Asfaltarbejde i Dronningborg: Tjærbyvej spærres i dagtimerne
5.9.2025 00:00:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse

Fra den 11/9 til 22/9-25 vil Tjærbyvej i Randers være spærret for trafik mellem kl. 08.30 og 20.00 på grund af asfaltarbejde. Strækningen forbliver åben for gående i hele perioden
En godt to kilometer lang strækning på Tjærbyvej i Dronningborg skal have ny asfalt. Derfor bliver vejen fra krydset ved Udbyhøjvej til forbi krydset ved Tjærbyvangsvej spærret for trafik mellem kl. 08.30 og 20.00 i perioden fra torsdag den 11. september til og med mandag den 22. september 2025.
Under arbejdet vil der være spærret for både bilister og cyklister og trafikanterne bliver i stedet ledt ud på en alternativ rute med gule omkørselsskilte. Strækningen forbliver åben for gående i hele perioden, og cyklister har derfor også mulighed for at stå af og trække på fortovet.
Efter kl. 20.00 er der åben for al trafik og strækningen kan passeres med forsigtighed. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være større huller i asfalten.
Beboere i området har fået en orientering om arbejdet i et brev og bliver her opfordret til at parkere i de omkringliggende gader. Hvis man som beboer på vejen har et uopsætteligt behov for at komme til sin bolig med bil i dagtimerne, kan man tage direkte kontakt til asfaltarbejderne, der finder en løsning, hvor det er muligt. Desuden vil brand og redning til enhver tid kunne få adgang til at køre ind i området – og det vil som udgangspunkt være muligt for handlende at køre ind på parkeringspladsen til Rema 1000 ved Udbyhøjvej. Dog kan der være kortvarige afspærringer.
Der færdes omkring 2.300 køretøjer på den berørte strækning i døgnet, og arbejdet vil også påvirke den kollektive trafik. Busserne, der normalt kører på Tjærbyvej, kan være omlagt i perioden og passagerer henvises til Midttrafiks hjemmeside for opdateret trafikinfo.
Arbejdet udføres af Veje og Trafik og begynder den 11. september med fjernelse af asfalt på cykelstien bag chikaner. I den efterfølgende uge lægges ny asfalt, og samtidig påbegyndes fræsning af selve Tjærbyvej. Her fjernes blandt andet brønde og riste, og ramper til indkørsler bliver midlertidigt fjernet. Arbejdet vil i perioder være støjende.
Randers Kommune forventer at arbejdet er færdigt mandag den 22. september. Der kan dog ske ændringer i tidsplanen som følge af vejret eller uforudsete tekniske udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Nikotin er stadig udbredt blandt børn og unge1.10.2026 07:03:59 CEST | Pressemeddelelse
26 % af 9.-klasseseleverne i Randers Kommune har prøvet eller bruger e-cigaretter, puffbars eller vapes, men interessen for produkterne opstår endnu tidligere. Det er bekymrende. Derfor sender Randers Kommune nu en opfordring på Aula til alle forældre med et barn i 12-17 års-alderen.
Efterårsaktiviteter for hele familien i Randers Naturcenter30.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Prøv kræfter med alt fra fiskeri og fugleture til jagtmad over bål og sælsafari.
Anlægsarbejde i Fårup: Ny dobbeltrettet cykelsti er på vej30.9.2026 08:53:26 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at anlægge en cirka 600 meter lang dobbeltrettet cykelsti på Fårupvej mellem Storegade og Hobrovej er i gang. Den nye sti vil forbinde eksisterende cykelstier og ventes klar inden årets udgang.
Nyheder fra byrådsmødet29.9.2026 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 28. september 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
Turismen går frem i Randers25.9.2026 09:03:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere turister vælger at overnatte i Randers. I juli steg antallet af overnatninger med 7,5 procent sammenlignet med sidste år. Også set over årets første syv måneder går turismen frem – og både hoteller og campingpladser oplever vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum