Elbilister i Nordjylland får nemmere adgang til lynladning på motorvejen
18.12.2025 08:05:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan elbilister i Nordjylland se frem til nemmere og hurtigere opladning på de lange ture. Vejdirektoratet åbner to nye ladeparker langs den nordlige strækning på E45-motorvejen, så elbilisterne slipper for besværlige omveje.

De nye ladeparker er en vigtig del af Vejdirektoratets nationale plan for udrulning af lynladere langs motorvejene. Indsatsen sikrer, at elbilister kan lade op på de længere ture – uden at forlade motorvejen eller køre en omvej.
I Nordjylland betyder det et større antal lynladere direkte ved motorvejen.
1. januar 2026 sætter Vejdirektoratet således strøm til to nybyggede ladeparker på rastepladserne ved Himmerland, så opladningen bliver en naturlig del af rejsen.
"Det skal være så let som muligt at køre elbil i Danmark. Med ladeparkerne ved Himmerland får vi lukket et vigtigt hul i den nordjyske ladeinfrastruktur. Hurtig opladning på de længere ture er efterspurgt fra elbilisterne og med åbningen af endnu flere ladeparker forbedres elbilisternes lademuligheder markant der, hvor behovet er størst,” siger transportminister Thomas Danielsen.
Flere lynladere der, hvor trafikken er – og behovet størst
Ladeparkerne er placeret ved Himmerland rastepladserne syd for Støvring og centralt i det nordjyske motorvejsnet. Det gør dem til oplagte stop på lange rejser eller pendlerture.
I alt bliver der sat strøm til 24 ladepladser med op til 400 kW pr. ladestander.
De nye ladeparker er indrettet med:
- Lynladning op til 400 kW
- Pladser til opladning med trailer, campingvogn og varevogn
- Overdækning med solceller
- Nem indkørsel og bedre mulighed for at finde en ledig stander
- Plads til kørestolsbrugere
- Adgang til mad, drikke og toiletter på rastepladserne
”Vi har lagt vægt på, at ladeparkerne skal være intuitive og behagelige at bruge. Man skal nemt kunne finde en ledig ladestander, få en god pause og være hurtigt tilbage på farten,” siger projektleder i Vejdirektoratet Jonas Johnsen og tilføjer:
”Det er bare at dreje ind, lade op og køre videre.”
De lokale ladeparker er en del af en større national indsats under Infrastrukturplan 2035, hvor Vejdirektoratet åbner 22 nye ladeparker med 288 lynladere langs motorvejene.
FAKTA: Nye ladeparker i Nordjylland
Åbner 1. januar 2026
|
Rasteplads |
Motorvej |
Nye ladepladser |
Ladeoperatør |
|
Himmerland Øst |
E45 Nordjyske Motorvej |
12 |
Q8 |
|
Himmerland Vest |
E45 Nordjyske Motorvej |
12 |
Cirkle K |
Læs mere om de enkelte ladeparker Ladeinfrastruktur | Vejdirektoratet
|
Kør langt. Lad let Vejdirektoratet arbejder for, at det skal være lige så nemt at køre på el som på benzin og diesel - også på de længere bilture. Ambitionen er at:
|
|
Et bidrag til den grønne omstilling Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen, som både skal bidrage til den grønne omstilling og sikre et højt serviceniveau for opladning af elbiler Med udgangen af 2026 vil der være cirka 450 offentlige ladepladser tilgængelig langs motorveje og øvrige statsveje. |
Nøgleord
Kontakter
Jonas JohnsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 35 10jonas2@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Transportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Billeder




Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Rute 11 får ny asfalt ved Rejsby og Brøns7.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Rejsby og Brøns. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Venstresvingsbane øger sikkerheden i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej ved Viborg6.8.2026 12:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet etablerer en venstresvingsbane i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej sydvest for Viborg for at øge sikkerheden i krydset. Arbejdet, som netop er gået i gang, forventes at være afsluttet inden udgangen af oktober i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum