Spot på dansk musiks fortabte ener
13.11.2025 00:00:00 CET | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Var komponisten Rued Langgaard for genial eller for akavet til Danmark? Få svaret i Randers Biblioteks klassiske lytteklub.

Hvordan kan man kende et vidunderbarn? Indenfor den klassiske musik kunne en debut som 11-årig ved orgelet i Marmorkirken i København være et bud. At den store norske komponist Edvard Grieg sender takkebrev til ens mor bagefter. Eller at selveste Berliner Filharmonikerne står for verdenspremieren på den symfoni, som man skriver som 15-årig.
Alt dette passer på komponisten Rued Langgaard (1893-1952), der kom flyvende fra start, og som i løbet af sin karriere skrev musik, der sprængte rammerne for, hvad man kan udtrykke med toner. Han er november måneds komponist i Klub Klassisk på Randers Bibliotek, og bibliotekets musikformidler, Mik Stegger, giver ham følgende skudsmål med på vejen:
"Rued Langgaard leverede simpelthen uhørte klange - og her mener jeg ikke bare i dansk målestok, men gældende for hele den vestlige kompositionsmusik. Han fik banebrydende ideer, og når han var allermest visionær, var han 50 år forud for sin tid."
Der var imidlertid nogle træk ved ham, som det lille danske musikmiljø ikke kunne rumme, og han endte med at blive en tragisk figur i den hjemlige andedam. Mik Stegger fortsætter:
"Langgaard havde en beskyttet opvækst, hvor alt var sat ind på en karriere i musikkens tjeneste, og derfor manglede han det meste i sociale kompetencer. Der er mange historier om, hvordan han formåede at lægge sig ud med alt og alle i 1900-tallets danske musikliv. De er farverige, men de er også kommet til at stå lidt i vejen for, hvor meget han havde at byde på, kunstnerisk set."
Med afsæt i det tidlige værk, "Sfærernes Musik" fra 1918, fortæller Mik Stegger balanceret om Rued Langgaards liv og virke på en måde, hvor alle kan være med. Det foregår i bibliotekets klassiske lytteklub mandag den 24. november kl. 16.00-17.30 i Kulturhusets sal. Der er altid kaffe på kanden i Klub Klassisk, der er et samarbejde mellem de danske biblioteker og Danmarks Radios P2. Arrangementet er gratis, og tilmelding foregår her på hjemmesiden.
Følg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Konkurrence: Skriv et haiku om Royal Run i Randers2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Royal Run i maj 2026 inviterer Randers Bibliotek til en konkurrence, hvor alle kan deltage. Opgaven er enkel: Skriv et haikudigt med afsæt i Royal Run. De bedste digte bliver trykt i et hæfte, der gives i gave til Kongehuset.
RÅBEL FEST: Metal, mod og monstrer i børnehøjde27.2.2026 11:05:11 CET | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når man skruer op for guitarerne, slipper fantasien løs og inviterer børn og unge ind i metalmusikkens univers? Det kan du opleve, når Randers Bibliotek og UnderVærket inviterer til RÅBEL FEST for de 8-15-årige og deres familier i maj 2026.
Læs dramatik sammen i ny læsekreds på Randers Bibliotek26.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Har du nogensinde oplevet, hvordan en dramatisk tekst kommer til live, når den bliver læst højt i fællesskab? I foråret 2026 inviterer Randers Bibliotek til en dramatik-læsekreds, der kombinerer litteratur, teater og fællesskab.
Fortjent fortjenstmedalje efter 42 ½ år i Randers Kommune18.2.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Lone Fogh fra Randers Bibliotek har modtaget H.M. Kongens fortjenstmedalje efter 40 års tro tjeneste. Mindre fortjent bliver medaljen ikke af, at hendes arbejdsliv faktisk omfatter 42 og et halvt år i Randers Kommune. Hun startede som kontorelev blandt skrivemaskiner og slettelak, og siden fik hun drømmejobbet blandt bøger og mennesker.
Kultur & Cocktail: Når kunst og kultur mødes i en retrodrink12.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 26. februar inviterer Kulturhuset i Randers til Kultur & Cocktail – et nyt fyraftensformat, hvor kulturformidling og fællesskab mødes over en god cocktail.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum