Energinet

Marianne Hansen bliver ny finansdirektør i Energinet

Del

Torben Thyregod har efter 15 år som finansdirektør (CFO) i Energinet valgt at fratræde sin stilling. Fra 1. januar 2026 tiltræder Marianne Hansen som ny finansdirektør.

Torben Thyregod, afgående finansdirektør, og Marianne Hansen, kommende finansdirektør i Energinet.
Torben Thyregod, afgående finansdirektør, og Marianne Hansen, kommende finansdirektør i Energinet.

Energinet får til årsskiftet ny finansdirektør og dermed også nyt medlem af direktionen.

Den nuværende CFO, Torben Thyregod, har efter 15 år valgt at opsige sin stilling. Ny finansdirektør bliver Marianne Hansen, som i dag er direktør for Koncernøkonomi og Business Support i Energinet.

Energinets administrerende direktør Thomas Egebo sender både en stor tak og et stort velkommen.

“Jeg vil gerne takke Torben Thyregod for hans kæmpe indsats for Energinet igennem en lang årrække med mange meget store opgaver og beslutninger. Torben har været drivkraft for udvikling og drift i en tid med store forandringer og omvæltninger både i omverdenen og internt, bl.a. en voldsomt accelereret grøn omstilling og stærkt ændrede vilkår, som har påvirket alle dele af Energinet. Jeg glæder mig samtidig utroligt meget over at få Marianne Hansen med i direktionen som CFO. Efter et grundigt rekrutteringsforløb med et eksternt bureau og i et felt af højt kompetente eksterne kandidater var der ingen tvivl om, at det var Marianne, der var det stærkeste kort.“

Torben Thyregod: Jeg føler mig meget priviligeret
Torben Thyregod har været finansdirektør i Energinet siden januar 2011. Han kom fra en stilling som interim CFO i Sanistål. En stilling, som han besad i 14 måneder, efter en 14 år lang karriere som CFO i Københavns Lufthavn.

Torben Thyregod har i sin tid som finansdirektør i Energinet varetaget en lang række meget store og meget forskelligartede opgaver i Energinet. Bl.a. Energinets opkøb af de ti regionale eltransmissionsselskaber, som ejede 132/150 kV-nettene tilbage i 2012, ny økonomisk regulering af Energinet, styrkelse af hele IT-området og nødvendigheden af data og digitalisering i fremtidens energisystem, Energinets opkøb af de danske gasdistributionsselskaber, som blev samlet i selskabet Evida med Torben Thyregod som bestyrelsesformand og i 2020 videregivet til Finansministeriet, det store Baltic Pipe-projekt, der sikrer norsk gas til Polen og Østeuropa mv.

“Det har været en utrolig spændende tid, og jeg føler mig privilegeret over at have haft kritisk infrastruktur og samfundsansvar som omdrejningspunkt for mine opgaver i Energinet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre”, fortæller han.

Marianne Hansen: Effektiv og ansvarlig virksomhedsdrift helt essentiel
Marianne Hansen har været ansat i Energinet i forskellige roller siden oktober 2011. Hun begyndte som afdelingschef for Business Support og blev økonomidirektør efter et år. I 2017 blev hun direktør for Forretningsservice, og efterfølgende for Koncernøkonomi og Business Support. Før Energinet var hun i DONG Energy og TDC. 

“Jeg glæder mig til at påtage mig nye opgaver i rollen som finansdirektør. Energinet forvalter samfundets ressourcer, og det vi gør, har økonomisk betydning for producenter og forbrugere i hele landet. Derfor er en effektiv og ansvarlig virksomhedsdrift helt essentiel, også i årene fremover, hvor vi ser ind i en massiv udbygning af infrastrukturen og kraftig oprustning af både fysisk og digital sikkerhed”.

Torben Thyregod fratræder ved udgangen af året, men vil stå til rådighed for at sikre en god og sømløs overgang til Marianne Hansen.

FAKTA OM ENERGINET:
Selvstændig Offentlig Virksomhed ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Ejer og driver ca 9500 km eltransmissionsnet og 1250 km gastransmissionssystem, to underjordiske gaslagre, DataHub m.m.
Ca 2500 ansatte.
Hovedsæde i Fredericia, otte lokaltioner rundt om i landet.
Omsætning i 2024: 11,6 mia. kr.

Kontakter

Billeder

Torben Thyregod, finansdirektør i Energinet
Torben Thyregod, finansdirektør i Energinet
Maria Tuxen Hedegaard Billeder kan frit benyttes af medier ifm. omtale af Energinet. Energinet og fotograf skal altid krediteres
Download
Marianne Hansen, i dag direktør for Koncernøkonomi og Business Support i Energinet, fra årsskiftet finansdirektør og medlem af direktionen i Energinet.
Marianne Hansen, i dag direktør for Koncernøkonomi og Business Support i Energinet, fra årsskiftet finansdirektør og medlem af direktionen i Energinet.
Maria Tuxen Hedegaard Billeder kan frit benyttes af medier ifm. omtale af Energinet. Energinet og fotograf skal altid krediteres.
Download

Om Energinet

Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk

Følg pressemeddelelser fra Energinet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energinet

Offentlig høring: Kom og bliv klogere på kabelforbindelsen på tværs af Øresund torsdag 30. oktober15.10.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Energinets Øresundsprojekt, som skal forny 400 kV kablerne mellem Danmark og Sverige, er i offentlig høring fra 9. oktober til 7. no-vember 2025. Derfor afholdes et borgerrettet arrangement torsdag 30. oktober kl. 15-19 på campingpladsen i Hornbæk. Her kan du som nabo eller bruger af området få viden om og stille spørgsmål til projektet, der ifølge planen går i gang i 2026.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye