimafremskrivninger.
DMI bidrager med:
- Over 12 års systematisk Earthshine-forskning.
- En stor database af månebilleder taget fra Jorden samt mere end 5000 ISS-billeder taget af Andreas Mogensen.
- Analysekompetencer fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF), DMI.
- DMI er missionens centrale partner for Earthshine - og klimaaspekterne og leverer det datagrundlag og den ekspertise, der forbinder Månens observationer med klimaindsigter på Jorden.
Læs mere om projekt Jordskin: https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Bruger_upload/PopArt/Kig_paa_Maanen_og_forstaa_jordens_klima.pdf
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmark, Sverige og Norge har trukket lod om stormnavne17.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bjørn, Tonje og Gunilla er nogle af de kommende navne, som vil blive taget i brug, når ekstremt vejr rammer Danmark, Norge eller Sverige. De tre nordiske lande har vedtaget en fælles stormliste, som træder i kraft den 1. januar 2026.
Fremtidens jul er våd og sjældent hvid16.12.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Mængden af sne og frost i Danmark falder markant frem mod slutningen af århundredet. Til gengæld stiger nedbørsmængderne om vinteren. Nye tal i Klimaatlas fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI tyder på en gradvist mere grå og våd jul.
DMI åbner ny vejr-tidsmaskine til brug for grønne forretninger og klimatilpasning15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan ramte skybruddene i 2011 de forskellige københavnske kvarterer? Hvor kraftigt blæste det under december-orkanen i 1999 – ikke bare langs kysterne, men også inde i landet? Hvordan har vind og regn varieret lokalt gennem tre årtier? Og hvor lå de stabile vindressourcer egentlig i de stille perioder efteråret 2023?
2025: Endnu et varmt år12.12.2025 10:08:11 CET | Pressemeddelelse
2025 skriver sig ind i top 10 over varmeste år. I år ender middeltemperaturen i Danmark som den fjerde varmeste siden 1874. Det er ikke en overraskelse, men nærmere et lærebogseksempel på, hvordan de menneskeskabte klimaforandringer gradvist bliver tydelige – også i Danmark.
AI-vejrmodeller skal overholde Newton’s love4.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
DMI-forsker Martin Lyskjær Frølund har netop fået midler fra Danmarks Frie Forskningsfond til at lave et ph.d.-projekt, der skal udvikle AI-modeller, som overholder de fysiske naturloves spilleregler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum