Skatteberegner giver styr på boligskatten
17.12.2025 10:30:00 CET | Estate | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.

Med den nye version af Boligskatteberegneren kan du se både ejendomsværdiskat og grundskyld for din bolig og få en fornemmelse af, hvor du ligger i forhold til lignende boliger i det område, du bor i, eller der hvor du tænker på at købe ny bolig.
»Siden vi lancerede den første version, er der foretaget mere end 1,5 millioner beregninger. Det siger noget om, hvor meget boligskat fylder i hverdagen – og hvor komplekst det kan være. Derfor har vi opdateret og udbygget beregneren, så danskerne kan få mere klarhed over deres boligøkonomi,« fortæller Martin Dam Magnussen, udviklingsdirektør i Nykredit Mægler, som er hovedkontor for ejendomsmæglerkæderne Estate, Nybolig og Ejendomsmæglerfirmaet &Living.
Forskudsopgørelserne kom ud den 11. november, og i den kan du se det første bud på, hvad du skal betale i 2026. Men som Martin Dam Magnussen peger på, kan beregningen være mere nuanceret, end forskudsopgørelsen viser:
»Grundskylden er teknisk beregnet og tager ikke altid højde for forbedringer på den specifikke grund. Det gør beregneren. Den kan også give et estimat på, hvor meget du risikerer at skylde, hvis du har betalt for lidt i boligskat.«
Banker bruger beregneren
Nuancerne er vigtige i beregningerne, og estimaterne i Boligskatteberegneren bygger derfor på et væld af offentligt tilgængelige oplysninger fra bl.a. OIS, BBR, Tinglysningsretten, Slots- og Kulturstyrelsen, Geodatastyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Skatteforvaltningen. De samme oplysninger, som Vurderingsstyrelsen benytter i deres arbejde.
Derfor har andre også fået øje på beregnerens kvaliteter. Privatrådgiverne i Spar Nord og Nykredit Bank benytter sig også af beregningerne, når bankernes kunder spørger ind til skatternes effekt på deres boligøkonomi.
Det fortæller Mikael Storm Andersen, regionalbankdirektør i Spar Nord og Nykredit Bank i København:
»Privatrådgiverne i både Spar Nord og Nykredit Bank får hver dag spørgsmål om, hvordan boligskatten kan påvirke kundernes økonomi. Det gælder både dem, som skal sælge, og dem, som gerne vil købe ny bolig. Og den tvivl kan vi bedre komme i møde, fordi Nykredit Mægler med Boligskatteberegneren har givet os et virkelig godt værktøj til at beregne boligskatten.«
Han tilføjer:
»Der kan være forhold, som beregneren ikke kan tage højde for – fx personlige fradrag eller nedslag i ejendomsværdiskatten. Men den kan give en god rettesnor, når vi skal rådgive kunderne om budget og hjælpe med at skabe overblik i privatøkonomien, når de skal handle bolig.«
Skatterabatten kan give udsving
Da boligskattesystemet blev ændret 1. januar 2024, fik mange boligejere en skatterabat. Hvis du har ejet din bolig før – eller senest overtaget den – 31. december 2023, trækkes rabatten fra din boligskat hvert år, indtil du sælger. Det skal sikre, at du ikke ender med at betale mere i boligskat med de nye regler, end du skulle have betalt tidligere.
Hvis rabatten viser sig at være større end den forskel, du egentlig skulle have haft, kan du komme til at skylde penge. Det kan beregneren hjælpe dig med at gennemskue.
Se boligskatten på kortet – også hvis du overvejer at flytte
I den nye beregner kan du også se boligskatten i dit nabolag eller i et område, du drømmer om at bo i.
»Boligskat er et vigtigt parameter, når danskerne kigger på bolig. Derfor har vi tilføjet et interaktivt kort, der giver et hurtigt overblik over, hvad sammenlignelige boliger betaler i boligskat. Det giver en bedre forståelse af, hvad et boligskifte betyder for økonomien,« fortæller Martin Dam Magnussen.
Han tilføjer:
»Jeg er glad for, at beregneren kan gøre et komplekst emne mere overskueligt – og være med til at dæmpe noget af den usikkerhed, mange sidder med, når de kigger ind i deres boligøkonomi.«
Fakta: Sådan virker Boligskatteberegneren
Boligskatteberegneren giver dig et let og aktuelt estimat på, hvad du skal betale i boligskat i 2026. Beregningen bygger på de nyeste offentligt tilgængelige data og giver dig et overblik, før skattestoppet rammer din økonomi.
Beregneren tager højde for:
- de seneste foreløbige vurderinger
- gældende satser for ejendomsværdiskat og grundskyld
- efterreguleringer, når de endelige vurderinger kommer
- skatterabat, hvis du er berettiget
- lokale forhold på den enkelte ejendom
Datagrundlag
Boligskatteberegneren bygger på offentligt tilgængelige data fra BBR, Tinglysningsretten, Slots- og Kulturstyrelsen, Geodatastyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Skatteforvaltningen.
I beregningen indgår foreløbige ejendomsvurderinger, som kan ændre sig væsentligt, når de endelige vurderinger bliver udsendt. Samtidig kan der være personlige eller særlige forhold ved en ejendom, som beregneren ikke kan tage højde for.
Det gælder fx følgende:
- Personlige forhold, der påvirker boligskatten, fx nedslag i ejendomsværdiskatten for pensionister eller ved køb før 1. juli 1998.
- Ejerskab, da beregneren viser den samlede boligskat for ejendommen. Ejer du kun en del, skal du kun betale din andel.
- Særlige forhold ved ejendommen, fx fredning eller fradrag for forbedringer.
- Fritagelser for grundskyld, fx ved kystnedbrydning.
- Perioder uden beboelse, hvor du ikke skal betale ejendomsværdiskat.
Prøv Boligskatteberegneren på Estate.dk
Nøgleord
Kontakter
Thomas SchiermacherKommunikationskonsulentEstate (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Billeder
Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

