Brugere af Udbyneder Vandværk bør koge vandet

Ved en rutinemæssig kontrol er der konstateret indhold af bakterier (coliforme bakterier) i vandet fra Udbyneder Vandværk. Brugere af vandværket bør derfor koge vandet.
De omkring 100 ejendomme, der får vand fra Udbyneder Vandværk, bør koge deres vand.
Ved en rutinemæssig kontrol af vandet fra Udbyneder Vandværk er der konstateret et indhold af bakterier (coliforme bakterier). Prøven har vist, at der er et indhold på 25 MPN/100 ml coliforme bakterier, og bakterierne må ikke forekomme i drikkevand. Der kan derfor være en sundhedsrisiko forbundet med at bruge vandet uden at koge det først.
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen forklaring på forureningen. Vandværket er for nyligt blevet efterset af en brøndborer, uden at det har givet anledning til bemærkninger. Der er bestilt nye vandprøver, og en kildeopsporing er igangsat for at finde årsagen til fremkomsten af bakterier i vandet.
Forbrugere bliver orienteret
Miljø og Teknikafdelingen i Randers Kommune har drøftet vandkvaliteten med embedslægen. Embedslægen finder, at det kan være forbundet med sundhedsrisiko at bruge vandet som drikkevand og til husholdningsformål uden at koge det først. På baggrund heraf har Miljø og Teknik meddelt Udbyneder Vandværk påbud om straks at orientere vandværkets forbrugere om, at myndighederne anbefaler, at vandet koges, inden det anvendes til ovennævnte formål. Kogeanbefalingen gælder, indtil nye analyser har påvist, at forureningen er ophørt.
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Trænger du til lidt motion efter juleaften? Her er to gåture til at forbrænde julemiddagen22.12.2025 10:45:12 CET | Pressemeddelelse
Når den fede julemad skal ud af kroppen, er en god gåtur med familien oplagt. Ruterne langs Randers Fjord er smukke og let fremkommelige, så alle kan være med.
Jan efter hjertestop: Brug al den hjælp du bliver tilbudt17.12.2025 09:27:09 CET | Pressemeddelelse
Efter et hjertestop startede Jan Toft Nielsen i et genoptræningsforløb i rehabiliteringsenheden ved Randers Sundhedscenter og arbejder nu næsten 30 timer om ugen. Han råder alle til aldrig at sige nej til genoptræning.
Døde fugle indsamles ved Udbyhøj efter fund af fugleinfluenza16.12.2025 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Randers Kommune igangsætter nu indsamlingen af et større antal døde fugle i området omkring Udbyhøj Strand og Udbyhøj Lystbådehavn. Indsamlingen sker, da Fødevarestyrelsen har konstateret fugleinfluenza i området.
Grøn Trepart: Byråd godkender omlægningsplaner15.12.2025 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det nationale samarbejde om Grøn Trepart har tre lokale grønne treparter lavet omlægningsplaner for oplandet til Randers Fjord, Mariagerfjord og Hjarbæk Fjord. Nu er de principgodkendt af Randers Byråd, som dermed siger ok til, at der kan arbejdes videre med planerne i et frivilligt samarbejde med lodsejere.
Jobcenter Randers får nyt navn og retning for indsatsen15.12.2025 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 skifter Jobcenter Randers navn til JobRanders og får samtidig fem pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen. Det har Randers Byråd besluttet på mødet den 15. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum