Danmark, Sverige og Norge har trukket lod om stormnavne
17.12.2025 10:00:00 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Bjørn, Tonje og Gunilla er nogle af de kommende navne, som vil blive taget i brug, når ekstremt vejr rammer Danmark, Norge eller Sverige. De tre nordiske lande har vedtaget en fælles stormliste, som træder i kraft den 1. januar 2026.

Hidtil har hvert land i Stormgruppe Nord, som udgøres af Danmark, Sverige og Norge, haft hver deres navnelister. Den fælleseuropæiske organisation EUMETNET’s, European Meteorological Network, retningslinjer foreskriver imidlertid, at hver stormgruppe skal have en fælles offentlig navneliste.
- Storme er altid meget ødelæggende, og vi gør alt, hvad vi kan for at varsle dem i tide. Klar kommunikation til borgere og vores omverden er altid en stor hjælp i sådanne situationer. Alle kan nu se, hvad de næste storme og ekstreme vejrhændelser vil blive kaldt. Den fælles navneliste, som vi offentliggør i dag, er også nyttig i vores fælles dialog med de øvrige europæiske meteorologiske institutter, siger afdelingschef Gunnar Wedell van der Leeden, DMI.
Danmark, Nord og Sverige har ved en fælles lodtrækning med danske, svenske og norske navne i puljen fundet frem til den fælles nordiske navneliste.
Landene har forskellige kriterier
I Danmark navngiver vi kun varslede storme, som er defineret med en middelvind på mindst 25 meter i sekundet, mens man i Norge bruger konsekvensbaseret varsling og kan udsende ekstremvarsel for fænomenerne vind, regn, sne og vandstand. Sverige navngiver også uvejr, der forventes at få store konsekvenser for samfundet som storme, kraftige snefald, snefald kombineret med vind samt regn som kan føre til omfattende oversvømmelser.
Da landene har forskellige kriterier for, hvornår man navngiver uvejr, vil listen vil blive taget i brug, uden at uvejr berører alle tre lande.
Eva Strandberg, enhedschef for den meteorologiske prognose- og varslingstjeneste på Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI), siger:
– Årsagen til, at vejrinstitutterne navngiver større uvejr, er at skabe tydelighed for offentligheden. Navnene gør det nemmere at beskrive advarsler og lettere at følge og huske de forskellige uvejret. Et navn er lettere at huske og udtale end tekniske koder eller datoer, hvilket mindsker risikoen for misforståelser.
Helt nye uvejrsnavne
Storme har kun haft navne i Danmark siden 2013. Før navngav man storme efter årstal og måned som Decemberorkanen 1999. Nu navngives stormen af den europæiske stormgruppe, som først forventer at blive ramt af vejrsystemet. For nylig mærkede vi for eksempel efterdønningerne af Amy, som blev navngivet af Stormgruppe Vest, samarbejdet mellem Storbritannien, Irland og Holland. I Norden har praksis tidligere været, at det land, hvor stormen ramte først, stod for navngivningen. Et eksempel er Urd, som Norge navngav, før stormen bevægede sig videre til Danmark i juledagene i 2016.
Når navnelisten er opbrugt vil en ny lodtrækning mellem nordiske navne finde sted. Ingen af personnavnene har tidligere været brugt i forbindelse med uvejr og er lette at udtale i alle tre lande.
A: Anna
B: Bjørn
C: Cecilia
D: Daniel
E: Elena
F: Filip
G: Gunilla
H: Hugo
I: Ida
J: Johan
K: Karin
L: Lukas
M: Miriam
N: Noah
O: Olivia
P: Pelle
R: Ronja
S: Sture
T: Tonje
U: Urban
V: Vilma
Y: Ymer
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Juni 2026 blev den varmeste juni nogensinde målt i Vesteuropa og den næstvarmeste juni globalt9.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) blev juni den varmeste nogensinde målt i Vesteuropa, mens juni globalt blev den næstvarmeste i målehistorien. De ekstreme havtemperaturer er i høj grad med til at løfte temperaturerne.
DMI vil i lommen på grønlænderne7.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
DMI lancerer en grønlandsk udgave af ’Meteorologens kommentar’, der kan læses på mobilen. Her forklarer meteorologerne det vejr, der får betydning for hverdagen – i et mere direkte sprog og med blik for de store lokale forskelle.
Omegablokering lagde låg på vejret og løftede Danmark til 37 grader4.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fastlåst bølge i atmosfæren sendte varm luft fra Nordafrika mod Danmark og var med til at udløse sidste uges hedebølge. Klimaforandringer skaber ikke omegablokeringen, men gør den varme, som følger med, mere intens. En ny blokering er ved at sætte sig fast.
Kraftig El Niño på vej3.7.2026 10:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Verden kan gå et år med mere ekstremt vejr i møde. De internationale klimamodeller er usædvanligt enige om, at opvarmningen i Stillehavet vil blive markant stærkere hen over sommeren og efteråret.
15 år efter: Danmark har lært at regne med skybrud2.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skybruddet i København 2. juli 2011 blev et vendepunkt for dansk klimatilpasning. Siden da har vejr- og klimaforskning gjort os klogere på den ekstreme nedbør i Danmark, og i dag giver DMI’s Klimaatlas kommunerne et fælles grundlag for at planlægge efter flere og kraftigere skybrud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum