Marianne Hansen bliver ny finansdirektør i Energinet
16.12.2025 11:01:34 CET | Energinet | Pressemeddelelse
Torben Thyregod har efter 15 år som finansdirektør (CFO) i Energinet valgt at fratræde sin stilling. Fra 1. januar 2026 tiltræder Marianne Hansen som ny finansdirektør.

Energinet får til årsskiftet ny finansdirektør og dermed også nyt medlem af direktionen.
Den nuværende CFO, Torben Thyregod, har efter 15 år valgt at opsige sin stilling. Ny finansdirektør bliver Marianne Hansen, som i dag er direktør for Koncernøkonomi og Business Support i Energinet.
Energinets administrerende direktør Thomas Egebo sender både en stor tak og et stort velkommen.
“Jeg vil gerne takke Torben Thyregod for hans kæmpe indsats for Energinet igennem en lang årrække med mange meget store opgaver og beslutninger. Torben har været drivkraft for udvikling og drift i en tid med store forandringer og omvæltninger både i omverdenen og internt, bl.a. en voldsomt accelereret grøn omstilling og stærkt ændrede vilkår, som har påvirket alle dele af Energinet. Jeg glæder mig samtidig utroligt meget over at få Marianne Hansen med i direktionen som CFO. Efter et grundigt rekrutteringsforløb med et eksternt bureau og i et felt af højt kompetente eksterne kandidater var der ingen tvivl om, at det var Marianne, der var det stærkeste kort.“
Torben Thyregod: Jeg føler mig meget priviligeret
Torben Thyregod har været finansdirektør i Energinet siden januar 2011. Han kom fra en stilling som interim CFO i Sanistål. En stilling, som han besad i 14 måneder, efter en 14 år lang karriere som CFO i Københavns Lufthavn.
Torben Thyregod har i sin tid som finansdirektør i Energinet varetaget en lang række meget store og meget forskelligartede opgaver i Energinet. Bl.a. Energinets opkøb af de ti regionale eltransmissionsselskaber, som ejede 132/150 kV-nettene tilbage i 2012, ny økonomisk regulering af Energinet, styrkelse af hele IT-området og nødvendigheden af data og digitalisering i fremtidens energisystem, Energinets opkøb af de danske gasdistributionsselskaber, som blev samlet i selskabet Evida med Torben Thyregod som bestyrelsesformand og i 2020 videregivet til Finansministeriet, det store Baltic Pipe-projekt, der sikrer norsk gas til Polen og Østeuropa mv.
“Det har været en utrolig spændende tid, og jeg føler mig privilegeret over at have haft kritisk infrastruktur og samfundsansvar som omdrejningspunkt for mine opgaver i Energinet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre”, fortæller han.
Marianne Hansen: Effektiv og ansvarlig virksomhedsdrift helt essentiel
Marianne Hansen har været ansat i Energinet i forskellige roller siden oktober 2011. Hun begyndte som afdelingschef for Business Support og blev økonomidirektør efter et år. I 2017 blev hun direktør for Forretningsservice, og efterfølgende for Koncernøkonomi og Business Support. Før Energinet var hun i DONG Energy og TDC.
“Jeg glæder mig til at påtage mig nye opgaver i rollen som finansdirektør. Energinet forvalter samfundets ressourcer, og det vi gør, har økonomisk betydning for producenter og forbrugere i hele landet. Derfor er en effektiv og ansvarlig virksomhedsdrift helt essentiel, også i årene fremover, hvor vi ser ind i en massiv udbygning af infrastrukturen og kraftig oprustning af både fysisk og digital sikkerhed”.
Torben Thyregod fratræder ved udgangen af året, men vil stå til rådighed for at sikre en god og sømløs overgang til Marianne Hansen.
FAKTA OM ENERGINET:
Selvstændig Offentlig Virksomhed ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Ejer og driver ca 9500 km eltransmissionsnet og 1250 km gastransmissionssystem, to underjordiske gaslagre, DataHub m.m.
Ca 2500 ansatte.
Hovedsæde i Fredericia, otte lokaltioner rundt om i landet.
Omsætning i 2024: 11,6 mia. kr.
Kontakter
Jesper Nørskov RasmussenPressechefKommunikation
Tlf:23 33 85 75jnr@energinet.dkBilleder


Om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Kapacitetssalget for Danmarks kommende brintinfrastruktur er åbnet30.1.2026 09:01:32 CET | Pressemeddelelse
Markedets aktører får nu for første gang mulighed for at reservere transportkapacitet i Danish Hydrogen Backbone 1, også kaldet 7-tallet. Det markerer et centralt skridt i modningen af et dansk brintmarked og i arbejdet med at forbinde grøn brintproduktion med både industrielle forbrugere og fremtidig eksport.
Opdatering på strømafbrud på Bornholm: Bornholm kan igen forsynes fra søkabel21.1.2026 11:19:49 CET | Pressemeddelelse
Bornholm blev kl 10.16 onsdag ramt af en strømafbrydelse. Energinet er i samarbejde med det lokale elnetselskab Trefor Elnet Øst i fuld gang med at genetablere forsyningen. Strømafbrydelsen skete på et tidspunkt, hvor bornholm blev forsynet med el gennem søkablet mellem Sverige og Bornholm. Der er ikke sket en fejl på søkablet. Ifølge Bent Myllerup Jensen, leder af Energints kontrolrum, fungerer søkablet, og bornholm er igen klar til at kunne blive forsynet fra Sverige. Energinet og Trefor Elnet Øst samarbejder lige nu om, at strømmen kan flyde ud til øens forbrugere, så forsyningen dermed bliver genetableret.
Energinet afsluttede rekordmange anlæg og projekter – 29 kom i hus i 202514.1.2026 10:05:55 CET | Pressemeddelelse
Energinet idriftsatte og afsluttede sidste år 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre vigtige projekter for udbygning af elnettet. Det rekordhøje antal betyder, at meget mere grøn strøm kan komme ind i nettet og rundt i landet. I alt blev der afsluttet projekter for ca. 3 milliarder kroner.
Arbejdet med at skifte Øresundskabler går snart i gang8.1.2026 09:10:00 CET | Pressemeddelelse
I starten af 2026 begynder arbejdet med at udskifte 400 kilovolt højspændingskabler på tværs af Øresund. Arbejdet starter op på land mellem Skibstrupgård Højspændingsstation og kysten. Det vil i perioder påvirke trafikken på en kort strækning på Nordre Strandvej. Først til sommer skiftes søkablerne i Øresund.
God nyhed: Elforbruget slår rekord i 202529.12.2025 10:12:47 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der brugt så meget elektricitet i Danmark. 2025 har slået rekord og ligger 5 procent højere end 2024. Og selv om det måske lyder som en dårlig historie, så er det faktisk en god nyhed. For tallene peger på, at elektrificeringen er ved at komme op i fart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum