Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
16.12.2025 12:37:42 CET | Banedanmark | Pressemeddelelse
Fra den 16. januar kl. 20 til og med den 27. januar kører der ingen tog til og fra Aarhus, mens Banedanmark ombygger jernbanen og ibrugtager nyt signalanlæg. Derefter vil sporene mod nord være spærret i næsten tre måneder.

Ombygningen af jernbanen er i fuld gang. Flere spor og perroner i Banegraven er bygget om, der installeres nyt signalsystem og gøres klar til elektrificering. Formålet er, at en ny og moderne jernbane ved udgangen af 2026 skal være klar til, at der kan køre eltog på den østjyske hovedstrækning.
I projektets første ni måneder er det lykkedes at afvikle trafikken fornuftigt, selvom der er færre spor til rådighed. Fra begyndelsen af 2026 bliver trafikken dog stærkt påvirket, når jernbanen til og fra Aarhus bliver totalspærret.
”Vi arbejder os i den kommende tid væk fra Banegraven, og vi skal ombygge flere broer. Meget af arbejdet, ikke mindst ibrugtagning af det nye signalsystem, kræver, at der ikke kører tog, og derfor spærrer vi totalt fra om aftenen den 16. januar til og med den 27. januar. Det giver os samtidig mulighed for at tage spor 4-7 i brug i Banegraven, efter at de har fået ny spor og perroner, hvorefter vi går i gang med at give spor 2 og 3 samme tur,” siger projektchef Helle Thambo.
Fra uge 3 og til uge 16 er der desuden spærret for togtrafik nordpå, da sporene flere steder er taget op på grund af et omfattende jordarbejde.
”Det bliver ikke en særlig sjov periode for passagererne, men spærringen er nødvendig for, at vi kan nå i mål med mange af vores opgaver” siger Helle Thambo.
I perioden med totalspærring og efterfølgende spærring mod nord, vil der blive indsat togbusser. Der vil senere komme mere information om spærringsperioden, og om hvordan togbusserne afvikles.
Læs mere om Aarhus Helhedsløsning
Nøgleord
Om Banedanmark
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Knogle fra forhistorisk okse fundet under banebyggeri25.2.2026 12:28:23 CET | Pressemeddelelse
Når vi bygger Aarhus’ nye jernbane, graver vi samtidig i fortiden. Det blev tydeligt for nogle uger siden, da en meget velbevaret knogle pludselig dukkede op i udgravningen ved Broen L nær Aarhus Å.
Overkørsler får overvågningskameraer23.2.2026 09:20:24 CET | Pressemeddelelse
Seks overkørsler uden bomanlæg på strækningen Tinglev-Sønderborg får midlertidig videoovervågning. Det giver overblik over, hvor mange der krydser jernbanen ulovligt, ligesom optagelserne vil kunne gives videre til politiet.
Nu ruller batteritog ud på det statslige jernbanenet9.2.2026 09:44:15 CET | Pressemeddelelse
Den første strækning på det statslige jernbanenet bliver nu betjent af batteritog. Banedanmark har nemlig fået godkendt og klarmeldt to nye ladeanlæg til batteritog.
Nu kører togtrafikken igen i Aarhus28.1.2026 12:46:10 CET | Pressemeddelelse
Efter 11 dage med togbusser og arbejde i døgndrift kører togene igen til og fra Aarhus. Mod nord vil der fortsat være spærret frem til den 19. april.
Banedanmark fornyer kørestrømsanlæg på travl S-togsstrækning23.1.2026 08:23:50 CET | Pressemeddelelse
I løbet af 2026 udskifter Banedanmark master og køreledninger mellem Nordhavn og Svanemøllen Station. Arbejdet er en del af fremtidssikringen af S-banen, så den også fremover kan være blandt verdens mest punktlige bybaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum