”Vaskebjørnen” fejrer 25 med grab-bil i Arkil

Som lastbilchauffør er 65-årige Bjarne Nørgaard Pedersen noget særligt.

Han går meget op i at holde sin bil ren, han tager ansvar og hjælper, hvor han kan – det fortæller noget om ham som menneske, og det nogle af årsagerne til, at han er meget vellidt blandt kollegaerne. Men det er noget andet, som får ham til at skille sig ud fra flokken af lastbilchauffører.

For på en helt almindelig arbejdsdag kører han kun ganske få kilometer. Faktisk kan han komme helt ned på 60-70 km om dagen i den gule Mercedes – og det er vel at mærke inklusive turen hjemme fra sit nedlagte landbrug og ind til byggepladsen ved Nyt Aalborg Universitetshospital.

Sådan har det været i mange år, men ikke altid. Bjarne har med egne ord ”altid har været bidt af en lastbil,” og tidligere har han også nærmest levet på landevejen. Men hans tid som langturschauffør sluttede den dag, hvor han som ung mand i 20’erne kom hjem til familien efter en uge i Sverige og fik sit spæde barn i armene.

”Det lille væsen stak bare i et vræl, fordi jeg var blevet helt fremmed. Så tænkte jeg ”nej, ikke mere”,” fortæller Bjarne i dag.

Siden da har han kørt entreprenørbil med grab. Og nu fejrer han 25 år i Arkils Aalborg-afdeling.

Godt for helbredet

Igennem det seneste års tid har Bjarne primært kørt på det store landskabsprojekt ved Nyt Aalborg Universitetshospital, hvor Arkil står for at anlægge over 200.000 kvm med bassiner, veje, parkeringspladser og meget andet.

Her flytter Bjarne materialer rundt på den store plads, og det passer ham godt.

”Det kan selvfølgelig være træls, når det regner, men jeg kan godt lide, at det er varieret, når jeg hele tiden skal ind og ud ad bilen og ud at stå ved kranen. Det er i hvert fald bedre for mit helbred end at sidde stille hele dagen,” siger han og slår den milde latter op, som kendetegner den sindige jyde.

Ligesom vejret spiller ind, har materialerne også betydning for glæden ved at komme ud af førerhuset. For imens chaussesten og brosten kan være drilske at få i skovlen, forholder det sig anderledes med de bløde materialer.

“Det skønneste, det er at grabbe i sand eller jord. Så kan jeg læsse bilen på ti minutter og komme videre,” siger Bjarne.

Skal helst stå skarpt

For Bjarne er det vigtigt, at tingene fungerer og tager sig godt ud. Kranen bliver smurt en gang eller to om ugen, og lastbilen skal helst være ren både ude og inde – faktisk har den ugentlige lastbilvask givet ham øgenavnet ”Vaskebjørnen” blandt kollegaerne i afdelingen.

Men også derhjemme skal det hele helst stå skarpt. Græsset bliver slået 2-3 gange om ugen, bedene er revet, og træerne er studsede. Sådan er han bare, konstaterer han. Og selvom han har grønne fingre, kan han også godt lide at gøre dem sorte.

For på det nedlagte landbrug er der plads til masser af maskiner og projekter.

”Jeg kan godt lide at gå og makke med alt muligt,” siger han og fortæller, at han har en håndfuld havetraktorer, sneslynge, fejemaskine og så mange fræsere, at han ikke vil nævne antallet.

”Jeg har jo købt dem til en god pris, så de kan sælges igen. Men så kan jeg alligevel ikke helt nænne det,” griner han.

Godt med noget at stå op til

Der går også meget kvalitetstid med at være farfar for de to børnebørn, men derhjemme er der blevet lidt stille, siden Bjarne i februar mistede sin kone efter 40 års ægteskab. I den nye hverdag har arbejdet været en hjælp.

“Det har været en svær tid, og det er da sådan set stadigvæk. Men jeg har jeg godt nok været glad for mit arbejde, for at komme væk hjemmefra. Så kommer man ud til de gode kollegaer og tænker på noget andet, det er godt,” siger han.

Om lidt fylder han 66, og tankerne om pension ligger derude et sted, men slet ikke som en deadline.

 “Så længe helbredet er til det, har jeg ikke planer om at stoppe. Det er der jo ingen grund til, hvis man er glad for det, man laver,” siger Bjarne.