Vejdirektoratet

22 nye ladeparker langs motorvejene: Elbilister slipper for omveje

Del

Nu behøver elbilister ikke køre bøvlede omveje for at lade bilen op på de længere ture gennem Danmark. Fra årsskiftet sætter Vejdirektoratet strøm til 288 lynladere langs motorvejene, der gør turen i elbil hurtigere og mere bekvem.

Når raketterne springer, sætter Vejdiretoratet strøm til 22 nye ladeparker langs motorvejene. Foto: Vejdirektoratet
Når raketterne springer, sætter Vejdiretoratet strøm til 22 nye ladeparker langs motorvejene. Foto: Vejdirektoratet

Elbilister, der er vant til at rejse langt i elbil, kan nu bekymre sig mindre om rækkevidde og besværlige stop væk fra ruten.

For når kalenderen skifter til år 2026, åbner Vejdirektoratet for 22 nye ladeparker på rastepladserne langs landets motorveje. De nye ladeparker betyder, at elbilister kan køre gennem Danmark uden at forlade motorvejen, når de skal lade elbilen op.

"Vi har et veludbygget ladenetværk i Danmark, og med åbningen af de 22 nye ladeparker ved motorvejsrastepladser sikrer vi kapaciteten og en endnu bredere dækning for elbilisterne," siger transportminister Thomas Danielsen.

Mange elbilister planlægger de lange ture efter, hvor de kan lade op, og derfor har Vejdirektoratet sørget for, at de nye ladeparker er placeret dér, hvor trafikken er – og hvor behovet er størst.

Kort over de nye ladeparker der åbner 1. januar 2026. Grafik: Vejdirektoratet

Fuld energi til både dig og din elbil

Vejdirektoratet sætter i alt strøm til 288 nye ladepladser med lynladere langs landets motorveje. Og med en effekt på op til 400 kW pr. ladestander, er elbilisterne hurtigt på farten igen.

Og så kan man trygt hægte sin trailer eller campingvogn bagpå elbilen, da alle ladeparkerne er indrettet med ekstra lange pladser til varevogne og personbiler med anhænger, så man kan lade op uden at skulle afkoble.

På alle ladeparker findes der desuden ekstra brede pladser til f.eks. handicapkøretøjer, og så er arealet omkring ladestanderne gjort mere kørestolevenlige.

Ladepladserne er overdækkede, så elbilister kan stå i ly for regn og sol under opladningen, og på taget er der påsat solceller, som bidrager til den grønne omstilling.

Mens bilen får strøm, kan man benytte faciliteterne på rastepladserne og selv blive “ladet op”, før turen går videre.

”Det er bare at dreje ind, lade op og køre videre,” siger projektleder i Vejdirektoratet Jesper Kaae og tilføjer:

”Det skal være let, hurtigt og trygt at lade op. Derfor har vi arbejdet lige så meget med brugeroplevelsen som med selve udbygningen af ladeinfrastrukturen. Ladeparkerne er indrettet, så man nemt kan cirkulere rundt og finde en ledig ladeplads og herefter trille hen på parkeringsarealet, så der bliver plads til den næste elbil – og så kan man alle steder få en bid mad og komme på toilettet.”

Her ses en af de nye ladparker ved Himmerland langs E45 Nordjyske Motorvej, der står klar til at byde elbiliser velkommen i det nye år. Foto: Vejdirektoratet

På flere af rastepladserne vil trafikanterne samtidig opleve, at tankstationerne har skiftet navn. Vejdirektoratet har nemlig indgået nye kontrakter på 18 rastepladser fra januar 2026, hvor de har stillet krav om blandt andet et bredere sortiment af mad og drikke, gratis toiletter samt høje krav til rengøring.

De 22 ladeparker åbner alle den 1. januar 2026 og markerer et stort skridt i udbygningen af Danmarks ladeinfrastruktur – og målet om at gøre det nemmere at være elbilist.

Læs mere om planen og de enkelte ladeparker Ladeinfrastruktur | Vejdirektoratet

FAKTA: De nye ladeparker langs motorvejene

  • 22 nye ladeparker åbner 1. januar 2026
  • 288 ladepladser med op til 400 kW
  • Placeringer på rastepladser på tværs af motorvejsnettet
  • Plads til opladning med trailer/campingvogn
  • Plads til kørestolsbrugere
  • Overdækket med solcelletag
  • Gode spise- og toiletfaciliteter

Kør langt. Lad let

Vejdirektoratet arbejder for, at det skal være lige så nemt at køre på el som på benzin og diesel - også på de længere bilture. Ambitionen er at:

  • 99,9 pct. af alle lange ture skal kunne gennemføres i en elbil uden at køre en omvej
  • Ingen skal vente mere end to minutter på at lade på årets travleste dag

Et bidrag til den grønne omstilling

Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen, som både skal bidrage til den grønne omstilling og sikre et højt serviceniveau for opladning af elbiler. Med udgangen af 2026 vil der være cirka 450 offentlige ladepladser tilgængelig langs motorveje og øvrige statsveje.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den nye ladepark på rasteplads Himmerland Vest, der drives af Circle K. Foto: Vejdirektoratet
Den nye ladepark på rasteplads Himmerland Vest, der drives af Circle K. Foto: Vejdirektoratet
Download
På rastepladserne Karlslunde Øst og Vest drives de nye ladeparker af OK. Foto: Vejdirektoratet
På rastepladserne Karlslunde Øst og Vest drives de nye ladeparker af OK. Foto: Vejdirektoratet
Download
På rasteplads Skærup Vest drives den nye ladepark af Norlys og Circle K. Foto: Vejdirektoratet
På rasteplads Skærup Vest drives den nye ladepark af Norlys og Circle K. Foto: Vejdirektoratet
Download
Ladepark ved Ejer Bavnehøj, der drives af Cirkle K og OK. Foto: Vejdirektoratet
Ladepark ved Ejer Bavnehøj, der drives af Cirkle K og OK. Foto: Vejdirektoratet
Download
På rastepladserne Harte Nord og Syd drives ladeparkerne af E:ON. Foto: Vejdirektoratet
På rastepladserne Harte Nord og Syd drives ladeparkerne af E:ON. Foto: Vejdirektoratet
Download
Alle ladestanderne har en effekt på op til 400 kW, så elbilisterne kan komme hurtigt på farten igen. Foto: Vejdirektoratet
Alle ladestanderne har en effekt på op til 400 kW, så elbilisterne kan komme hurtigt på farten igen. Foto: Vejdirektoratet
Download
Elbilister kan først lade op på de nye ladeparker fra 1. januar 2026. Foto: Vejdirektoratet
Elbilister kan først lade op på de nye ladeparker fra 1. januar 2026. Foto: Vejdirektoratet
Download
Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet
Download
Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye