Masser af julemusik og sang på Randers Bibliotek i december
8.12.2025 00:00:00 CET | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Jul og musik går hånd i hånd, og på Randers Bibliotek bliver december indrammet af fællessang og musik med en akustik, der næsten får julesangene til at løfte glaspyramiden over Hovedbiblioteket.

Der er aldrig garanti for hvid jul i Danmark, men vi kan næsten garantere julestemning, når tonerne fra julens musik daler ned over gæsterne på Hovedbiblioteket i december 2025.
De tre onsdage op til jul inviterer Randers Bibliotek til julemorgensang med biblioteksmusikant Peter Elmelund i spidsen for et kvarters sang og musik under glaspyramiden fra klokken 8.30.
"Dagen får en blid og hyggelig start med en uformel morgensamling, hvor klassiske julesange skaber ro, nærvær og en rar begyndelse på dagen. Den naturlige rumklang under glaspyramiden gør oplevelsen særlig - det er et sted hvor selv en enkel melodi kan lyde som en hel julekoncert," siger Peter Elmelund, der akkompagnerer både morgen- og eftermiddagssang på guitar.
Midt i måneden kan man nemlig også sætte decembertravlheden på pause og synge sig gennem ulvetimen med eftermiddagssang onsdag den 17. december fra klokken 16.30 til 17.15. Arrangementet er åbent for alle, og repertoiret består af kendte og elskede julesange. Det er bibliotekets egne sangere Signe Winther Brinkmann og Inger Nygaard Kaad, der vælger sange og synger for sammen med biblioteksmusikanten.
Som kulmination på biblioteks julemusiske program samles 11 af byens kor i Kulturhuset lørdag den 20. december. Det er et af årets største musikarrangementer på biblioteket, hvor stemmer i alle klangfarver smelter sammen - først med selvstændige korkoncerter på alle tre etager i huset, og til sidst i et stort fælles kor, hvor alle må synge med. Arrangementet varer fra klokken 10.30 til 12.00 og er arrangeret af Korby Randers.
Følg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Anja Tofthøj Warrer er ny bibliotekschef i Randers Kommune27.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
1. april 2026 tiltræder Anja Tofthøj Warrer som ny bibliotekschef i Randers Kommune. Hun har solid erfaring som leder og stor personlig interesse for biblioteket, og hun ser frem til at understøtte bibliotekets potentiale som oplysende og trivselsfremmende institution.
Julius på 13 år er ordblind, men læser sig til tops i Vinterlæsedysten19.3.2026 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Fra læsepligt til læseglæde: Julius Enghøj Bruun Lange fra 6.A på Kristrup Skole har knækket koden til læseglæde med lydbøger og vundet Vinterlæsedysten 2026 på Randers Bibliotek.
Påske på Randers Bibliotek: Premiere på DR’s nye familieserie – mød instruktørerne16.3.2026 07:17:08 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien inviterer Randers Bibliotek som vanligt børn og familier indenfor til en uge fyldt med leg, kreativitet og hyggelige påskeoplevelser. Men som noget helt nyt i påsken 2026 kan man være heldig at få billetter til en forsmag på DR’s nye familieserie ”Mindernes ø”.
Syng foråret ind med eftermiddagssang på Randers Bibliotek13.3.2026 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Kom til fællessang på Randers Bibliotek i marts og vær med til at hylde forårets ankomst med toner.
Opløftende tyske toner om døden12.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Richard Strauss' ungdomsværk viste sig at ramme livets afslutning på kornet. I hvert fald var den hans egen vurdering, da han lå på sit dødsleje. Hør musikken og historien i sæsonens sidste Klub Klassisk i marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum