DMI bidrager til ny europæisk månemission: Skal forbedre både månelandinger og klimaforskning
17.12.2025 07:37:19 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Danmark er med i den nye europæisk månemission Máni, der skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljeringsgrad. DMI’s klimaforsker Peter Thejll bruger månens refleksion som input til klimamodeller.

I dag har ESA netop godkendt månemissionen Máni, hvor en satellit i 2029 skal sendes ud i omløb om månen for at kortlægge månens overflade. Den viden skal støtte fremtidige månelandinger og kan også bruges som input til klimamodeller.
DMI spiller en central rolle, fordi missionen også skal udnytte det såkaldte Earthshine – det lys, Jorden reflekterer mod Månen. Målingerne kan give forskerne ny viden om Jordens skydække og refleksionsevne (også kaldet albedo), og dermed være med til at udvikle klimamodeller.
- Máni giver os mulighed for at se Jorden gennem Månen. At se Jorden ude fra rummet er en unik måde at forstå ændringer i klimaet på, siger seniorforsker Peter Thejll fra DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Den danske virksomhed Space Inventor bygger satellitten, mens DMI bidrager med mere end 12 års forskning i Earthshine og et omfattende billedarkiv fra både jordbaserede teleskoper og den Internationale Rumstation.
“Máni-missionen markerer et historisk øjeblik for dansk rumfart. Det er den største satellit, der nogensinde er udviklet og bygget herhjemme, en opgave der vil strække sig over de kommende tre år. Det er et projekt, der ikke blot cementerer Danmarks position i europæisk rumsamarbejde under ESA, men også sikrer vækst og gavner hele den nationale rumindustri. Samtidig muliggør vi verdensklasse forskning i kredsløb om Månen.” Peter Davidsen, Chief Technology Officer ved Space Inventor A/S
Missionen ledes af ledes af Københavns Universitet, og flere danske universiteter samt danske og internationale industripartnere, deltager. Máni skal også producere detaljerede 3D-kort over Månens poler, hvor man forventer at finde is – vigtige områder for fremtidige månemissioner og eventuelle bemandede ekspeditioner.
Projektet, der i øvrigt er opkaldt Máni efter månen i nordisk mytologi, er blevet muliggjort af øget dansk støtte til ESA på ministerkonference CM25, hvor 29 lande og 17 ministre deltog.
FAKTA - Earthshine og klima
- Earthshine (jordskin) er det sollys, Jorden reflekterer ud i rummet, og som rammer Månen.
- Målinger af jordskin giver viden om skydække, aerosoler, albedo og variationer i Jordens energibalance – alle vigtige for at forbedre klimafremskrivninger.
DMI bidrager med:
- Over 12 års systematisk Earthshine-forskning.
- En stor database af månebilleder taget fra Jorden samt mere end 5000 ISS-billeder taget af Andreas Mogensen.
- Analysekompetencer fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF), DMI.
- DMI er missionens centrale partner for Earthshine - og klimaaspekterne og leverer det datagrundlag og den ekspertise, der forbinder Månens observationer med klimaindsigter på Jorden.
Læs mere om projekt Jordskin: https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Bruger_upload/PopArt/Kig_paa_Maanen_og_forstaa_jordens_klima.pdf
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Rekordvarmt hav og knastørt Vesteuropa satte præg på juli 202610.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Havoverfladen på tværs af næsten hele kloden uden for polarområderne har aldrig været varmere i en juli måned. Samtidig afsluttede Vesteuropa sin varmeste juni-juli-periode nogensinde med hedebølger, tørke og omfattende naturbrande
Juni 2026 blev den varmeste juni nogensinde målt i Vesteuropa og den næstvarmeste juni globalt9.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) blev juni den varmeste nogensinde målt i Vesteuropa, mens juni globalt blev den næstvarmeste i målehistorien. De ekstreme havtemperaturer er i høj grad med til at løfte temperaturerne.
DMI vil i lommen på grønlænderne7.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
DMI lancerer en grønlandsk udgave af ’Meteorologens kommentar’, der kan læses på mobilen. Her forklarer meteorologerne det vejr, der får betydning for hverdagen – i et mere direkte sprog og med blik for de store lokale forskelle.
Omegablokering lagde låg på vejret og løftede Danmark til 37 grader4.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fastlåst bølge i atmosfæren sendte varm luft fra Nordafrika mod Danmark og var med til at udløse sidste uges hedebølge. Klimaforandringer skaber ikke omegablokeringen, men gør den varme, som følger med, mere intens. En ny blokering er ved at sætte sig fast.
Kraftig El Niño på vej3.7.2026 10:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Verden kan gå et år med mere ekstremt vejr i møde. De internationale klimamodeller er usædvanligt enige om, at opvarmningen i Stillehavet vil blive markant stærkere hen over sommeren og efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum