Nye ladeparker på Fynske Motorvej gør de lange ture lettere for elbilister
18.12.2025 08:05:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra 2026 kan elbilister, der krydser Fyn, se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner to store ladeparker ved Kildebjerg rastepladserne. De er begge placeret på Fynske Motorvej, så elbilisterne kan lade op uden besværlige omveje.

1. januar 2026 sætter Vejdirektoratet strøm til to nybyggede ladeparker ved Kildebjerg lige uden for Vissenbjerg på Fyn.
Her kan elbilister, der pendler langt eller kører på ferie, lade op direkte ved motorvejen, så opladningen bliver en naturlig og bekvem del af rejsen.
"Det skal være så let som muligt at køre elbil i Danmark. Med ladeparkerne ved Kildebjerg får vi lukket et vigtigt hul i ladeinfrastrukturen på tværs af landet. Hurtig opladning på de længere ture er efterspurgt fra elbilisterne og med åbningen af endnu flere ladeparker forbedres elbilisternes lademuligheder markant der, hvor behovet er størst,” siger transportminister Thomas Danielsen.
De nye ladeparker er en del af en national indsats, der skal gøre det nemmere at køre langt i elbil uden at skulle bekymre sig om at finde opladning undervejs.
Flere lynladere der, hvor trafikken er – og behovet størst
Rastepladserne Kildebjerg Nord og Syd ligger strategisk placeret omtrent midt mellem København og Aarhus og udgør et naturligt stop for både pendlere og ferierejsende.
I 2026 åbner de første otte ladepladser på Kildebjerg Nord og Syd. Hen over de næste par år vil ladeparkerne løbende blive udvidet således, at der i 2028 vil være 14 ladepladser på hver side af motorvejen.
Ny energi til både bil og fører
De nye ladeparker er indrettet med:
- Lynladning op til 400 kW
- Pladser til opladning for biler med trailer, campingvogn og varevogn
- Overdækning med solceller
- Nem indkørsel og bedre mulighed for at finde en ledig stander
- Plads til kørestolsbrugere
- Adgang til mad, drikke og toiletter på rastepladserne
”Vi har haft fokus på at skabe ladeparker, der både er effektive og behagelige at bruge. Særligt på de længere stræk. Med de nye faciliteter ved Kildebjerg bliver det både nemmere at holde en god pause og nemmere at komme hurtigt videre på turen,” siger projektleder i Vejdirektoratet Jonas Johnsen og tilføjer:
”Det er bare at dreje ind, lade op og køre videre.”
Ladeparkerne er en del af en større national indsats under Infrastrukturplan 2035, hvor Vejdirektoratet åbner 22 nye ladeparker med i alt 288 lynladepladser langs motorvejene.
De seneste par år har Vejdirektoratet desuden åbnet ladeparker med 30 lynladepladser ved rastepladserne Lillebælt Nord og Syd og ved samkørselsplads Langeskov på Fyn.
FAKTA: Nye ladeparker på Fyn
Åbner 1. januar 2026
|
Rasteplads |
Motorvej |
Nye ladepladser |
Ladeoperatør |
|
Kildebjerg Nord |
E20 Fynske Motorvej |
8 (yderligere 6 pladser i 2028) |
Shell/DCC Energi |
|
Kildebjerg Syd |
E20 Fynske Motorvej |
8 (yderligere 6 pladser i 2028) |
Shell/DCC Energi |
Læs mere om Vejdirektoratets ladeparker: Ladeinfrastruktur | Vejdirektoratet
|
Kør langt. Lad let Vejdirektoratet arbejder for, at det skal være lige så nemt at køre på el som på benzin og diesel - også på de længere bilture. Ambitionen er at:
|
|
Et bidrag til den grønne omstilling Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen, som både skal bidrage til den grønne omstilling og sikre et højt serviceniveau for opladning af elbiler Med udgangen af 2026 vil der være cirka 450 offentlige ladepladser tilgængelig langs motorveje og øvrige statsveje. |
Nøgleord
Kontakter
Jonas JohnsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 35 10jonas2@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Transportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kør i god tid: E45 spærres klokken 15:00 lørdag den 15. august14.8.2026 14:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres tur i god tid op til weekendens spærring af E45 Østjyske Motorvej ved Horsens.
Asfaltarbejde påvirker trafikken på rute 23 Kalundborgvej ved Dønneland14.8.2026 14:04:58 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen skal Vejdirektoratets entreprenør nu til at lægge asfalt på en del af rute 23 Kalundborgvej i Kalundborg Kommune. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne fra den 18. til 21. august og igen fra den 24. til 28. august.
Tilkørsler til E45 mod Aalborg spærres ved Aarhus N14.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilkørslerne til E45 mod Aalborg spærres ved Motorvejskryds Aarhus N frem til 10. september. Samtidig er trafikken i nordgående retning reduceret til ét spor forbi motorvejskrydset. Trafikanter må derfor forvente forlænget rejsetid.
Aarhus Syd Motorvejen får ny asfalt ved Hasselager14.8.2026 10:02:05 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 18. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Aarhus Syd Motorvejen ved Hasselager.
To ugers vejarbejde på Holbækmotorvejen13.8.2026 14:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal lægge ny asfalt på Holbækmotorvejen ved Taastrup i østgående retning mod København. Arbejdet går i gang søndag 16. august og vil medføre forlænget rejsetid og rampespærringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

