En million kroner på et år: Priserne på hovedstadens lejligheder stiger markant
17.12.2025 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Flere handler og et rekordlavt udbud af ejerlejligheder præger hovedstadens boligmarked. I godt en tredjedel af hovedstadens bydele er salgspriserne for en gennemsnitlig ejerlejlighed steget med omkring en million kroner det seneste år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Der er fart på ejerlejlighedsmarkedet i hovedstaden. I tredje kvartal blev der handlet 1.672 ejerlejligheder i København og på Frederiksberg – en stigning på 19 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det er det højeste aktivitetsniveau siden starten af 2021. Samtidig er udbuddet på et historisk lavt niveau. Ved udgangen af kvartalet stod kun 977 ejerlejligheder til salg - et fald på 37 pct. på et år.
“Der er fortsat mange, som gerne vil bo og eje en lejlighed i København og på Frederiksberg. Det ses i tempoet på markedet – flere lejlighed forsvinder hurtigt fra hylderne, liggetiden er kort, og udbuddet er lavt. Tilsammen peger det på en høj efterspørgsel, som er med til at trække priserne op,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering.
Den store efterspørgsel har også været med til at løfte salgspriserne. I København er priserne steget med 22 pct. det seneste år, mens stigningen på Frederiksberg er 16 pct. En gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvm koster nu godt 5,1 mio. kr. i København og knap 5,6 mio. kr. på Frederiksberg.
Godt en tredjedel af bydelene har haft prisstigninger på omkring en million kroner om året
Ser man på de enkelte bydele i København og Frederiksberg, er prisudviklingen tydelig. I godt en tredjedel af bydelene er salgspriserne for en gennemsnitlig ejerlejlighed steget med omkring en million kr. det seneste år. Nordvest har haft den største stigning med godt 26 pct., mens Frederiksberg ligger lavest med en stigning på 13 pct.
“Prisstigningerne på tværs af København og Frederiksberg er iøjnefaldende. Det seneste år har der været markant fremgang, og i flere bydele er prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed steget med over 2.000 kr. om dagen,” siger Peter Jayaswal og fortsætter:
“På trods af de iøjnefaldende store prisstigninger er køberne i hovedstaden generelt godt økonomisk rustet. De kommer med større udbetalinger og har typisk en høj indkomst. Samtidig er lånereglerne og kreditinstitutternes en grundig kreditvurdering med til at sikre, at låntagerne har en robust økonomi.”
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligmarkedet holder fast i de høje priser10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for juli 2026.
Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Nyt rekordoptag af finansbachelorstuderende - flere unge vælger en karriere i den finansielle sektor28.7.2026 15:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er netop offentliggjort.
Nye realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse stiger21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets andet kvartal fik boligejerne nye realkreditlån for knap 89 mia. kr. - en stigning på godt 9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Finans Danmark efter ny EU-rapport: Flere investeringer i Europa kræver ændrede bankregler17.7.2026 16:10:08 CEST | Pressemeddelelse
Gode tiltag i ny EU-rapport om bankernes konkurrenceevne, men der er stadig brug for forslag, som på kort sigt kan sikre øgede investeringer i vækst og styrket konkurrenceevne i Europa, lyder det fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum