Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade

Månen er dækket af fint støv, grus, store klippestykker og kratere, der er større end Fyn. Men selvom mennesker i årtusinder har observeret Månen med teleskoper, satellitter og det blotte øje, ved vi i virkeligheden meget lidt om, hvordan dens overflade ser ud.

Snart bliver Månens kuperede terræn dog mindre fremmed for os, når den første dansk-ledede månemission, Máni-missionen, sendes afsted. I går nikkede det europæiske rumagentur ESA nemlig ja til at gå videre med en række missioner, herunder den danske.

“Med den her beslutning er den største danske satellit-mission nogensinde på vej til at blive virkelighed. Det er første gang, at Danmark skal lede en ESA-mission, og første gang en dansk-ledet satellit skal ud af Jordens kredsløb. Nu begynder rejsen for alvor, det er nu, det bliver rigtig spændende,” siger missionsleder Jens Frydenvang, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet.

Máni-satellitten skal kortlægge Månens overflade med højopløselige billeder og kan have stor betydning for fremtidige månemissioner. Kortlægningen skal gøre det sikrere at sende astronauter og robotter til Månen.

“Vores kortlægning kan blandt andet gøre det mere sikkert at lande på Månen. Og med vores data kan vi også hjælpe med at finde de helt rigtige steder til at bygge baser til kommende astronauter,” siger Jens Frydenvang.

Københavns Universitet står i spidsen for et internationalt konsortium af danske og internationale forskningsinstitutioner og industripartnere, der skal realisere Máni-missionen. De danske partnere tæller Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, DMI og Space Inventor.

Fra skygger på Stevns til Månen

Det er en avanceret og banebrydende teknologi udviklet på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, som Máni-missionen skal bruge til måne-kortlægningen.

Teknologien bygger på, at satellitten tager flere billeder af et bestemt område fra forskellige vinkler og registrerer skyggerne på Månens overflade.

“Når sollyset bevæger sig over Månen, skifter skyggerne form, og med Máni-satellitten får vi billeder fra det samme område fra forskellige vinkler. Det er information, vi kan bruge til at beregne højdeforskelle, måle hældninger og blive klogere på Månens underlag. Og ved at koble den information kan vi få vi kort med en langt bedre opløsning, end vi har i dag,” siger Iris Fernandes, postdoc på Niels Bohr Institutet og science data lead for Máni-missionen.

At skygger spiller en central rolle i for Máni-missionen er resultatet af et tidligere forskningsprojekt, hvor skyggerne spillede Iris Fernandes et puds.

Tilbage i 2019 var hun i gang med at designe en matematisk model, der automatisk kunne genkende kridtlag og mønstre i kalken ved Stevns Klint på billeder. Men modellen fejlfortolkede skyggerne i klipperne som lag i kalken.

“På et tidspunkt går det op for mig, at skyggerne også kan fortælle en masse om landskabet, for eksempel størrelsen og udformningen på det, som kaster skyggen. Jeg er en stor rumnørd, så jeg vidste, at Månen er et sted, hvor der er masser af skygger uden atmosfæriske forstyrrelser. Så jeg begyndte at arbejde med data fra Månen for at se, om skyggerne kunne gøre os klogere på overfladen i stedet,” siger Iris Fernandes.

Sammen med professor Klaus Mosegaard fra Niels Bohr Institutet udviklede hun algoritmen, der kan genskabe Månens overflade med langt flere detaljer, end man hidtil har været i stand til.

En milepæl for dansk rumforskning

Máni-missionen bliver til i samarbejde med en række danske og internationale universiteter og vidensinstitutioner, der skal være med til at generere ny viden om Månen med den nye data. Industrielle samarbejdspartnere i ind- og udland spiller en nøglerolle i at bygge satellitten og dens enkeltdele.

Prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet, Eva Hoffmann, glæder sig over, at ESA har valgt at gå videre med Máni-missionen.

“Máni-missionen er en milepæl for dansk rumforskning. Jeg er både glad og stolt over, at et projekt ledet fra Københavns Universitet med deltagelse fra en række andre danske universiteter har fået grønt lys fra ESA. Det er et strålende eksempel på, hvor vigtigt det er, at universiteter samarbejder med industrien i jagten på innovative løsninger. Og det er et stærkt signal om, at vi er med i den store liga, når det gælder rumforskning,” siger Eva Hoffmann.

Efter planen skal Máni-missionen opsendes i 2029.

---

Fakta: Máni-missionen

Máni-missionen er en månemission, der med en satellit skal kortlægge Månens overflade med højtopløselige billeder og lave detaljerede 3D-kort af Månens overflade. Det skal blandt andet gøre det sikrere for astronauter og månebiler at lande og bevæge sig rundt på Månen. Satellitten bliver sendt i kredsløb over Månens nord- og sydpol, der er nøgleområder for ambitionen om at sende astronauter til Månen igen.

Derudover skal missionen detaljeret kortlægge hvordan lys reflekteres fra de områder på Månen som bruges til at undersøge Jordens evne til at reflektere sollys på Månens overflade – det såkaldte jordskin. Den viden kan bruges til at forbedre vores forståelse for hvordan Jordens klima vil udvikle sig.

København Universitet leder missionen og er ansvarlig for missionens “science operations center”, som blandt andet skal planlægge hvilke områder, der skal kortlægges, og stå for analysen af de mange billeder, som missionen vil generere.

På et møde i Paris 16. december godkendte ESAs medlemslande arbejdsplanen for hvilke missioner, der skal prioriteres og videreudvikles. Máni-missionen er blandt de godkendte missioner.

Efter planen skal satellitten opsendes i 2029.

---

Fakta: Internationalt samarbejde

Københavns Universitet står i spidsen for et internationalt konsortium af danske og internationale forskningsinstitutioner og industripartnere, der skal realisere Máni-missionen. På Københavns Universitet er det Globe Institute, Niels Bohr Institutet og Datalogisk Institut, der står for at lede missionen og behandle den data, som Máni-missionen genererer.

De akademiske partnere tæller blandt andet Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, foruden DMI, det polske videnskabelige akademi Polska Akademia Nauk og det franske universitet Université Paris-Saclay.

Danske Space Inventor er missionens primære industripartner og skal stå for at bygge selve satellitten og installere de instrumenter og komponenter som missionens polske, nederlandske og slovenske industripartnere skal levere.