Nye lynladere på sjællandske motorveje giver elbilister færre omveje
18.12.2025 08:05:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra 2026 kan elbilister på tværs af Sjælland se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner nye ladeparker på rastepladserne Tuelsø og Karlslunde - og med en placering lige ved motorvejene, kan elbilister nu lade op uden unødige omveje.

1. januar 2026 sætter Vejdirektoratet strøm til de nye ladeparker på rastepladserne ved Tuelsø og Karlslunde. Her kan elbilister, der pendler langt eller kører på ferie, lade op direkte ved motorvejen, så opladningen bliver en naturlig og bekvem del af rejsen.
"Det skal være så let som muligt at køre elbil i Danmark. Med ladeparkerne ved Tuelsø og Karlslunde får vi lukket et vigtigt hul i den sjællandske ladeinfrastruktur. Hurtig opladning på de længere ture er efterspurgt fra elbilisterne og med åbningen af endnu flere ladeparker forbedres elbilisternes lademuligheder markant der, hvor behovet er størst,” siger transportminister Thomas Danielsen.
De nye ladeparker indgår i en national indsats for at styrke opladningsmulighederne på de travleste motorvejsstrækninger i Danmark.
Flere lynladere der, hvor behovet er størst
Ladeparkerne ligger langs nogle af de mest trafikerede strækninger på Sjælland, og de får stor betydning for både de lokale pendlere og rejsende, der krydser landet på tværs.
I alt bliver der sat strøm til 40 nye ladepladser med op til 400 kW pr. ladestander på Sjælland.
Karlslunde rastepladser (Køge Bugt Motorvejen)
Her åbner en af de største ladeparker med i alt 28 ladepladser. Rastepladsen er blandt landets mest besøgte, især i ferieperioder og weekender, hvor der er behov for at gøre stop på de længere ture.
Tuelsø rastepladser (E20 ved Sorø)
Rastepladserne ved Tuelsø ligger strategisk på E20 Vestmotorvejen, hvor trafikken mellem Sjælland, Fyn og resten af landet passerer. Her får elbilister nu adgang til hurtig opladning direkte på ruten.
Ny energi til både bil og fører
De nye ladeparker er indrettet med:
- Lynladning op til 400 kW
- Pladser til opladning med trailer, campingvogn og varevogn
- Overdækning med solceller
- Nem indkørsel og bedre mulighed for at finde en ledig stander
- Plads til kørestolsbrugere
- Adgang til mad, drikke og toiletter på rastepladserne
”Vi har haft fokus på at skabe ladeparker, der både er effektive og komfortable. Uanset om man holder pause på rastepladerne ved Tuelsø eller Karlslunde, bliver det let at få energi til både bil og fører – og komme hurtigt videre,” siger projektleder i Vejdirektoratet Charlotte Veiss-Pedersen og tilføjer:
”Det er bare at dreje ind, lade op og køre videre.”
De lokale ladeparker er en del af en større national indsats under Infrastrukturplan 2035, hvor Vejdirektoratet åbner 22 nye ladeparker med 288 lynladere langs motorvejene.
FAKTA: Nye ladeparker på Sjælland
Åbner 1. januar 2026
|
Rasteplads |
Motorvej |
Nye ladepladser |
Ladeoperatør |
|
Karlslunde Øst |
Køge Bugt Motorvejen |
14 |
OK |
|
Karlslunde Vest |
Køge Bugt Motorvejen |
14 |
OK |
|
Tuelsø Nord |
E20 Vestmotorvejen |
6 |
Circle K |
|
Tuelsø Syd |
E20 Vestmotorvejen |
6 |
Shell/DCC Energi |
Læs mere om de enkelte ladeparker Ladeinfrastruktur | Vejdirektoratet
|
Kør langt. Lad let Vejdirektoratet arbejder for, at det skal være lige så nemt at køre på el som på benzin og diesel - også på de længere bilture. Ambitionen er at:
|
|
Et bidrag til den grønne omstilling Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen, som både skal bidrage til den grønne omstilling og sikre et højt serviceniveau for opladning af elbiler Med udgangen af 2026 vil der være cirka 450 offentlige ladepladser tilgængelig langs motorveje og øvrige statsveje. |
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Veiss-PedersenSenior projektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 08cwr@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Reparation af bro på Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød går i gang12.8.2026 14:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går snart i gang med at udskifte fugtisolering, kantbjælker og autoværn på den bro, der fører Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød. Broarbejdet går i gang fredag den 21. august og vil stå på til midten af november. Broarbejdet får betydning for trafikanter på både Funkevej og Overdrevsvejen.
Ni meter høj støjskærm skyder op langs motorvejen ved Benløse12.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu går Vejdirektoratet i gang med at etablere en ni meter høj støjskærm langs Vestmotorvejen. Mens arbejdet står på, vil der være smallere kørespor og nedsat hastighed på motorvejen.
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


